til-patients-hypothermia-87.html
3D-sy062015
88 / 108
88 sygeplejersken 6.2015 palliativ pleje: bety
der
se
der
ing, at patienterne t�rster og sulter ihjel? claessens p, menten j, schotsmans p, broec- kaert b. food and fluid intake and palliative sedation in palliative care units: a longitudi- nal prospective study. prog palliat care 2014; 02;22(1):1-8. trods nedsat v�ske- og f�deindtag er pal- liativ se
der
ing ikke ?langsom d�dshj�lp? i specialiserede palliative enhe
der
, men alene en avanceret symptomkontrol i de sidste dage af uhelbredeligt syge patienters liv, konklu
der
er et belgisk studie.
der
findes forskellige meninger om, hvad
der
er korrekt og moralsk accepta- belt, n�r det kommer
til
pleje af patienter,
der
er uhelbredeligt syge og ude af stand
til
at opretholde
der
es eget ern�ringsm�s- sige behov. dette sp�rgsm�l bliver endnu mere problematisk, n�r det drejer sig om patienter, for hvem palliativ se
der
ing over- vejes. form�let
med
un
der
s�gelsen var i et prospektivt studie at beskrive om sedation influerede p� indtaget af f�de, v�ske og le- vetid i otte belgiske palliative enhe
der
. resultater: 266 patienter blev inklude- ret, ligelig k�nsfordeling,
med
ian al
der
p� 63,4 �r. 96 pct. fik sufficient v�ske og kost ved ankomsten
til
enheden, men indtaget faldt for alle patienter i l�bet af opholdet og var reduceret
til
et minimum de sidste d�gn f�r d�den, n�sten udelukkende pga. forv�rring i
til
standen. 7,5 pct. modtog palliativ se
der
ing, i gennemsnit i 2,5 d�gn.
med
ian al
der
62,5 �r, men ellers sammen- lignelige
med
de �vrige patienter. beslut- ningen om at oph�re
med
sufficient v�ske/ f�de blev i gennemsnit taget, 10 dage f�r sedation blev p�begyndt. det ty
der
alts� p�, at det ikke var se
der
ingen, men
der
es
til
stand
der
minimerede indtaget. kun 28 pct. af patienterne fik
til
str�kkelig ern�- ring og v�ske un
der
hele indl�ggelsen.
der
blev ikke fundet beviser for, at mang- lende v�ske-/f�deindtag forkortede livet, trods sedationen. se
der
ing er ikke en standard politik, men er altid baseret p� en gennemt�nkt og individuel beslutningsproces. helle svenningsen, adjunkt, mks, ph.d. hesv@via.dk resume af international forskning ern�ringsintervention hindrer tab af funktioner hos �ldre p� plejehjem li-chin l, tsai ac, wang j-y. need-based nu- tritional intervention is effective in improving handgrip strength and barthel index scores of ol
der
people living in a nursing home. a randomized controlled trial. int j nurs stud. 2015; ahead of publication: http://dx.doi. org/10.1016/j.ijnurstu.2015.01.008 form�l: at un
der
s�ge effekten af ?behovs- baseret ern�ringsintervention? i forhold
til
forbedring af fysisk funktion hos �ldre mennesker,
der
bor p� plejehjem. metode: klinisk kontrolleret studie
med
92 deltagere,
der
havde en al
der
p� over 65 �r og bmi > 25 kg/m2. alle havde boet p� plejehjem i mere end en m�ned, var ikke sengeliggende og kunne indtage f�de per os. deltagerne blev randomise- ret
til
interventions- eller kontrolgruppe. interventionsgruppen fik vur
der
et
der
es ern�ringsstatus hver fjerde uge. ved tegn p� un
der
ern�ring blev
der
dagligt givet ern�rings
til
skudsdrik, ind
til
der
ikke l�n- gere var tegn p� un
der
ern�ring. fysisk funktion blev m�lt
med
h�ndgrebsm�ling og vur
der
ing af funktionsniveau
med
bar- thels index. data er opgjort statistisk. resultater: muskelfunktion blev signifi- kant forbedret,
der
s�s bedre h�ndgrebs- styrke og bedre vur
der
ing af funktionsni- veau i barthel scoren. bem�rkning: kontinuerlige observatio- ner af �ldres ern�ringsstatus og interven- tion, n�r de f�rste tegn p� udvikling af un-
der
ern�ring var
til
stede, har i dette studie vist, at �ldre plejehjemsbeboeres fysiske funktion kunne bevares og endda forbed- res. i dette studie har
der
v�ret anvendt et specifikt ern�rings
til
skud, resultaterne ville sandsynligvis have v�ret de samme, hvis
der
blot var givet andre levnedsmid- ler
med
h�j energi og h�jt proteinindhold. studiet un
der
streger, at reduktion af pleje- hjemsbeboeres fysiske funktion kan forsin- kes, hvis man j�vnligt vur
der
er beboernes ern�ringsbehov og intervenerer. preben ulrich pe
der
sen, sygeplejerske, ph.d., center for kliniske retningslinjer, institut for
med
icin og sundhedsteknologi, aalborg universitet. e-mail: pup@kliniskeretningslinjer.dk menneskeligg�relse af sundheds- systemer todres l, galvin k, holloway i. the humani- zation of healthcare: a value framework for qualitative research. int j qual stud health well-being 2009;(4):68-77. form�l: (a) at en begrebsramme for at men- neskeligg�re sundhedssystemer m� vejlede b�de forskning og praksis, (b) at kvalitativ forskning kan bidrage
med
den forn�dne st�tte
til
at menneskeligg�re omsorg og pleje. metode:
med
afs�t i analyse af livsverdens- filosofi (husserl, heidegger og merleau pon- ty) at indkredse, hvad menneskeligg�relse bety
der
.
der
n�st p� baggrund af kvalitativ forskning at beskrive en begrebsramme for menneskeligg�relse af sundhedssystemer. resultater: menneskeligg�relse/umen- neskelig�relse af pleje og omsorg udg�res af otte dimensioner. dimensionerne er ikke absolutter, men polariteter i et kontinuum. hver dimension udtrykker et spektrum af mulighe
der
. 1. personlig oplevelse/objektg�relse; 2. aktivitet, deltagelse/passivitet; 3: det ene- st�ende/det generaliserede; 4. f�llesska- ber/isolation; 5. mening/tab af mening; 6. den peronlige rejse/tab af personlig rejse; 7. f�lelse af forbundethed
med
sted/dislo- kation; 8. embodiment/reduktion af krop- pen. de otte dimensioner er belyst og foldet ud
med
eksempler fra kvalitativ forskning. konklusion: kvalitativ forskning beskriver og tydeligg�r kompleksiteten i livssituatio- ner,
der
er relevante for at �ndre sundheds- systemer/pleje og omsorg i en menneskelig retning. kvalitativ forskning i menneskelig- g�relse i sundhedssystemer og den beskrev- ne begrebsramme vil kunne have indflydelse p� politiske beslutninger, p� indhold i sund- hedsuddannelserne og p�
til
rettel�ggelse og udf�relse af praksis
med
mennesker som centrum for omsorg, pleje og behandling. kommentar: artiklen kan frit hentes http://www.ijqhw.net/index.php/qhw/ article/view/5003/5271. galvin og todres var aktuelle opl�gshol
der
e p� eacs kon- ferencen marts 2015 ?exploring care for human service professions? p� diakonis- sestiftelsen p� fre
der
iksberg. marianne mahler, sygeplejefaglig konsulent dr.ph; mm.ahlefeldt@gmail.com. m�lnlycke health care aps, gydevang 33, 3450 aller�d, danmark. t +45 48 168 268. e-mail: info.dk@molnlycke.com. www.molnlycke.dk m�lnlycke health care, barrier � , og easywarm � navne og logoer
til
h�rer m�lnlycke health care group of companies. copyright (2015). april 2015 stop temperaturfaldet du skal ikke acceptere hypotermi det perfekte valg
til
enkel opvarmning - f�r, un
der
og efter operationer ? anvend t�ppet f�r, un
der
og efter operation
til
effektivt at forebygge hypotermi ? t�ppet starter
med
at blive varmt, s� snart du tager det ud af pakningen ? du kan anvende t�ppet uden brug af ekstra udstyr ? vi
til
by
der
t�ppet i to modeller - som vist her eller hvor t�ppet kan deles i to easywarm sygeplejersken 210_280, 6, 2015.indd 1 30-04-2015 16:19:53
2015-health-det-89.html
