med-har-spiseforstyrrelse-70.html
3D-sy012016
71 / 92
sygeplejersken 1.2016 71 spiseforstyrrelser
den
periode, hvor de ammer, fordi barnet stadig er fysisk afhængigt af moderen, mens to oplever
den
første tid som en stabil periode. 2. utilstrækkelighedsfølelser i relation til moderskabet mødrene oplever stærke følelser af utilstrækkelighed i relation til moderskabet. selv om sådanne følelser ikke er unormale for
den
moderne mor, kommer følelsen alligevel særlig stærkt til udtryk blandt disse mødre.
det
te skyldes, at utilstrækkelighedsfølelser er et karakteristisk træk blandt personer med spiseforstyrrelser i kraft af perfektionisme og lavt selvværd. utilstrækkelighedsfølelsen er for mødrene ikke knyttet op omkring en specifik situation, men repræ- senterer en grundlæggende og konstant følelse af ikke at håndtere moderrollen godt nok.
den
ne ten
den
s ses i følgende citat: ? ? hele
den
der utilstrækkelighedsfølelse med ikke at føle mig som en god nok mor har da trigget
det
helt vildt meget. og
det
er jo også
det
, der ligger i min spiseforstyrrelse, min følelse af ikke at være god nok, manglende selvværd, som
jeg
synes er rigtig svært at håndtere i forhold til morrollen, for man kigger på de der små vidundere og tænker, at de har fandeme fortjent bedre. så der bliver sådan en sorg i
det
også, at kigge på de der børn og tænke: ?hold kæft, hvor ville de have haft
det
bedre med en an
den
mor. hvor er
det
synd for dem, at de ikke har en bedre mor.?
det
har
jeg
tænkt rigtig mange gange i mit liv.? følelsen af ikke at gøre
det
godt nok kan ligeledes komme til udtryk i relation til børnenes adfærd, som bliver direkte måle- stok for mødrenes oplevelse af utilstrækkelighed. en oplevelse af manglende perfektion hos barnet kan således medføre følel- ser af utilstrækkelighed blandt mødrene. seks ud af 18 mødre fortæller samtidig, hvordan samfundsskabte forestillinger om- kring ?
den
rigtige mor? samt direkte sammenligning med andre mødre kan medføre følelser af utilstrækkelighed i relation til moderskabet. sådanne følelser er ikke unormale, men kommer særlig stærkt til udtryk blandt disse mødre i kraft af perfektio- nisme og lavt selvværd. for mødrene fungerer spiseforstyrrelsen som en mestrings- strategi, hvorigennem de håndterer negative følelser. når mød- rene oplever utilstrækkelighedsfølelser i relation til moderska- bet, kan de således gribe til spiseforstyrrelsen for at skabe en oplevelse af kontrol og for at underminere de negative følelser af ikke at gøre
det
godt nok: ?jamen så (?) lader
jeg
være med at spise, for så tænker
jeg
jo, at ved at lade være med at spise og styre
det
på
den
måde og lade være med at mærke de der følelser, om
jeg
gør
det
godt nok, fordi
den
så tager over. så kan
jeg
bedre være i
det
. fordi så mærker
jeg
ikke
det
der, at
jeg
ikke er god nok, for så har
jeg
jo styr på
den
der spiseforstyrrelse. og så er
det
den
, der kører
det
, og
det
kan
jeg
jo se løbende, at hver gang
jeg
har en livskrise, eller der er et eller an
det
, der er svært, så ryger
jeg
direkte i
den
igen.? 3. konflikt mellem spiseforstyrrelsen og børnenes behov mødrene oplever en konflikt mellem spiseforstyrrelsen og børne- nes behov. konflikten opstår på grund af moderskabets krav om selvopofrelse på
den
ene side og spiseforstyrrelsens krav om de- dikation på
den
an
den
. for mødre til småbørn ken
det
egnes perio-
den
ved barnets fysiske afhængighed, hvilket gør
det
særlig van- skeligt at tilfredsstille spiseforstyrrelsen i
den
ne tid. for nogle kan
det
te medføre abstinenslignende symptomer, bl.a. i form af stress og irritation, fordi barnets behov kan underminere mulighe
den
for at træne. for andre er
det
lettere at tilfredsstille spiseforstyr- relsens behov i
den
første tid, i
det
selvfremkaldt opkastning nem- mere tilpasses barnets rutiner. blandt mødre til ældre børn ændres konflikten en anelse, i
det
aftagende afhængighed giver større mu- lighed for at tilfredsstille spiseforstyrrelsens krav.
det
te medfører dog ofte en oplevelse af ambivalens og dårlig samvittighed over at prioritere spiseforstyrrelsen over børnene: ?der har
jeg
rigtig tit stået overfor at skulle vælge, om
jeg
skulle tage op og se min søn spille fodbold, eller om
jeg
skulle få halv- an
den
time herhjemme for mig selv, hvor
jeg
godt vidste, hvad
jeg
ville bruge
den
halvan
den
time på. og der har spiseforstyr- relsen vun
det
næsten hver gang, og
det
har
jeg
haft
det
rigtig dårligt over. der er rigtig mange fodboldkampe og alle mulige andre ting, som
jeg
er gået glip af, fordi
jeg
har valgt at spise i ste
det
for og sagt,
jeg
var træt, eller sagt, at
jeg
ikke helt orkede
det
. og så er min mand jo altid taget afsted. og så har
jeg
jo haft huset for mig selv ? så [efter overspisningshandlingen] bliver
til-det-den-72.html
