det-den-patienten-74.html
3D-sy122015
75 / 89
sygeplejersken 12.2015 75 patientologi beslutningsstøtteredskaber har mange fordele, i
det
de
kan
øge
patienter
nes viden om deres sygdom og behandling og giver en nuanceret beskrivelse af fordele og ulemper. desuden ople- ver
patienter
større tilfredshed med de beslutninger, som bliver truffet (5). anvendelse af et beslutningsstøtteredskab
kan
ikke i sig selv sikre fb, men er velegnet til at facilitere fb. i danmark findes der endnu kun beslutningsstøtteredskaber inden for et begrænset antal sygdomme som f.eks. prostatakræft og forhøjet kolesterol- niveau, men der kommer stadigt flere til. på ottawa hospital re- search institute i usa har man udviklet et alment beslutningsstøt- teredskab, som
kan
bruges til at træffe beslutninger om behand- linger på områder, hvor der endnu ikke er udviklet et specifikt redskab. en dansk udgave
kan
findes på vibis (videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet) hjemmeside (6). fælles beslutningstagen kræver klarhed nogle
patienter
ønsker ikke at blive involveret, og et sådant valg skal selvfølgelig respekteres. men en simpel ændring i kommu- nikationen mellem patient og sundhedsperson
kan
ofte ændre denne holdning. f.eks. har
det
vist sig effektfuldt at opfordre pa- tienten til at stille disse tre spørgsmål (2): 1. hvad er mine muligheder? 2. hvad er fordele og ulemper? 3. hvor stor er sandsynligheden for
det
ene og
det
an
det
? nogle
patienter
kan
være nervøse for at tage ansvar for valg af behandling. derfor skal sundhedspersonen gøre
det
klart, at der er tale om et fælles ansvar, og at sundhedspersonen ikke fralægger sig ansvar, men står som garant for den faglige del af beslutningen. mange
patienter
skal lære at se sig selv som aktive og medbe- stemmende. nogle
patienter
har flere ressourcer end andre, og
det
kan
hævdes, at fb hovedsageligt er for de ressourcestærke. dog er der nogen evidens for, at netop
patienter
med få ressourcer får størst glæde af fb (2). spørgsmålet er, om
det
i
det
hele taget giver mening at tale om ressourcesvage eller stærke
patienter
, da alle
patienter
som udgangspunkt gør
det
bedste, de
kan
, og da alle mennesker
kan
komme i situationer, hvor de er sårbare.
det
er sygeplejerskers opgave at støtte
patienter
ne, så de får
det
bedst mulige ud af mø
det
med sundhedsvæsenet. pårørende er ofte vigtige ressourcer for patienten, og de bør tæn- kes med i fb. dels
kan
de være en stor støtte for patienten, når svære valg skal træffes, dels
kan
mange valg påvirke de pårørende, så
det
er nødvendigt, at de involveres.
det
kan
f.eks. være ved udskrivelse fra hospitalet til hjemmet med diverse behandlinger og pleje. mange sundhedspersoner mener, at de anvender fb, uden at de reelt gør
det
(7). systematisk anvendelse af fb kræver både en holdningsændring og udvikling af færdigheder indenfor fb.
det
drejer sig ikke mindst om kommunikation. sundhedspersoner
kan
trænes i at anvende beslutningsstøtteredskaber og til empatisk at opfordre
patienter
til at deltage i beslutningsprocessen. i udlan-
det
, f.eks. the dartmouth institute for health policy & clinical practice, findes der centre for fb, hvor
patienter
kan
hjælpes med og trænes i fb, og der er kurser i fb for sundhedspersoner. organisationen og systemet skal ligeledes geares til, at fb er normen i klinisk praksis.
det
kræver udvikling af flere evidensba- serede beslutningsstøtteredskaber samt mulighed for træning af
patienter
og sundhedspersoner i fb.
det
kræver endvidere en ny organisation og kultur, hvor organisationen bygges op omkring patientens behov og ikke omvendt. diskussion selv om fb efterhånden vil blive udbredt, vil der sikkert stadig være
patienter
, som kun ønsker lidt eller ingen information om deres sygdom og behandling, og som føler sig mest trygge ved, at beslutningerne ligger hos sundhedspersonen. eller måske fælles beslutningstagen en metode til patientinvolvering nogle
patienter
kan
være nervøse for at tage ansvar for valg af behandling. derfor skal sundhedspersonen gøre
det
klart, at der er tale om et fælles ansvar, og at sundhedspersonen ikke fralægger sig ansvar, men står som garant for den faglige del af beslutningen.
health-det-shared-76.html
