apopleksipatienter-med-urinvejssymptomer-83.html
3D-sy082015
84 / 100
84 sygeplejersken 8.2015 teori praksis / neurologi nedre urinvejssymptomer
hos
apopleksipatienter kr�ver store �konomiske ressourcer b�de i form af direkte og indirekte udgif- ter.
der
foreligger ingen danske studier p� disse st�rrelser, men et europ�isk studie har vist, at hver apopleksipatient har ui-relatere- de udgifter p� omkring 3.000-10.000 kr. pr. �r (10). studier viser, at udgifter
hos
patienter med urge ui er op
til
65 pct. h�jere end
hos
patienter med stress ui. de indirekte udgifter er betydelig h�jere. af de indirekte udgif- ter
til
skrives 50-75 pct. pleje (personlig hygiejne, fysisk assistance og hudpleje (11), indk�b af bleer og kateter, vask af t�j og linned). her
til
kommer udgifter
til
forl�nget
hos
pitalsophold og rehabili- tering (5) og ikke mindst de st�rkt stigende udgifter
til
medicin og institutionsophold. bl�refunktion og kontrol identifikation af nedre urinvejssymptomer
hos
apopleksipatienter foruds�tter kendskab
til
bl�rens normale funktioner. urinbl�ren opfyl
der
to funktioner. en reservoirfunktion (depot) for urinen,
der
kontinuerligt kommer fra nyrerne via urinle
der
ne. den anden funktion er t�mningsfunktionen, hvor bl�remusku- laturen tr�kker sig sammen, og urinen t�mmes ud via urinr�ret, samtidig med at bl�rens lukkemuskler og b�kkenbundsmuskler er afslappede. hjernen kontrollerer bl�rens funktioner i et overordnet meget komplekst system. dels un
der
fyldning af urin i bl�ren, dels un
der
t�mning af urin og ikke mindst overgangen fra den ene funktion
til
den anden p� tidspunkter,
der
er socialt og fysisk egnede. ved en apopleksi kan
der
opst� ska
der
i forskellige dele af hjer- nen, hvorved hjernens kontrolmekanisme over bl�rens funktioner mindskes eller helt forsvin
der
. det medf�rer, at bl�ren ofte uden varsel tr�kker sig kraftigt sammen (detrusor hyperrefleksi) og ud- t�mmer urinen. m�lemeto
der
optimal forebyggelse, pleje og behandling af nedre urinvejssymp- tomer er vigtigt, men afh�nger af typen af symptomer og
der
es sv�rhedsgrad.
der
for er det n�dvendigt at identificere, hvilke symptomer det drejer sig om. bl�rescanning og urinun
der
s�gelse b�r udf�res inden for de f�rste 24 timer efter indl�ggelsen af en apopleksipatient (6).
der
udover udfyldes
der
v�ske-vandladnings-skema og et apo- pleksi-specifikt vandladningssp�rgeskema ved behov og inden for de f�rste syv dage efter indl�ggelsen. bl�rescanning bl�rescanning er en ultralydsun
der
s�gelse af bl�ren, hvorved det kan vur
der
es, om bl�ren er tom for urin efter en vandladning. regi- streres
der
fortsat en st�rre m�ngde urin (residualurin), er
der
tale om urinretention, og forskellige behandlingsmeto
der
m� overvejes. mere end 50 ml residualurin er rapporteret som en risikofak- tor for urinvejsinfektion
hos
indlagte apopleksipatienter over 65 �r (5). p� nuv�rende tidspunkt foreligger
der
ikke national eller international konsensus for m�ngden af residualurin (50 ml, 100 ml, 150 ml), f�r behandling b�r iv�rks�ttes (5,6). urinun
der
s�gelse un
der
s�gelse af urinen foretages med urinstix og har
til
form�l at udelukke forekomst af bakterier og diabetes mellitus. urinen screenes for nitrit, leukocytter, protein, glukose og h�moglobin. v�ske-vandladnings-skema et v�ske-vandladnings-skema anvendes for at un
der
s�ge, hvor meget patienten drikker, p� hvilke tidspunkter samt hvor ofte, og p� hvilke tidspunkter patienten la
der
vandet, og hvor meget urin
der
udskilles. skemaet udfyldes over tre dage. skemaet afd�kker balancen mellem v�skeindtag og udskillelse. sp�rgeskemaer
der
findes forskellige typer sp�rgeskemaer
til
identifikation af urinvejssymptomer. barthel index har traditionelt v�ret anvendt et canadisk studie blandt fagperso- nale i alle rehabiliteringsfaser af apo- pleksi viste, at
der
manglede viden p� ui-omr�det
til
trods for omr�dets store, arbejdskr�vende og �konomisk tunge ressourceforbrug.
til-med-det-85.html
