pressure-ulcers-surgery-69.html
3D-sy012016
70 / 92
70 sygeplejersken 1.2016
spiseforstyrrelse
r vioss, videnscenter om
spiseforstyrrelse
r og selvskade,
har
gen- nemf�rt den f�rste danske unders�gelse
med
fokus p� graviditet og moderskab blandt m�dre
med
en
spiseforstyrrelse
. da kvinder
med
en
spiseforstyrrelse
k�mper
med
et forvr�nget kropsbillede og store psykologiske vanskeligheder, kan det v�re s�rlig vanske- ligt for denne gruppe at h�ndtere de kropslige, psykiske og identi- tetsm�ssige forandringer, graviditeten og moderskabet
med
f�rer. selv om der endnu ikke findes pr�cise opg�relser, peger flere unders�gelser p�, at et stigende antal kvinder
med
en spiseforstyr- relse bliver m�dre. en stor engelsk unders�gelse
har
fundet, at over 4 pct. af alle gravide enten
har
eller
har
haft en
spiseforstyrrelse
(1). overf�rt til danske forhold svarer det til, at 2.275 b�rn i 2014 blev f�dt af en mor, som
har
eller
har
haft en
spiseforstyrrelse
. alligevel er m�dre
med
en
spiseforstyrrelse
en meget overset gruppe (2,3,4). eksisterende forskning
har
prim�rt rettet fokus mod, hvordan
spiseforstyrrelse
n p�virker barnet, mens f� studier fokuserer p� moderens egne oplevelser heraf (5,6,7). unders�gelsens form�l er at opn� viden om oplevelsen af gravi- ditet og moderskab blandt m�dre
med
en
spiseforstyrrelse
. denne viden kan g�re det muligt at udvikle m�lrettet st�tte og hj�lp til m�dre
med
en
spiseforstyrrelse
og deres p�r�rende samt st�tte fagpersoner i deres arbejde og fungere som opkvalificering af fag- professionelt personale. metode unders�gelsen er baseret p� 18 kvalitative interview
med
m�dre, som lider eller
har
lidt af en
spiseforstyrrelse
. interviewene er gen- nemf�rt p� baggrund af en semistruktureret interviewguide, som
har
haft fokus p� m�drenes subjektive oplevelser under gravidi- teten, i den f�rste tid som mor samt i perioden, hvor b�rnene er �ldre. de interviewede m�dre
har
anoreksi, bulimi eller atypisk
spiseforstyrrelse
. m�drene er rekrutteret gennem vioss og lms, landsforeningen mod
spiseforstyrrelse
r og selvskade. alle inter- view er transskriberet og kodet i programmet nvivo. blot �n af m�drene
har
modtaget specialiseret st�tte og hj�lp i forhold til moderskab
med
en
spiseforstyrrelse
. artiklen afsluttes
med
anbefalinger i forhold til arbejdet
med
m�dre
med
en
spiseforstyrrelse
. disse er udviklet p� baggrund af en workshop
med
fagprofessionelle, som arbejder specialiseret
med
m�lgruppen. etik deltagerne
har
givet informeret samtykke p� baggrund af skriftlig og mundtlig information. interviewene er behandlet fortroligt, og samtlige m�dre er anonymiseret. resultater unders�gelsens resultater kan opdeles i fire temaer: 1. graviditet og den f�rste tid som mor 2. utilstr�kkelighedsf�lelser i relation til moderskabet 3. konflikt mellem
spiseforstyrrelse
n og b�rnenes behov 4. h�ndtering af spisesituationer i hjemmet. 1. graviditet og den f�rste tid som mor m�drene
har
en negativ oplevelse af de kropslige forandringer under graviditeten. graviditet er for st�rstedelen af m�drene en ambivalent periode, fordi de p� den ene side oplever angst for at tage p�, men p� den anden side godt ved, at fostret
har
behov for n�ring. selv om alle m�drene fors�ger at begr�nse deres spisefor- styrrelse under graviditeten, er der alligevel forskel p�, hvordan
spiseforstyrrelse
n kommer til udtryk. mens nogle oplever ved- varende selvfremkaldt opkastning eller faste under graviditeten, oplever andre, at hensynet til fostret
med
virker til at stabilisere spisem�nstrene. fem ud af 18 oplever graviditet som en periode, hvor spisningen stabiliseres, og hvor de samtidig
har
det bedre
med
deres krop. efter f�dslen markerer den f�rste tid som mor ofte en direkte tilbage- venden til den
spiseforstyrrelse
sadf�rd, som karakteriserede m�drene f�r f�dslen. nogle fors�ger dog at vedligeholde et stabilt spisem�nster i rasmus thastum, cand.scient.soc., projektleder hos vioss; rt@vioss.dk sabine elm klinker, cand.scient.soc., leder af vioss didde boisen andersen, stud.scient.san.publ., praktikant hos vioss vioss, videnscenter om
spiseforstyrrelse
r og selvskade interview
med
18 m�dre, som lider eller
har
lidt af en
spiseforstyrrelse
, viser, at moderskabet hos disse kvin- der bl.a. kan f�re til konflikt mellem
spiseforstyrrelse
n og b�rnenes behov. en r�kke anbefalinger til sund- hedsprofessionelle skal g�re det lettere at st�tte m�drene under og efter graviditeten. graviditet og moderskab hos m�dre
med
en
spiseforstyrrelse
for m�dre til sm�b�rn kendetegnes perioden ved barnets fysiske afh�ngig- hed, hvilket g�r det s�rlig vanskeligt at tilfredsstille
spiseforstyrrelse
n i denne tid.
jeg-det-den-71.html