silentia-ulykkeslinjen-til-63.html
3D-sy112015
64 / 100
64 sygeplejersken 11.2015 sygeplejerskeuddannelse at
det
kan opleves
som
et kulturchok at overgå fra rollen
som
stu- derende
til
rollen
som
professionel udøver af et fag, er ikke et nyt fænomen. ?et er søkort at forstå, et an
det
skib at føre,? lyder
det
i ludvig holbergs stykke ?den politiske kandestøber?, og proble- matikken er i dag ofte koblet
til
forskellen mellem teori og praksis.
det
har været fremført, at
det
er urimeligt at forvente flyve- færdige sygeplejersker efter blot tre et halvt års uddannelse, når f.eks. læger først anses
som
fuldt uddannede speciallæger efter 14-16 år (1). på et overordnet niveau anerkendes
det
da også, at overgangen fra uddannelse
til
job kan forekomme problematisk. f.eks.
til
bydes der på flere sygehuse lokale refleksionsrum i tiden
som
nyuddannet sygeplejerske, og dansk sygeplejeråd har i kreds hovedstaden oprettet en mentorordning, der skal lette presset på de nyuddannede. mentorordningen beskrives jf. www.dsr.dk
som
et
til
bud, hvor en erfaren sygeplejerske hjælper en nyuddannet med 0-2 års erfaring
til
faglig og social trivsel og afklaring
som
ny i sygeplejefaget.
som
noget forholdsvis nyt kædes forventningspresset eller
det
såkaldte praksischok sammen med, at flere nyuddannede sygeple- jersker
til
syneladende forlader jobbet. hver femte sygeplejerske uddannet i 2000 havde inden 10 år forladt faget.
det
er sket dob- belt så hurtigt
som
for de sygeplejersker, der blev uddannet i 1990 (2).
det
te må betragtes
som
problematisk for såvel den enkelte
som
for en eventuel fremtidig sygeplejerskemangel i et moderne sundhedsvæsen (2,3,4). den faglige autoritet er under pres på trods af udstedelsen af autorisationsbeviser
til
nyuddan- nede sygeplejersker er
det
ikke en naturlov, at de
til
deles ubetinget autoritet og faglighed. tidligere tiders faglige pon- dus i form af nærmest pastoral myndighedsudøvelse i sund- hedsvæsenet har i dag fået nye udtryksformer (5). særligt ressourcestærke patienter og deres pårørende optræder
som
eksperter på egen sygdom. patientforeninger og stat hjælper via garantier og standarder godt
til
med at s
til
le krav
til
be- handling og pleje. dokumentation af selvsamme skal således sikre, at en mulig klage kan behandles og afgøres i henhold
til
fastlagte normer organiseret i fintmaskede klagesystemer,
som
brugere, dvs. patienter, opfordres
til
at gøre brug af ved u
til
fredshed.
det
betyder, at de professionelle skal kæmpe hårdere for at hævde den faglige autoritet, og at fagligheden konstant er sat
til
forhandling. de sidste 30 års gennemgribende effektiviserings- og moder- niseringsprocesser,
som
sundhedsvæsenet har gennemgået, ser ikke ud
til
at s
til
ne af. den aktuelle diskussion om, hvordan den dyre sygehusmedicin skal finansieres, kan let legitimere yderligere nedskæringer på de nuværende normeringer. ifølge helt nye tal fra dansk sygeplejeråd bliver de opgaver, der i 2001 blev løst af 100 sygeplejersker, i dag løst af 72 sygeplejersker (6). de konstante forandringer,
som
organiseringen af sundheds- væsenets ydelser undergår, betyder, at de ansatte pålægges nye former for ansvar i
det
daglige arbejde, hvor
det
bliver nødvendigt for den enkelte sygeplejerske at kunne begrunde, forklare og stå
til
ansvar for egne prioriteringer. patienterne på sygehusene bliver så at sige mere syge, for ved mindste bedring udskrives de, og primær sektor tager over.
det
efterlader hospitalerne med højtspecialiserede afdelinger, der ef- terspørger specialister med ekspertviden,
som
i sagens natur ikke er nyuddannede sygeplejerskers spidskompetencer (7,8). vi kan ikke
det
, vi skal kunne hovedproblemet for de nyuddannede sygeplejersker består i en oplevelse af, at de ikke kan
det
, der forventes af dem, og at an- svaret herfor er tungt at bære. de oplever at have lært en masse om sygepleje, patienter og sygdomme, men hvad
det
egentlig vil sige at være sygeplejerske, har
til
syneladende været vanskeligt at få greb om gennem uddannelsen. malene aagesen, sygeplejerske, cand.mag. i læring og forandringsprocesser; maleneaagesen@gmail.com karin højbjerg, sygeplejerske, ph.d., lektor ved aalborg universitet københavn, institut for læring og filosofi fem nyuddannede sygeplejerskers oplevelser af overgangen fra studie
til
job blev undersøgt gennem inter- view, spørgeskemaer og dokumentanalyser. resultaterne viser, at sygeplejerskerne var gode
til
at studere sygepleje, men havde svært ved at lære at være sygeplejersker. videreuddannelse ser ud
til
at være en reali- stisk udvej. artiklen er baseret på et kandidatspeciale. nyuddannede sygeplejerskers svære møde med arbejdslivet hovedproblemet for de nyuddan- nede sygeplejersker består i en oplevel- se af, at de ikke kan
det
, der forventes af dem, og at ansvaret herfor er tungt at bære.
jeg-det-ikke-65.html
