med-til-den-72.html
3D-sy032015
73 / 100
sygeplejersken 3.2015 73 rehabilitering tificere sine behov for støtte til livet
med
kræft og forberede sig på en fokuseret samtale
med
personalet. redskabet skulle være patientens og kunne anvendes og udfyldes flere gange undervejs i et behand- lings- og opfølgningsforløb.
det
var ikke meningen at screene eller vurdere graden af funktionstab eller symptomomfang, men klargøre ønsker om samtale om udfordringer i hverdagen og behov for hjælp og støtte. diagnosen kræft skaber en kaotisk tilstand og gør
det
svært at tænke klart, når hverdagen og fremtiden ændres markant (7). red- skabet skal hjælpe
patienter
med
at tænke i en uvant situation, være nemt at anvende, ikke have for mange ord eller virke uoverskueligt. redskabet har derfor et visuelt termometer, som kan indikere gra- den af oplevet belastning, inspireret af distress thermometer (dt) (8). dt er udviklet og valideret til kræft
patienter
og anvendes i visse lande som screeningsredskab. dt indeholder også afkrydsningsru- brikker for hyppige symptomer og bivirkninger, og iht. icf-modellen blev disse fysiske og psykiske symptomer/bivirkninger skrevet sam- men og betegnet som udfordringer frem for problemer.
det
danske validerede redskab gui
det
egen beslutning er en personcentreret støttemetode
med
arbejdsark, som patienten udfylder forud for samtale
med
sundhedsprofessionelle (9). herfra valgte vi bl.a. åbne ufuldendte sætninger om værdier, erfaringer og behov. elementer fra ovenstående indgik i første udgave af redskabet, som er rettet til alle kræft
patienter
uanset kræftsygdom og behand- lingsform.
det
er uden betydning, om patienten er i kurativt eller lindrende behandlingsforløb eller er kræftoverlever
med
senfølger. pilottest i udviklingsprocessen er der udført tre pilottest. i den første, i foråret 2013, indgik
patienter
(n = 17) og sundhedsfagligt per- sonale (n = 34) fra hospital, kommuner og praksis, som læste og gennemså skemaet. i et selvudviklet spørgeskema besvarede de spørgsmål om skemaets indhold, sprog, layout og opbygning. ef- ter første pilottest var skemaet parat til at blive afprøvet i praksis, efter at formatet blev ændret fra a5-folder til ét a4-ark for at op- fylde krav til elektronisk udsendelse. i anden pilottest sommeren 2013 blev skemaet afprøvet imel- lem
patienter
, pårørende og sundhedsprofessionelle på hospital, i kommuner og i lægepraksis. afprøvningen blev fulgt op af en række fokusgruppeinterview
med
patienter
og sundhedsprofes- sionelle fra de tre sektorer. man fandt skemaets formål uklart, og
det
kan hænge sammen
med
, at begreberne rehabilitering og palliation ikke er velkendte for
patienter
, pårørende eller perso- nale.
det
blev klart, at skemaet måtte adskille sig visuelt fra andre skemaer, i
det
både
patienter
og sundhedsprofessionelle har tradi- tion for, at personalet ejer, dokumenterer og anvender patientens skemaer. ?min borger sagde: ?jeg hader spørgeskemaer? ? uden at se/ møde/læse
det
. han japper
det
så hurtigt igennem i ste
det
for at se, om der faktisk er områder, der skal have opmærksomhed.? (fysioterapeut).
patienter
ne vurderede indledningen som imødekommende og
med
gode intentioner. ?her følte jeg mig virkelig mødt,? udtalte en af
patienter
ne. en patient gav udtryk for ikke at kunne bruge skemaet, ?og så kom der alligevel en kæmpegod samtale ud af
det
. jeg synes,
det
er godt
med
både et skema og samtalen.? samlet viste de to pilottest, at
det
gav mening for
patienter
, deres pårørende og personalet, men formålet skulle skærpes i vejledningen. forud for tredje pilottest blev skemaet igen revi- deret på baggrund af indkomne høringssvar fra primært ledel- ser, patientforeninger og faglige selskaber. skemaet betegnes herefter som samtaleredskab for at tilkendegive, at der er tale om en dialog. tredje pilottest afprøvede samtaleredskabet i praksis i onkolo- gisk ambulatorium, kirurgisk afdeling, hos
patienter
med
senføl- ger i trykkammerbehandling, hos
patienter
tilknyttet palliativ en- hed og hos
patienter
i hjemmet
med
kontakt til hjemmesygepleje. i forbindelse
med
testen udførte vi observationer og interview
med
støtte til livet
med
kræft udvikling af et forberedelsessk ema til
patienter
og pårørende en presset hverdag i sundhedsvæse- net kan udfordre nye tiltag på tid, fysiske rammer og kompetencer, og et redskab
med
virker ikke i sig selv til at øge kvalite- ten af den sundhedsfaglige indsats. hvad gør man, når evidensen ikke findes?
til-det-med-74.html
