til-med-patienter-67.html
3D-sy032015
68 / 100
68 sygeplejersken 3.2015 lig information anne-lise salling lar- sen er 80 år, gift og
har
to voksne døtre, hvoraf den ene er sy- geplejerske. hun er pensioneret sygeple- jerske, dr.med. fra 1990 og senest ansat som professor i sygeplejevidenskab ved odense universitet fra 1993-1998. hvad fik dig
til
at forske? ?min interesse for forskning kom under en ansættelse som sygeplejefaglig medarbej- der ved tidsskrift for sygeplejersker ( syge- plejersken ) fra 1974-1978. heri bragte man fra 1976 en månedlig rubrik om forskning forfattet af sygeplejersker, som på det tids- punkt havde været i usa på studierejser og her havde oplevet sygeplejeforskning som en del af universiteternes curriculum for kandidatstudie i sygeplejevidenskab. fra 1978 og nogle år fremover afholdt den almindelige danske lægeforening weekendkurser i forskning, kurser, der også var åbne for sygeplejersker.
jeg
deltog i flere af disse weekendkurser. senere i 1979-1980 tog
jeg
anden del ? en videreuddannelse ved danmarks syge- plejerskehøjskole ved aarhus universitet, hvor forskning var programsat. en meget spændende underviser, niels chr. rasmussen, cand.scient.soc., gjorde sit
til
, at
jeg
blev solgt
til
forskningen.
jeg
udarbejdede eksamensopgave med bag- grund i et forskningsprojekt, hvis titel ?pa- tienten som samarbejdspartner?
har
fulgt mig i mange af mine senere forskningsar- bejder. herefter søgte
jeg
statens lægeviden- skabelige forskningsråd om økonomisk støtte
til
at gå videre med studiet af samar- bejdet med patienten. rent socialt
har
forskningen nok gjort, at vennekredsen ikke blev særlig omfangsrig. men der blev da plads
til
sport og deltagel- se i det lokalpolitiske liv i lyngby-tårbæk kommune.? hvad er forskningsemnet i din doktoraf- handling? ?afhandlingens titel er ?stimulation af pa- tienters aktivitet og udvikling?, og det er dækkende for indholdet (1).? hvor tog du din forskeruddannelse henne? ?ved det medicinske fakultet i odense.
jeg
var den første sygeplejerske, der erhver- vede en doktorgrad i medicin ved et dansk universitet.? hvordan
har
dine økonomiske rammer væ- ret, mens du tog din forskeruddannelse? ?forskningsrådet gav mig i årene frem- over sammen med dansk sygeplejeråd og lundbeckfonden økonomisk støtte, som
jeg
supplerede med deltidsarbejde i dansk institut for sundheds- og sygeplejeforsk- ning og undervisning på forskningskurser og lignende.
jeg
har
ikke en kandidatgrad, men sup- plerede løbende min viden om forskning gennem kurser i statistik, sundhedsøkonomi, epidemiologi og deltagelse i udenlandske seminarer og konferencer og fik ved universi- tetet dispensation fra bestået kandidatgrad.? hvor kan man læse om dine forskningsresul- tater? ?ud over min doktorafhandling
har
jeg
publiceret flere bøger samt indlæg i anto- logier om emner relateret
til
forskning og specielt
til
mit forskningsemne ?patienten som samarbejdspartner? (2). hans vejle- skov, pensioneret professor fra danmarks pædagogiske universitet i emdrup,
har
været min samarbejdspartner ved flere af publikationerne (3). mine ansættelser i diss, på hvidovre hospital og senest ved odense universitet
har
inspireret mig
til
mange både viden- skabelige (28) og mere lærebogsagtige artikler, omkring 100 (4).
jeg
er blevet biograferet i dansk kvinde- biografisk leksikon, i kraks blå bog og i gyl- dendals store leksikon, encyklopædien.? hvordan
har
din forskning betydning for praksis? ?i 2011 havde
jeg
en længere sygeperiode med indlæggelse på herlev sygehus. her havde
jeg
den store oplevelse, at man anvendte mine teorier og anbefalinger i praksis. i mindre udstrækning kan
jeg
nu 30 år efter den første udgave af ?patienten som samarbejdspartner? opleve, at tanker og ideologier herfra
har
sat sig fast i sygeplejen. sammen med margarethe lorensen, nu afdød professor ved oslo universitet, var vi de første sygeplejersker, der fik økonomisk støtte fra det lægevidenskabelige forsk- ningsråd i deres program fra 1980 om støtte
til
sygeplejeforskningen. begyndelsen for vores forskning i dansk sygepleje var lovende. danmarks sygeple- jerskehøjskole
til
bød os kontorer og samar- bejde. men vi flyttede ind i kontorer uden nogen faciliteter overhovedet. intet skri- veunderlag, ingen blyant og papirer m.v.
jeg
kendte højskolens lokaler og hentede som den naturligste konsekvens, hvad
jeg
havde brug for i det daglige arbejde i sko- lens depot. resultatet var dybt frustrerende. en mandag morgen kunne vi ikke komme ind i vores kontorer. låsen var i løbet af week- enden og helt uden vores vidende skiftet ud, så vores nøgler ikke mere gav adgang
til
depot etc. det sagde alt om det samarbejde, som de første forskere i dansk sygepleje måtte kæmpe for. både i forhold
til
danmarks sy- geplejerskehøjskole og i forhold
til
nogle af vores kollegaer. måske var det også derfor, at vi arbej- dede meget isoleret i starten. samarbejde forskere imellem både in- den for samme fag og tværfagligt betyder utroligt meget, så heldigvis er dette histo- risk, og sygeplejeforskningen
har
fundet sin plads inden for egne rækker og sammen med andre faggrupper.? de første forskere i dansk sygepleje måtte kæmpe for det gode samarbejde redaktion: jette bagh, fagredaktør i danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. sygeplejersken
har
opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.
til-eller-jeg-69.html
