cancer-palliation-sygeplejersken-81.html
3D-sy032015
82 / 100
82 sygeplejersken 3.2015 referencer
til
bage i 2006 (1) bragte sygeplejersken en artikel om anven- delsen af de såkaldte vancouverregler i forbindelse med ud- formning af referencer
til
elektronisk materiale. denne artikel tager tråden op fra førnævnte og giver et opdateret billede af de retningslinjer og værktøjer,
som
er nyttige at kende, når det kommer
til
publicering. vancouverreglerne (the vancouver system) går officielt un
der
titlen recommendations for the conduct, reporting, editing and publication of scholarly work in medical journals eller i kort form the icmje recommendations. bag dette regelsæt står organisa- tionen international committee of medical journal editors (ic- mje),
som
til
bage i 1978 blev dannet med det formål at sikre etik og ?best practice? gennem retningslinjer og anbefalinger i forbin- delse med publicering i biomedicinske tidsskrifter. icmje?s første møde foregik i vancouver, british columbia, canada. regelsættet revi
der
es løbende med seneste udgave dateret de- cember 2013 (2). når
der
i daglig tale refereres
til
vancouverreg- lerne, kan dette gælde både regelsættet
som
helhed såvel
som
de dele,
der
specifikt omhandler udformning af litteraturreferencer. kun 14 tidsskrifter er officielt medlem af icmje, men et større antal sundhedsvidenskabelige tidsskrifter følger icmje?s regler (ca. 1.800) (3). reglerne er selvfølgelig
til
for disse tidsskrifter, men icmje bifal
der
, at forfattere,
som
skriver
til
andre tidsskrif- ter, kan anvende dem sideløbende med tidsskrifternes egne ret- ningslinjer. forfatterrækkefølgen et vigtigt punkt i icmje?s regler er en skarp skelnen mellem, hvem
der
anses for forfattere, og hvem
der
er øvrige bidragy
der
e (non- author contributors). førstnævnte skal opfylde følgende fire kri- terier for at få
der
es plads i artiklens byline (forfatterrækkefølge), og sidstnævnte skal have anerkendelse (acknowledgement) i ar- tiklens tekst (4): 1. bidrage substantielt
til
værkets idé eller design eller bidrage
til
indsamling, analyse eller fortolkning af data
til
værket 2. skrive værket eller revi
der
e dets intellektuelle indhold kritisk 3. godkende manuskriptet i dets endelige form 4. vedkende sig ansvaret for alle aspekter af værket, herun
der
at nøjagtighed og integritet er efterstræbt for enhver del af værket.
der
eksisterer ikke faste regler for betydningen af forfattere i for- hold
til
rækkefølgen i en artikel, men
der
er nogle uskrevne kon- ventioner,
som
følges i mange forskningsmiljøer. generelt former praksis sig således, at de tre vigtigste positioner i forfatterrække- følgen er: ? førsteforfatteren ? den hovedansvarlige,
som
regel også ?cor- responding author?. førsteforfatteren skriver normalt ?first draft? (første kladde) af artiklen eller er den forfatter,
som
har bidraget mest. ? andenforfatteren ? kan være liges
til
let med førsteforfatteren eller have assisteret forfatteren i væsentlig grad. hvis
der
kun er to for- fattere, står de ofte
som
sideordnede, f.eks. ?hansen & jensen?. ? sidsteforfatteren ? mentor/supervisor/senior, ofte en vejle
der
, forskningsle
der
eller professor. dette er en uskreven regel,
der
gæl
der
i nogle lande og miljøer, men ikke i andre. det kan være mere attraktivt at være andenforfatter, fordi navnet
som
regel kommer med, mens sidsteforfatteren gemmes un
der
?et al.?, hvis
der
er mange forfattere. tungest vejer førstepladsen og sidstepladsen, med overvægt
til
førstepladsen (5). mellem andenpladsen og sidstepladsen kom- mer andre bidragy
der
e
som
f.eks. statistikere. det er ofte praksis, at intervenørere og dataindsamlere får en plads i den bagerste ende af forfatterrækkefølgen, men dette un
der
støttes hverken af icmje eller den lignende organisation committee on publication ethics (cope). i store un
der
søgelser kan forfatterrækkefølgen af- hænge af, hvem
der
har rekrutteret flest patienter
til
projektet. i sjældne
til
fælde rangeres forfattere alfabetisk. nogle tidsskrifter s
til
ler i
der
es manuskriptvejledning krav
til
, at det udspecificeres, hvad de enkelte forfattere har bidraget med. i nogle
til
fælde publiceres disse oplysninger
som
en del af gensyn med vancouver reglerne an
der
s larsen, bibliotekar, it-koordinator, universitetshospitalernes center for sundhedsfaglig forskning; al@ucsf.dk ingrid egerod, sygeplejerske, ph.d., professor, københavns universitet, institut for klinisk medicin og rigshospitalet, traumecentret hvem skal være førsteforfatter på en artikel; den,
som
har skrevet bachelorprojektet eller vejle
der
en,
som
har hjulpet med skriveprocessen? hvordan anføres elektroniske links? kan man undgå døde links? artiklen beskri- ver vancouversystemets anbefalinger og hjælper
der
med skribenter,
som
gerne vil publicere i sygeplejersken.
der
eksisterer ikke faste regler for betydningen af forfattere i forhold
til
rækkefølgen i en artikel, men
der
er nogle uskrevne konventioner,
som
følges i mange forskningsmiljøer.
den-det-som-83.html
