der-inden-til-75.html
3D-sy102015
76 / 92
76 sygeplejersken 10.2015 uddannelse hindre, at
viden
og kundskab udviklet i én kontekst overføres
til
en anden.
viden
skal i øget omfang bearbejdes, relateres og
til
passes.
der
skal
der
for tages højde for, at megen traditionel, e
viden
sbaseret
viden
ikke direkte kan appliceres i konkrete praksissituationer. det er afgørende, at
viden
skredsløbene ud- vikler nye former for refleksivitet og sensibilitet i forhold
til
den øgede kompleksitet i implementeringen af ny
viden
i uddannel- serne og i praksis. udvikling og anvendelse af
viden
i flere
viden
skredsløb vil
der
være behov for en udvidet forståelse af
viden
sbegrebet. her er brug for
viden
,
der
rækker ud over forsk- ningsbaseret
viden
og erfaring samt brugerperspektivet og formår at integrere lokale kulturer og organisatorisk
viden
. uddannel- serne skal således sikre, at de stu
der
ende udvikler færdighe
der
og kompetencer,
der
gør det muligt at reflektere over forskellige for- mer for
viden
og at relatere og anvende
viden
og kombinationer af
viden
i de konkrete praksisfællesskaber. disse
viden
skredsløb har
til
formål at opøve og styrke de kom- mende sundhedsprofessionelles kompetencer
til
kritisk refleksion over egen praksis, formulering af gode spørgsmål samt kritisk vur-
der
ing af forskningsbaseret
viden
. sundhedsprofessionelle må forholde sig
til
en stadigt mere sammensat vifte af
viden
sformer og forskellige
viden
skil
der
. un
der
uddannelsen og i praksis må vi kunne indhente, vur
der
e og afveje forskningsbaseret
viden
i forhold
til
viden
baseret på professionelle erfaringer og konsensusbaserede typer af bedste praksis. i klinisk praksis lærer de stu
der
ende un
der
uddannelsen at integrere dokumenteret og anvendelig forsknings- baseret
viden
med erfaringsbaseret
viden
og
viden
med basis i bor- gernes og patienternes oplevelser, behov og præferencer. i det tværfaglige teamsamarbejde kan den enkelte professionel- le ikke opretholde sit monofaglige ejerskab
til
at udrede, interve- nere, prioritere og træffe beslutninger. her overtager fællesskabet retten
til
i samråd med borgeren eller patienten at definere situa- tionen, hvor den enkelte sundhedsprofessionelle ikke
til
lægges en bestemt rolle, men en position, hvorfra perspektiver kan formes. et vellykket samarbejde fører frem
til
et nyt perspektiv for alle del- tagere i det tværfaglige fællesskab,
der
for giver det ikke mening at tale om kompromis i praksisfællesskaber.
der
eksisterer kun nye virkelighe
der
, som skabes og genskabes i fællesskabet,
der
skabes gennem brugerinvolvering, den fælles praksis og den interperso- nelle kommunikation. når praksis integrerer
viden
, og denne reflekteres i de sund- hedsprofessionelle handlen, er
der
tale om meget forskelligar- tede former for
viden
,
der
spiller sammen og over tid kommer
til
at indgå i den enkelte professionelles
viden
s- og erfaringsbank. denne form for
viden
er dybt integreret i handling og udvikles bedst i praksis.
viden
i denne forståelse er situeret i kontekster og influeres af den historiske tid og de sammenhænge, vi indgår i, ligesom vores perspektiver, værdier, erfaringer og
viden
til
stadig- hed påvirker situationerne. nye modeller for studenterdeltagelse udviklingen i sundhedsvæsenet og samfundet indebærer også, at professionshøjskolerne sikrer, at de stu
der
ende intro- duceres
til
teorier og meto
der
i
til
knytning
til
forskning og ud- vikling. i hospitalsregi er
der
lang tradition for forsknings- og udviklingsaktiviteter.
der
er imidlertid generelt et væsentligt øget behov for forsk- nings- og udviklingsindsatser i relation
til
den kommunale sektors indsatser og i relation
til
de typer af komplekse og ofte sektor- og funktionstværgående former for opgavevaretagelse. det er samti- dig opgavetyper, professionshøjskolerne uddanner
til
og i stigende grad vil blive involveret i. i professionsuddannelserne og i ucl udvikles i disse år nye model- ler for studenterdeltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter. de nye
viden
skredsløb skal således integrere læring og udøvelse af forsknings- og udviklingskompetencer som en del af professi- onshøjskolernes sociale praksis, se figur 1. det centrale ved praksisfællesskaberne er, at de er bundet sam- men af en fælles daglig praksis, og at læring er et integreret aspekt ved deltagelse i fællesskabet. læring i et praksisfællesskab kan forstås som mesterlære, hvor organiseringen af fælleskabet er om- drejningspunktet for læringsprocessen.
partnere-nye-som-77.html
