med-har-til-87.html
3D-sy032015
88 / 100
88 sygeplejersken 3.2015 trivsel ofte har familien et billede af deres barn
som
en, ?der bare altid har skreget,? eller ?han sover aldrig.? små fortællinger,
som
lagt sammen kommer
til
at give den samlede beskrivelse af barnet
som
enten ?et uroligt barn? eller et barn,
som
aldrig rigtig har været glad. vi forsøger at adskille barnet fra disse fortolkninger og sammen gå på jagt efter alle de andre positive oplevelser,
som
samværet
med
barnet indeholder. der lægges vægt på, at det er problemet, der er problemet, og ikke barn eller mor eller storebror. der lyttes
til
forældrenes drømme, fores
til
linger og forventninger
til
fami- lielivet, mors angst for ikke at slå
til
og forsømme storebror m.m. der gøres forsøg på at udfolde mors bekymring for, om barnet spiser nok,
som
eventuelt stammer fra en bekymring, egen læge eller sundhedsplejerske også har haft. når børn indlægges
med
vægttab, tager vi det fulde ansvar for barnets vækstkurve under opholdet, for at mor/barn får en chance for s
til
le og roligt at starte forfra, hvor barnets afvisning respekteres. samspillet
med
barnet fungerer ikke når et spædbarn ikke trives, er det ofte måltiderne,
som
er den udløsende faktor, og der hvor det bliver synligt for forældrene, at der er noget galt. når et barn spiser trevent, sover meget lidt, græder og synligt taber sig, påvirker det hele barnets trivsel. forældrenes fokus på problemer bliver forståeligt nok i mange
til
fælde altoverskyggende. forældrene oplever frygt og hjælpe- løshed over ikke at kunne
til
fredss
til
le deres barn. måltiderne kommer
til
at dominere, mor kommer
til
at presse barnet
til
brystet eller flasken, og barnet forsøger at trække sig fra de pro- blematiske seancer. således starter den uhensigtsmæssige cirkel mellem mor og barn ofte. spædbarnet har brug for at blive mødt
med
varme, respons, be- skyttelse og gensidigt samspil gennem spejling i mor/fars ansigts- mimik og regulering af søvn og mad. spædbarnet internaliserer allerede tidligt oplevelser,
som
er forbundet
med
f.eks. måltidet. i den interaktion,
som
foregår i hverdagslivet mellem barn og forældre, hvor episoder gentages, har det betydning for barnet, hvordan disse behov bliver
til
fredss
til
let. den måde, hvorpå de nære omsorgspersoner responderer på spædbarnets adfærd, får grundlæggende betydning for dets selvoplevelse (1). i nyere udviklingspsykologi opfattes eller forklares et raskfødt spædbarns dårlige trivsel ikke
med
afsæt i et individualistisk per- spektiv (dvs. barnets problematik alene), men
som
samspils- og relationsbetingede problemer (3). et eksempel william på tre måneder bliver indlagt
med
spiseproblemer. foræl- drenes oplevelse er, at william må fejle noget, idet de oplever, at han skriger meget. han vil heller ikke ligge i sin vugge. amningen blev aldrig etableret, og william vil nu ikke tage flasken. williams mor fremtræder trist og opgivende. samværet mellem mor og barn foregår på den måde, at mor går konstant vuggende rundt
med
william i sine arme, williams ansigt vender bort fra mors an- sigt, og han har ingen mulighed for øjenkontakt. mor forsøger at liste flasken i ham, uden at han vågner, da hendes opfattelse er, at det efterhånden er den eneste måde, hun kan få william
til
at spise på. familien ønsker barnet udredt. i mødet
med
william og hans familie ringer alarmklokkerne hos plejepersonalet, idet problematikken ikke kun handler om at få william
til
at spise. mors mentale
til
stand præger relationen mel- lem mor og barn, hvilket vil være sundhedstruende for barnet på længere sigt. en anderledes sygepleje ofte er forældrenes udfordringer manglende evne
til
at forstå og registrere barnets behov. mødre,
som
selv har det skidt, kan kom- me
til
at
til
lægge spædbarnet urealistiske motiver for dets kalden på hjælp, f.eks. ved gråd. plejen består i at forsøge at genskabe et mentaliserende samspil mellem mor, far og barn (5). at styrke forældrenes egne ressourcer ved at give dem mulighed for at ud- vikle deres refleksioner ved at lytte, være nysgerrige og sætte ord på barnets ytringer. barnets symptomer
som
gråd, spisevægring og uro opfattes
som
en invitation
til
sammen
med
forældrene at gå på opdagelse i, hvad det er, spædbarnet forsøger at fortælle (2). spædbarnet har brug for at blive mødt
med
varme, respons, beskyttelse og gensi- digt samspil gennem spejling i mor/fars ansigtsmimik og regulering af søvn og mad.
med-det-kan-89.html
