medaljen-har-nightingale-16.html
3D-sy072015
17 / 92
sygeplejersken 7.2015 17 florence nightingale medaljen kirsten
abdalla
vidste, fra
hun
var helt lille, at
hun
ville være sygeplejerske. og
hun
har også altid gerne villet ud at se ver- den. i dag er
hun
67 år og kan se tilbage på et langt liv, der har været præget af begge dele.
hun
har som sygeplejerske hjemme i danmark og ude i den store verden ydet en helt særlig indsats, som nu bliver belønnet med florence nightingale medaljen. ?det er meget overvældende.
jeg
har aldrig tænkt, at
jeg
skulle tilhøre den kate- gori. men
jeg
bliver glad for, at alt det,
jeg
har gjort, nu bliver værdsat,? siger kirsten
abdalla
. allerede lige efter
hun
blev færdig med sygeplejerskeuddannelsen i 1970, tog
hun
ud i verden for at hjælpe og har gjort det mange gange siden da. finder en løsning ?
jeg
synes, at det at arbejde ude og bruge sit fag og bagefter komme tilbage, giver en helt særlig udvikling i den måde, du gør tingene på. for selvom du står et sted uden vand og strøm, finder du alligevel ud af at gøre noget, og du finder ud af, at sygepleje er det samme, lige meget hvilket sprog du taler,? siger kirsten
abdalla
. efter den første tur til kenya i 1971-1973 kom kirsten
abdalla
hjem med et ønske om at gå ind i det mere forebyggende arbejde. ?hvis
jeg
skulle prøve at redde verden, kunne
jeg
lige så godt gøre det fra begyn- delsen. altså ved at hjælpe børnene. der- for valgte
jeg
at blive sundhedsplejerske,? siger
hun
. som sundhedsplejerske arbejdede kir- sten
abdalla
med udsatte børn i danmark, men
hun
tog med jævne mellemrum ud i verden på kortere eller længere ophold til bl.a. zambia, kirgisistan, kasakhstan, og i 1999 var
hun
i kosovo og hjælpe flygtninge fra makedonien til danmark. efterfølgen- de gik
hun
ind og gjorde en massiv indsats for børnene i asylcentrene herhjemme. intet fokus på børnene ?børnene var der bare. de så bare på. der var kun fokus på de voksne. men børnene havde jo også oplevet forfærdelige ting, og
jeg
arbejdede for, at de skulle ses og høres. de skulle have de tilbud, som danske børn fik. eksempelvis at blive tilset af en sund- hedsplejerske og få de samme vacciner som danske børn,? fortæller kirsten
abdalla
. indsatsen endte med at blive til ?børne- mappen? i røde kors, og senere blev kir- sten
abdalla
også initiativtager til, at der blev oprettet et særligt kvindecenter for asylansøgere. men undervejs er
hun
fortsat taget ud i verden. eksempelvis i 2010, hvor kirsten
abdalla
på haiti efter jordskælvet hjalp med at super- visere unge i, hvordan de kunne hjælpe bør- nene, og senest 2014 var
hun
en af de sygeple- jersker, der tog ud til de ebolaramte områder. her hjalp
hun
de lokale med at tackle tabet af de mange døde, altså give psykisk førstehjælp. tager af sted igen men trods sine nu 67 år og det faktum, at
hun
netop har forladt sit job gennem ni år i psykiatrien i ballerup for at gå på pension, har kirsten
abdalla
ikke tænkt sig at lægge sit bankende sygeplejehjerte på hylden: ?ringer de fra røde kors og spørger efter min hjælp, er
jeg
klar til at tage af sted.? børnene har hele tiden været i fokus sygepleje er det samme, lige meget hvilket sprog du taler, har kirsten
abdalla
erfaret efter et langt arbejdsliv som udsendt. tekst kristine jul andersen foto simon klein-knudsen ?hvis
jeg
skulle prøve at redde verden, kunne
jeg
lige så godt gøre det fra begyndelsen. altså ved at hjælpe børnene. derfor valgte
jeg
at blive sund- hedsplejerske,? siger kirsten
abdalla
.
det-med-til-18.html
