hun-jeg-abdalla-17.html
3D-sy072015
18 / 92
18 sygeplejersken 7.2015 florence nightingale
med
aljen listen over de steder i verden, hvor den 61-årige sygeplejerske rikke gormsen har sat sit præg på nødhjælpsarbejde, er lang, meget lang, og spænder fra nødhjælp på sri lanka efter tsunamien i 2004
til
flygtninge- lejr i kenya. men
det
hele begyndte som ung sygeplejerske
med
seks måneder i etiopien, hvor hungersnøden hærgede i 1985. ?børn døde som fluer.
det
var psykisk hårdt og gjorde et stort indtryk på mig. men samtidig fandt jeg også ud af, at jeg godt kunne udrette noget
med
min faglighed og min personlighed. jeg var leder af en lejr, hvor 35.000 hungersramte mennesker skulle have mad og
med
icinsk hjælp. og
det
gik godt. jeg oplevede, at jeg havde noget at byde ind
med
,? fortæller rikke gormsen, som blev udlært sygeplejerske i 1979. sundhed for asylansøgere senere videreuddannede rikke gormsen sig
til
sundhedsplejerske og gik ind i ar- bej
det
på røde kors? asylcentre rundt om i danmark
med
fokus på at udvikle sund- hedsarbej
det
i forhold
til
asylansøgerne.
med
det
som udgangspunkt har rikke gormsen så taget turene ud i verden for også at hjælpe der. eksempelvis i jordan og libanon under krigen mellem irak og kuwait i 1990, i en flygtningelejr i kenya og ikke mindst i beslan i rusland efter terrorangrebet på en skole, hvor mange skolebørn, deres familier og lærere døde. og i 2011 tog rikke gormsen
til
libyen i forbindelse
med
det
arabiske forår. ?i libyen lavede vi et program, hvor vi hjalp børn, der var traumatiserede af krigen,
med
at bearbejde
det
, de havde oplevet. samtidig prøvede vi at ruste dem bedre
til
det
, der fremover vil eller kan ske, så de bedre vil kunne håndtere
det
,? forkla- rer rikke gormsen. internationalt familieislæt hendes glæde ved at tage ud i verden og hjælpe folk i nød tror hun skal ses i lyset af, at hun kommer fra en familie, hvor hendes far flygtede fra rusland i mellemkrigsti- den, og af
det
internationale islæt, der i
det
hele taget ligger
til
familien. ?lysten
til
at tage af sted er nok en kom- bination af eventyrlyst og at have lyst
til
at gøre noget for andre, kombineret
med
faglighed. for den rigtigt faglige indsats er nødvendig. og så har jeg mødt mange fan- tastiske mennesker. engagerede frivillige og dygtige faglige nødhjælpsarbejdere, og jeg har aldrig haft fornemmelsen af at være alene. og har man først været af sted nogle gange, ved man også godt, at man ikke al- tid behøver at være stor og stærk. man kan godt sige, at i dag har jeg
det
ikke så godt,? siger rikke gormsen og understreger: ?jeg har set og oplevet meget, men jeg har aldrig været bange eller følt mig usik- ker.? rikke gormsen prøver at forklare, hvad
det
er, der trækker, og hvorfor
det
er,
det
giver mening. ser kun
det
værste i tv ?når du eksempelvis ser i fjernsynet, hvad der er sket efter jordskælvet i nepal, ser du
det
værste, for
med
ierne viser altid
det
værste. efterladte børn og sårede menne- sker. hvis man havde været
med
mig, ville man også opleve, at mange nepalesere gør en fantastisk indsats for at hjælpe i
det
lokale område, men de er lykkelige for at få lidt faglig hjælp. for ja, børnene er ulyk- kelige, men
med
lidt hjælp
til
, hvordan
det
skal håndteres, så kan man godt få dem
til
at smile efter nogle dage,? siger rikke gormsen. i dag arbejder rikke gormsen
med
so- cial ulighed i sundhed i en s
til
ling som udviklingskonsulent i høje-taastrup kom- mune, men hun har en aftale
med
sin ar- bejdsgiver, at bliver der brug for hende ude i verden, tager hun af sted igen. hun får børnene
til
at smile rikke gormsen har lært, at man ikke altid be- høver at være stor og stærk, når man er sendt ud. man må godt sige, at i dag har jeg
det
ikke så godt. tekst kristine jul andersen foto simon klein-knudsen ?lysten
til
at tage af sted er nok en kombination af eventyrlyst og at have lyst
til
at gøre noget for andre, kombineret
med
faglighed. for den rigtigt faglige indsats er nødvendig,? forklarer rikke gormsen.
hun-der-var-19.html
