til-med-det-74.html
3D-sy052015
75 / 100
sygeplejersken 5.2015 75 opgaveflytning s
til
lende. oplevelsen var, at adskillelsen af ansvaret for
med
icin- relaterede opgaver og sygeplejeopgaver gav bedre forudsætninger for at koncentrere sig. dels fordi forstyrrelser relateret
til
patien- tens
med
icin blev flyttet
til
farmakonomen, dels fordi sygeplejer- skerne fik frigivet
tid
. det var en generel oplevelse blandt sygeplejerskerne, at den frigivne
tid
, som blev udløst af farmakonomernes
til
stedeværelse, blev anvendt ude hos patienterne eller på at skabe overblik og koordinere
med
eksterne samarbejdspartnere omkring patienten. en sygeplejerske siger: ?vi får frigivet
tid
, som vi bruger på at være ude hos patienterne og observere dem og måle deres værdier en ekstra gang og har
tid
til
at sætte os ned og tale
med
patienten. på den måde bliver der i kæder frigivet mere
tid
hele vejen ned, som gør, at patienterne får en bedre pleje.? foruden den direkte kontakt
med
patienterne oplevede syge- plejerskerne, at de havde bedre
tid
til
at læse om patienterne og der
med
være bedre forberedt
til
stuegang.
til
sammen gav det mulighed for at få mere detaljeret viden om patienten og for at kunne bidrage
med
relevante data og observationer i udredningen og behandlingen af patienten. sygeplejerskerne pegede desuden på et styrket fokus på det tværsektorielle samarbejde omkring patienten: ?jeg har aldrig sendt så mange plejeforløbsplaner og talt så meget
med
kommuner og fået arrangeret så mange ting, siden jeg startede her, fordi jeg bare havde en helt anden
tid
og ro
til
at sidde og rent faktisk fokusere på de ting, så patienten bliver udskrevet på en meget bedre måde.? at komme hele vejen rundt om patienten og sikre sig, at der ikke er løse ender forud for udskrivelse eller overlevering, viste sig at give en stor faglig
til
fredss
til
lelse blandt sygeplejerskerne. hvad
med
sygeplejeidentiteten? dispensering og administration er en central klinisk opgave i me- dicineringsprocessen, og det er derfor nærliggende at spørge, om sygeplejeidentiteten trues, når man overlader opgaven
til
en ny faggruppe. det var dog ikke opfattelsen blandt sygeplejerskerne i projektet. farmakonomerne blev opfattet som en hjælp, en af- lastning og en kvalificering af eget arbejde: en hjælp
til
kompli- cerede
med
icinske problems
til
linger, som førhen ville have taget betydelig
tid
og fokus at opklare, en aflastning i en travl hverdag, hvor den ene opgave er mere presserende end den anden, og hvor afbrydelser og forstyrrelser er et vilkår, og en kvalificering af eget arbejde, fordi farmakonomen supplerer sygeplejersken
med
viden, der kan anvendes i samspil
med
det øvrige personale, og som frigør
tid
til
, at sygeplejersken kan anvende sine kompetencer mere fokuseret. farmakonomer besidder ikke kompetencer
til
at varetage en sygeplejerskes opgaver, og der vil derfor være naturlige grænser for farmakonomens ansvarsområde på en klinisk afdeling. ikke desto mindre kan
til
stedeværelsen af en faggruppe
med
snævert
med
icinsk fokus være
med
til
at styrke det sygeplejefaglige arbejde og der
med
med
virke
til
at løfte kvaliteten af plejen. flere af sy- geplejerskerne i projektet gav sam
tid
ig udtryk for, at de på trods af overdragelse af
med
icinrelaterede opgaver
til
farmakonomen stadig føler, at de bibeholder det overordnede ansvar og overblik omkring patienterne. konklusion og frem
tid
igt perspektiv
med
icineringsprocessen på et hospital er en fortsat udfordrende og
tid
skrævende opgave. erfaringerne fra projektet bidrager
med
viden om sygeplejerskens oplevelse af at inddrage apoteksperso- nale i
med
icineringsprocessen på en klinisk afdeling. sygeplejerskerne i projektafdelingerne gav udtryk for, at farma- konomerne var
med
til
at kvalificere deres arbejde på flere måder. farmakonomernes indgående kendskab
til
lægemidler og særligt viden om interaktioner og administrations
tid
spunkter bidrog
til
hurtig afklaring og var
med
til
at skabe videndeling og basis for udvikling af nye og mere hensigtsmæssige rutiner for
med
icine- ring på afdelingen. sygeplejerskerne oplevede farmakonomen som en vigtig sparringspartner, men sam
tid
ig også som en selv- stændig aktør, særligt i forhold
til
at sikre
til
gængeligheden af relevant
med
icin på afdelingen. farmakonomerne bidrog
med
en systematisk
til
gang
til
arbejdet, der viste sig at fjerne spild
tid
fra sygeplejerskernes arbejde, skabe en mere kontinuerlig
med
icine- ringsproces og der
med
frigive
tid
, der i høj grad blev kanaliseret ud
til
sygepleje- og omsorgsopgaver.
med
disse erfaringer synes der at være et stadig uudnyttet po- tentiale for et ressourcestærkt samarbejde omkring
med
icinering mellem sygeplejerske og farmakonom, der kan være
med
virkende
med-medication-til-76.html