dysfagi-med-der-77.html
3D-sy012016
78 / 92
78 sygeplejersken 1.2016 intensiv sygepleje 2. skal man teste for dysfagi? her
har
vi i alt fundet fem artikler; tre artikler baseret på ekspert- udtalelser, et prospektivt observationsstudie og et kontrolleret ikke-randomiseret studie. de to sidstnævnte undersøger begge redskaber
til
test/screening af dysfagi. artiklerne er fra perioden 2003-2014. der findes forskellige metoder
til
identifikation af dysfagi, og i de fundne studier anvendes fiberoptic endoscopic eva- luation of swallowing (fees), videof luoroscopic orop
har
yn- geal swallowing study (vfss), blue dye test (bdt), bedside swallow evaluation (bse) og modified barium swallow study (mbs). fees, bdt og bse
kan
foregå på sengestuen, hvorimod vfss og mbs kræver, at patienten f lyttes
til
røntgenafdelin- gen, hvilket ofte ikke er realistisk for patienter på intensiv af- deling (2). o?niel-pirezzo et al. (10) finder, at bdt ikke
kan
bruges som et diagnostisk redskab
til
dysfagi, og at man om muligt bør anvende et mere sikkert testredskab. de finder dog, at bdt er mere sikkert hos de af-cuffede patienter. romero et al. (11) anbefaler, at fees foretages rutinemæssigt før igangsættelse af indtag af væske og føde og inden fjernelse af trakeostomien. baumgartner et al. (4) finder, at bse
kan
bruges
til
en simpel screeningsundersøgelse.
til
mere udvidet undersøgelse anbefales fees, idet undersøgelsen
kan
foregå på patientstuen. brady et al. (12) anbefaler fees
til
brug på intensiv afdeling, og garuti et al. (13) påpeger, at bse og bdt ikke
kan
stå alene, men
kan
bruges som screeningsredskaber. disse screeninger bør følges op af en vfss eller fees. på baggrund af disse resultater
har
vi formuleret to anbefalin- ger: patienter (> 19 år) med midlertidig trakeostomi indlagt på intensiv afdeling
kan
få foretaget en fiberoptic endoscopic eva- luation of swallowing (fees) inden indtagelse af væske/føde før- ste gang med henblik på opsporing af dysfagi og forebyggelse af aspiration og silent aspiration (11).
til
patienter (> 19 år) med midlertidig trakeostomi indlagt på intensiv afdeling
kan
man anvende bedside swallow evaluation (bse) eller blue dye test (bdt) som testredskab for dysfagi (4,13). 3. forebygger mundstimulation dysfagi?
til
belysning af dette spørgsmål fandt vi desværre ingen studier, der kunne belyse problems
til
lingen i forhold
til
in- og eksklusions- kriterier. vi fandt dog tre studier, der beskæftiger sig med problematik- ken i forhold
til
intuberede patienter på intensiv afdeling. disse studier refereres i et bilag
til
den kliniske retningslinje (14). sådan gjorde vi, og det lærte vi på bispebjerg og frederiksberg hospital
har
vi en fælles strategi for evidensbasering af sygeplejen (15). de enkelte afdelinger
har
mulighed for at samarbejde med enhed for sygeplejeforskning og evidensbasering (esfe) om de mere kompetence- og ressour- cekrævende processer i udarbejdelsen af en klinisk retningslinje, f.eks. formulering af fokuserede spørgsmål, litteratursøgning, analyse af artiklernes videnskabelige kvalitet og evidensstyrke samt skriftlig formulering af retningslinjen. dermed
kan
en ar- bejdsgruppe få stor indflydelse på udvikling og besvarelse af de fokuserede spørgsmål samt implementering i afdelingen. udarbejdelsen af de fokuserede spørgsmål og anbefalingerne i denne retningslinje er udsprunget af et samarbejde på områder, som arbejdsgruppen fandt svære. i forbindelse med formulerin- gen af anbefalingerne er der afholdt journal club om nogle af de inkluderede artikler. desuden
har
arbejdsgruppen fungeret som klinisk ekspert for esfe-medarbejderen og
har
givet feedback på udviklingen af retningslinjen. afdelingens kliniske sygeplejespe- cialist
har
deltaget i analyse og evidensvurdering af artiklerne. arbejdsgruppen
har
erfaret, at arbejdet
har
givet en større be- vidsthed om daglige rutiner, og at faglige diskussioner bliver mere interessante og nuancerede, når man
har
en opdateret viden. samtidig bliver man bedre rustet
til
at deltage i faglige diskussio- ner, hvis diskussionerne er baseret på den foreliggende evidens. sådan kommer vi videre den kliniske retningslinje er nu godkendt og offentligt
til
gængelig på center for kliniske retningslinjers hjemmeside (14). udarbejdelsen af de fokuserede spørgs- mål og anbefalingerne i denne retnings- linje er udsprunget af et samarbejde på områder, som arbejdsgruppen fandt svære. i forbindelse med formuleringen af anbe- falingerne er der afholdt journal club om nogle af de inkluderede artikler.
patients-swallowing-dysphagia-79.html
