apopleksipatienter-med-urinvejssymptomer-83.html
3D-sy082015
84 / 100
84 sygeplejersken 8.2015 teori praksis / neurologi nedre urinvejssymptomer
hos
apopleksipatienter kræver store økonomiske ressourcer både i form af direkte og indirekte udgif- ter.
der
foreligger ingen danske studier på disse størrelser, men et europæisk studie har vist, at hver apopleksipatient har ui-relatere- de udgifter på omkring 3.000-10.000 kr. pr. år (10). studier viser, at udgifter
hos
patienter med urge ui er op
til
65 pct. højere end
hos
patienter med stress ui. de indirekte udgifter er betydelig højere. af de indirekte udgif- ter
til
skrives 50-75 pct. pleje (personlig hygiejne, fysisk assistance og hudpleje (11), indkøb af bleer og kateter, vask af tøj og linned). her
til
kommer udgifter
til
forlænget
hos
pitalsophold og rehabili- tering (5) og ikke mindst de stærkt stigende udgifter
til
medicin og institutionsophold. blærefunktion og kontrol identifikation af nedre urinvejssymptomer
hos
apopleksipatienter forudsætter kendskab
til
blærens normale funktioner. urinblæren opfyl
der
to funktioner. en reservoirfunktion (depot) for urinen,
der
kontinuerligt kommer fra nyrerne via urinle
der
ne. den anden funktion er tømningsfunktionen, hvor blæremusku- laturen trækker sig sammen, og urinen tømmes ud via urinrøret, samtidig med at blærens lukkemuskler og bækkenbundsmuskler er afslappede. hjernen kontrollerer blærens funktioner i et overordnet meget komplekst system. dels un
der
fyldning af urin i blæren, dels un
der
tømning af urin og ikke mindst overgangen fra den ene funktion
til
den anden på tidspunkter,
der
er socialt og fysisk egnede. ved en apopleksi kan
der
opstå ska
der
i forskellige dele af hjer- nen, hvorved hjernens kontrolmekanisme over blærens funktioner mindskes eller helt forsvin
der
. det medfører, at blæren ofte uden varsel trækker sig kraftigt sammen (detrusor hyperrefleksi) og ud- tømmer urinen. målemeto
der
optimal forebyggelse, pleje og behandling af nedre urinvejssymp- tomer er vigtigt, men afhænger af typen af symptomer og
der
es sværhedsgrad.
der
for er det nødvendigt at identificere, hvilke symptomer det drejer sig om. blærescanning og urinun
der
søgelse bør udføres inden for de første 24 timer efter indlæggelsen af en apopleksipatient (6).
der
udover udfyldes
der
væske-vandladnings-skema og et apo- pleksi-specifikt vandladningsspørgeskema ved behov og inden for de første syv dage efter indlæggelsen. blærescanning blærescanning er en ultralydsun
der
søgelse af blæren, hvorved det kan vur
der
es, om blæren er tom for urin efter en vandladning. regi- streres
der
fortsat en større mængde urin (residualurin), er
der
tale om urinretention, og forskellige behandlingsmeto
der
må overvejes. mere end 50 ml residualurin er rapporteret som en risikofak- tor for urinvejsinfektion
hos
indlagte apopleksipatienter over 65 år (5). på nuværende tidspunkt foreligger
der
ikke national eller international konsensus for mængden af residualurin (50 ml, 100 ml, 150 ml), før behandling bør iværksættes (5,6). urinun
der
søgelse un
der
søgelse af urinen foretages med urinstix og har
til
formål at udelukke forekomst af bakterier og diabetes mellitus. urinen screenes for nitrit, leukocytter, protein, glukose og hæmoglobin. væske-vandladnings-skema et væske-vandladnings-skema anvendes for at un
der
søge, hvor meget patienten drikker, på hvilke tidspunkter samt hvor ofte, og på hvilke tidspunkter patienten la
der
vandet, og hvor meget urin
der
udskilles. skemaet udfyldes over tre dage. skemaet afdækker balancen mellem væskeindtag og udskillelse. spørgeskemaer
der
findes forskellige typer spørgeskemaer
til
identifikation af urinvejssymptomer. barthel index har traditionelt været anvendt et canadisk studie blandt fagperso- nale i alle rehabiliteringsfaser af apo- pleksi viste, at
der
manglede viden på ui-området
til
trods for områdets store, arbejdskrævende og økonomisk tunge ressourceforbrug.
til-med-det-85.html
