det-til-der-25.html
3D-sy122015
26 / 89
en dement borger,
der
ikke
vil have sonde- mad, selvom konsekvensen kan være fatal. en kræftpatient,
der
ikke
vil fortsætte sin kemobehandling. en hjemløs,
der
ikke
vil have behandlet sine sår. uanset om patienterne kommer ind akut, planlagt
eller
ambulant, så sker det jævnligt, at patienter nægter at tage imod hele
eller
dele af behandlingen. det kan give sundhedspersonalet en række svære etiske og juridiske overvejelser. et nej er et nej to eksperter siger samstem- mende, at de største dilem- maer opstår, når
der
er tale om patienter,
der
er inhabile, f.eks. fordi de er bevidstløse, demen- te, konfuse
eller
i den lettere ende af den psykiatriske skala. ?selvbestemmelsen er en af de vigtigste værdier i sundheds- væsenet, og dens mod- sætning er tvang. det er
ikke
tilladt at bruge tvang i sundhedsvæsenet udover i forbindelse med meget dårlige psykiatriske patienter. i sidste ende kan man
der
for
ikke
tvinge en dement til at spise, h
eller
ikke
selvom hun
ikke
forstår konsekven- sen af at lade være,? siger helle mathar,
der
er lektor på professionshøjskolen me- tropol og bl.a. un
der
viser i etik. ?og
der
for kan man h
eller
ikke
tvinge son
der
eller
medicin i folk. h
eller
ikke
ved at gemme det i kaffen
eller
yoghur- ten,? tilføjer hun. opfør dig ordentligt ?du skal opføre dig ordentligt og over- holde loven. det er den korte udgave,? siger kirsten lomborg,
der
er professor i patientinvolvering på aarhus universitet og selv uddannet sygeplejer- ske, da hun bliver spurgt, hvordan man forhol
der
sig til en patient,
der
helt
eller
delvist afviser behandling. hun suppleres af lektor helle mathar: ?typisk er
der
tale om to forskellige slags patienter. den første er voksne men- nesker,
der
er helt bevidste og klar over konsekvenserne af at afvise pleje og be- handling. her må man respektere selv- bestemmelsesretten. den anden gruppe er sårbare borgere, såsom demente
eller
lettere psykisk syge,
der
ikke
nød- vendigvis forstår de potentielle risici ved at nægte at tage imod behandling.? hun eksemplificerer: ?det kan være, at de siger nej til mad, nej til y
der
ligere behandling, nej til mad på en bestemt måde
eller
nej til at blive mobiliseret.? en pædagogisk ud- fordring for begge patientgrupper er sundhedspersonalets vigtigste opgave at være så pædagogisk som muligt. ?vores fremmeste opgave er at gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at patienten ved, hvad han vælger til
eller
fra. det er
ikke
vores opgave at bestemme over andres liv
eller
presse patienten til at gøre det, som vi sygeplejefagligt mener er korrekt. vi skal støtte patienten i at træffe et velinformeret valg,? siger kirsten lomborg. hun bakkes op af helle mathar: ?det er en pædagogisk udfordring. den pædagogiske dimension i sygepleje er tekst andreas rasmussen illustration lars bo petersen og mathias nygaard justesen 26 sygeplejersken 12.2015 patientinddragelse n å r p a t i e n t e n s i g e r n e j , e r d i a l o g d e n e n e s t e l ø s n i n g det sker jævnligt, at patienter
ikke
er i stand til at tage stilling til, om de vil behandles ?
eller
simpelthen nægter det. man kommer langt med respektfuld dialog, men i sidste ende er tvang
ikke
en mulighed, siger eksperter.
det-der-skal-27.html
