til-den-har-39.html
3D-sy082015
40 / 100
40 sygeplejersken 8.2015 ?og den sikrer
ikke
mindst, at læger, syge- plejersker og andre sundhedsprofessionelle har adgang
til
den rette information på det rette tidspunkt for den enkelte patient. er en læge f.eks. ved at ordinere ny
med
icin, som interagerer uhensigtsmæssigt
med
noget andet
med
icin, advarer systemet automa- tisk personalet. patienterne har også ad- gang
til
journalen, og data bruges aktivt
til
kvalitetsmålinger,
til
opfølgningsforløb og
til
forebyggende indsatser i en grad, vi slet
ikke
ser herhjemme,? siger hun og
til
føjer, at den elektroniske patientjournal, epic, som man er ved at implementere i region ho- vedstaden og region sjælland, er inspireret af kaiser permanentes system. kaiser permanente er desuden kende- tegnet ved at være organiseret på en måde, der efter danske forhold svarer
til
en ?slank? sygehussektor og en stor primær sektor
med
mange
med
icinske centre, hvor patienterne møder de forskellige fagfolk som f.eks. prak- tiserende læge, psykolog, fysioterapeut, røntgen og ambulatorier under samme tag. på den måde kan patienterne ved frem- møde hos egen læge få foretaget evt. andre nødvendige undersøgelser
med
det samme. ?de opererer
med
en kæmpe primær sek- tor og ser faktisk enhver indlæggelse som en fejl, en u
til
sigtet hændelse. de har en meget lav indlæggelsesrate og korte ind- læggelsestider, og de mener da heller
ikke
, at de kan komme meget længere ned. der er jo nogle ting, man kun kan på et hospi- tal,? siger anne frølich. mere aggressiv s
til
anne frølich fremhæver også kaiser per- manentes resultater i forhold
til
patient- inddragelse og forebyggelse. ?dukker patienten
ikke
op
til
aftalt kon- trol, bliver vedkommende ringet op. perso- nalet kan også se, hvis en patient
ikke
har indløst sin recept, og også her ryger der en reminder afsted
til
patienten. det er måske en mere aggressiv s
til
, end vi er vant
til
i danmark, men det resulterer i, at flere pa- tienter får den behandling, de har brug for, hvilket igen kan være
med
til
at forebygge forværring af f.eks. kol-sygdommen. her i danmark har vi måske en tendens
til
at af- skrive og afslutte patienten, når han
ikke
er mødt op for tredje gang i træk,? siger anne frølich. nogle kritikere mener, at kaiser permanente
med
sine aktivt opsøgende og forebyggende indsatser risikerer at overbe- handle patienterne, men det er anne frø- lich
ikke
s
ikke
r på. ?måske er der en overbehandling i usa, men vi ved fra store undersøgelser, at halv- delen af kronikerpopulationerne bliver underbehandlet. i danmark er vi kommet et godt stykke vej i forhold
til
behandling af patienter
med
kroniske sygdomme, men der er alligevel en del danskere
med
f.eks. kol, som
ikke
er velbehandlede. kunne det forebygges
med
en mere opsøgende indsats, mener jeg, at det er vejen frem,? siger anne frølich. lig, at mange kræftpatienter efterspurgte psykosocial støtte, især
til
pårørende un- der 18 år. men undersøgelsen viste altså også, at målet om, at kontaktsygeplejersken følger patienten hele vejen lige fra første mistanke om kræft
til
evt. palliativ pleje, desværre
ikke
blev indfriet. både økono- miske og organisatoriske forhold
med
vir- kede ? og
med
virker stadig ?
til
, at nogle patienter slet
ikke
bliver
til
budt en kon- taktsygeplejerske, mens f lertallet ofte har f lere kontaktsygeplejersker
til
knyttet i løbet af sit behandlingsforløb, f.eks. én sygeplejerske fra sengeafdelingen og en anden fra ambulatoriet. og ofte kommu- nikerer kontaktsygeplejerskerne på de forskellige afdelinger og i de forskellige sektorer
ikke
godt nok sammen, fortæller bodil westman. ?så der er nok at tage fat på for de sam- ordnende kontaktsygeplejersker. de skal f.eks. kigge nærmere på opgaver, hvor kontaktsygeplejerskerne for alvor kan gøre sig gældende, og de skal hjælpe kontaktsy- geplejerskerne
med
at blive endnu bedre i deres funktion bl.a. ved at beskrive, hvilke roller de har i forskellige forløb,? fortæller hun. it driller som eksempel nævner hun de multidi- sciplinære patientkonferencer på hospi- talerne, hvor kontaktsygeplejerskerne i samarbejde
med
patient og pårørende
med
fordel kan have kortlagt patientens si- tuation, behov og ønsker før konferencen. men også samarbejdet
med
hjemmeplejen kan blive bedre. ?alene i stockholm har vi 20-25 en- heder i hjemmeplejen. en kontaktsyge- plejerske kan nemt have patienter i f lere det sammenhængende sundhedsvæsen dsr analyse og megafon gennemførte i perioden den 21.-27. april en opinionsundersø- gelse blandt flere end 2.000 danskere om deres oplevelser i forbindelse
med
egne eller pårørendes hospitalsbesøg. blandt de danskere, der inden for det seneste år havde besøgt et hospital i forbindelse
med
egen undersøgelse eller havde modtaget pleje eller behandling, angav 17 pct., at de oplevede, at relevant information fra hospitalet kun ?i mindre grad? eller ?slet
ikke
/ næsten
ikke
? blev givet videre
til
relevante aktører som hjemmeplejen eller praktiser- ende læge. blandt de danskere, der inden for det seneste år, havde været på et hospital
med
en nær pårørende, som skulle undersøges eller modtage pleje eller behandling, svarede 25 pct., at relevant information fra hospitalsbesøget kun ?i mindre grad? eller ?slet
ikke
/ næsten
ikke
? blev givet videre
til
andre relevante aktører. læs også temaet ?de risikofyldte patientovergange? i sygeplejersken nr. 7/2015 s. 20-33.
det-til-permanente-41.html
