til-patients-hypothermia-87.html
3D-sy062015
88 / 108
88 sygeplejersken 6.2015 palliativ pleje: bety
der
se
der
ing, at patienterne tørster og sulter ihjel? claessens p, menten j, schotsmans p, broec- kaert b. food and fluid intake and palliative sedation in palliative care units: a longitudi- nal prospective study. prog palliat care 2014; 02;22(1):1-8. trods nedsat væske- og fødeindtag er pal- liativ se
der
ing ikke ?langsom dødshjælp? i specialiserede palliative enhe
der
, men alene en avanceret symptomkontrol i de sidste dage af uhelbredeligt syge patienters liv, konklu
der
er et belgisk studie.
der
findes forskellige meninger om, hvad
der
er korrekt og moralsk accepta- belt, når det kommer
til
pleje af patienter,
der
er uhelbredeligt syge og ude af stand
til
at opretholde
der
es eget ernæringsmæs- sige behov. dette spørgsmål bliver endnu mere problematisk, når det drejer sig om patienter, for hvem palliativ se
der
ing over- vejes. formålet
med
un
der
søgelsen var i et prospektivt studie at beskrive om sedation influerede på indtaget af føde, væske og le- vetid i otte belgiske palliative enhe
der
. resultater: 266 patienter blev inklude- ret, ligelig kønsfordeling,
med
ian al
der
på 63,4 år. 96 pct. fik sufficient væske og kost ved ankomsten
til
enheden, men indtaget faldt for alle patienter i løbet af opholdet og var reduceret
til
et minimum de sidste døgn før døden, næsten udelukkende pga. forværring i
til
standen. 7,5 pct. modtog palliativ se
der
ing, i gennemsnit i 2,5 døgn.
med
ian al
der
62,5 år, men ellers sammen- lignelige
med
de øvrige patienter. beslut- ningen om at ophøre
med
sufficient væske/ føde blev i gennemsnit taget, 10 dage før sedation blev påbegyndt. det ty
der
altså på, at det ikke var se
der
ingen, men
der
es
til
stand
der
minimerede indtaget. kun 28 pct. af patienterne fik
til
strækkelig ernæ- ring og væske un
der
hele indlæggelsen.
der
blev ikke fundet beviser for, at mang- lende væske-/fødeindtag forkortede livet, trods sedationen. se
der
ing er ikke en standard politik, men er altid baseret på en gennemtænkt og individuel beslutningsproces. helle svenningsen, adjunkt, mks, ph.d. hesv@via.dk resume af international forskning ernæringsintervention hindrer tab af funktioner hos ældre på plejehjem li-chin l, tsai ac, wang j-y. need-based nu- tritional intervention is effective in improving handgrip strength and barthel index scores of ol
der
people living in a nursing home. a randomized controlled trial. int j nurs stud. 2015; ahead of publication: http://dx.doi. org/10.1016/j.ijnurstu.2015.01.008 formål: at un
der
søge effekten af ?behovs- baseret ernæringsintervention? i forhold
til
forbedring af fysisk funktion hos ældre mennesker,
der
bor på plejehjem. metode: klinisk kontrolleret studie
med
92 deltagere,
der
havde en al
der
på over 65 år og bmi > 25 kg/m2. alle havde boet på plejehjem i mere end en måned, var ikke sengeliggende og kunne indtage føde per os. deltagerne blev randomise- ret
til
interventions- eller kontrolgruppe. interventionsgruppen fik vur
der
et
der
es ernæringsstatus hver fjerde uge. ved tegn på un
der
ernæring blev
der
dagligt givet ernærings
til
skudsdrik, ind
til
der
ikke læn- gere var tegn på un
der
ernæring. fysisk funktion blev målt
med
håndgrebsmåling og vur
der
ing af funktionsniveau
med
bar- thels index. data er opgjort statistisk. resultater: muskelfunktion blev signifi- kant forbedret,
der
sås bedre håndgrebs- styrke og bedre vur
der
ing af funktionsni- veau i barthel scoren. bemærkning: kontinuerlige observatio- ner af ældres ernæringsstatus og interven- tion, når de første tegn på udvikling af un-
der
ernæring var
til
stede, har i dette studie vist, at ældre plejehjemsbeboeres fysiske funktion kunne bevares og endda forbed- res. i dette studie har
der
været anvendt et specifikt ernærings
til
skud, resultaterne ville sandsynligvis have været de samme, hvis
der
blot var givet andre levnedsmid- ler
med
høj energi og højt proteinindhold. studiet un
der
streger, at reduktion af pleje- hjemsbeboeres fysiske funktion kan forsin- kes, hvis man jævnligt vur
der
er beboernes ernæringsbehov og intervenerer. preben ulrich pe
der
sen, sygeplejerske, ph.d., center for kliniske retningslinjer, institut for
med
icin og sundhedsteknologi, aalborg universitet. e-mail: pup@kliniskeretningslinjer.dk menneskeliggørelse af sundheds- systemer todres l, galvin k, holloway i. the humani- zation of healthcare: a value framework for qualitative research. int j qual stud health well-being 2009;(4):68-77. formål: (a) at en begrebsramme for at men- neskeliggøre sundhedssystemer må vejlede både forskning og praksis, (b) at kvalitativ forskning kan bidrage
med
den fornødne støtte
til
at menneskeliggøre omsorg og pleje. metode:
med
afsæt i analyse af livsverdens- filosofi (husserl, heidegger og merleau pon- ty) at indkredse, hvad menneskeliggørelse bety
der
.
der
næst på baggrund af kvalitativ forskning at beskrive en begrebsramme for menneskeliggørelse af sundhedssystemer. resultater: menneskeliggørelse/umen- neskeligørelse af pleje og omsorg udgøres af otte dimensioner. dimensionerne er ikke absolutter, men polariteter i et kontinuum. hver dimension udtrykker et spektrum af mulighe
der
. 1. personlig oplevelse/objektgørelse; 2. aktivitet, deltagelse/passivitet; 3: det ene- stående/det generaliserede; 4. fællesska- ber/isolation; 5. mening/tab af mening; 6. den peronlige rejse/tab af personlig rejse; 7. følelse af forbundethed
med
sted/dislo- kation; 8. embodiment/reduktion af krop- pen. de otte dimensioner er belyst og foldet ud
med
eksempler fra kvalitativ forskning. konklusion: kvalitativ forskning beskriver og tydeliggør kompleksiteten i livssituatio- ner,
der
er relevante for at ændre sundheds- systemer/pleje og omsorg i en menneskelig retning. kvalitativ forskning i menneskelig- gørelse i sundhedssystemer og den beskrev- ne begrebsramme vil kunne have indflydelse på politiske beslutninger, på indhold i sund- hedsuddannelserne og på
til
rettelæggelse og udførelse af praksis
med
mennesker som centrum for omsorg, pleje og behandling. kommentar: artiklen kan frit hentes http://www.ijqhw.net/index.php/qhw/ article/view/5003/5271. galvin og todres var aktuelle oplægshol
der
e på eacs kon- ferencen marts 2015 ?exploring care for human service professions? på diakonis- sestiftelsen på fre
der
iksberg. marianne mahler, sygeplejefaglig konsulent dr.ph; mm.ahlefeldt@gmail.com. mölnlycke health care aps, gydevang 33, 3450 allerød, danmark. t +45 48 168 268. e-mail: info.dk@molnlycke.com. www.molnlycke.dk mölnlycke health care, barrier ® , og easywarm ® navne og logoer
til
hører mölnlycke health care group of companies. copyright (2015). april 2015 stop temperaturfaldet du skal ikke acceptere hypotermi det perfekte valg
til
enkel opvarmning - før, un
der
og efter operationer ? anvend tæppet før, un
der
og efter operation
til
effektivt at forebygge hypotermi ? tæppet starter
med
at blive varmt, så snart du tager det ud af pakningen ? du kan anvende tæppet uden brug af ekstra udstyr ? vi
til
by
der
tæppet i to modeller - som vist her eller hvor tæppet kan deles i to easywarm sygeplejersken 210_280, 6, 2015.indd 1 30-04-2015 16:19:53
2015-health-det-89.html
