www-bakterieflora-den-83.html
3D-sy022015
84 / 100
84 sygeplejersken 2.2015 udvekslingsophold som sygeplejestu
der
ende og lektor har vi mødt forskellige fores
til
- linger om læringspotentialet ved udveksling i afrika.
det
strækker sig fra, at
det
kvalificerer den enkelte stu
der
ende,
til
at stu
der
ende ikke lærer noget,
der
er anvendeligt i en dansk kontekst, og at ny- uddannede, som har taget en del af uddannelsen i et afrikansk land, har vanskeligt ved efterfølgende at få job.
det
er regeringens vision, at flere stu
der
ende skal tage dele af
der
es uddannelse i udlan
det
, bl.a. fordi danmark skal være et åbent samfund, hvor befolkningen tager medansvar og bidrager
til
løsninger relateret
til
den globale udvikling og de udfordringer,
der
er (1). store dele af visionen fokuserer på et vestligt samar- bejde. forskning viser, at stu
der
ende får kompetencer
til
at agere i internationale miljøer, får sat national kultur i perspektiv og ud- viser større omtanke i forhold
til
de værdier, de er bærere af (2). lignende un
der
søgelser mangler i forhold
til
læringspotentiale i udviklingslande. andelen af stu
der
ende på professionsbachelorniveau, som ta- ger på udveksling i afrika, udgør ca. 10 pct. af
det
samlede antal stu
der
ende på udveksling (3). i 2013 tog 71 sygeplejestu
der
ende fra professionshøjskolen metropol
til
afrika via mellemfolkeligt samvirke.
der
er
der
for behov for at diskutere udveksling i afrika og ikke kun i vestlige lande, og vi ønsker i denne artikel at bidrage
til
dis- kussionen om potentialet ved udveksling i uganda. artiklen tager afsæt i muligheden for at arbejde og stu
der
e side om side i seks uger på et hospital i jinja, uganda. cathrine stu
der
ede på modul 6 og var en ud af seks danske sy- geplejestu
der
ende, dorte var
der
som frivillig basissygeplejerske med orlov fra arbej
det
som lektor på metropol. professionshøjsko- len ydede økonomisk
til
skud med henblik på afholdelse af studie- samtaler og besøg hos mulige partnere. vi har mange oplevelser og overvejelser med hjem, men
det
,
der
har fyldt meget, er at lære og at arbejde på et hospital fyldt af elendighed. når vi bruger or
det
elendighed, handler
det
både om manglende ressourcer og om en
til
stand, hvor de få sundhedsper- soner,
der
er, næsten har opgivet at gøre tingene bedre. samtidig har
det
haft stor betydning dagligt at skulle forholde sig
til
egen faglighed og identitet, hvorfor denne artikel primært fokuserer på disse elementer. de pædagogiske og didaktiske overvejelser, som specielt dorte har haft un
der
vejs, er væsentlig nedtonet. at lære af elendighed hospitalet i jinja er
det
regionale hospital og et af de største af slagsen i uganda. i 2011 var
der
432 sengepladser,
der
blev ind- lagt 25.456 patienter og behandlet 156.205 patienter i de
til
knyt- tede ambulatorier (4). hospitalet huser stort set alle specialer, men har kun ét ultra- lydsapparat og ét røntgenapparat
til
rådighed. muligheden for biokemiske prøver er begrænset, og
der
er ikke udstyr
til
ekg. ilt- behandling kan man ikke få, og
det
varierer, hvorvidt
der
er udstyr
til
kontrol af blodsukker og hiv. patienterne er placeret i store rum i rustne senge uden vinduer eller myggenet og på gulve, som mange ste
der
er slidt ned
til
fun- damentet.
det
er vanskeligt at holde fast i basale hygiejniske prin- cipper, da patienterne selv skal købe sæbe, og
der
ofte kun er én håndvask på afdelingen. un
der
de forhold er
det
relevant at diskutere læringspotentialet og risikoen for fejllæring for en dansk sygeplejestu
der
ende. i ste-
det
for fejllæring oplevede vi, at læring bar præg af refleksion over, hvad de og vi gjorde, hvorfor og hvornår. cathrine endte med selv at kunne tænke sig frem
til
den korrekte hygiejniske teknik ved pvk, kateter og ngs-anlæggelse uden sprit, sæbe eller plaster
til
at fiksere pvk. cathrine har evnen
til
at reflektere og fik
der
for mulighed for at agere langt mere selvstændigt og tage større ansvar, end man for- venter af en modul 6-stu
der
ende.
der
for er de personlige og faglige forudsætninger afgørende for læringen i en afrikansk kontekst (2). kan man virkelig lære syge pleje i afrika? cathrine laugesen, sygeplejestu
der
ende, professionshøjskolen metropol; cathrinelauge@gmail.com dorte l. vilstrup, sygeplejerske, cand.scient.san., lektor, professionshøjskolen metropol, institut for sygepleje en sygeplejestu
der
ende og en lektor tog turen
til
et hospital i jinja, uganda. udvekslingsophol
det
gav mange vinkler på egen og ugandisk sygepleje, og konklusionen er, at man godt kan blive god
til
at reflek- tere og improvisere på trods af fattigdom, korruption og mangel på basisudstyr. meget af
det
, man oplever, kan man ikke forberede sig på, hverken som syge- plejerske eller stu
der
ende. små børn med maver så store som balloner, dødssyge af malaria og fejlernæring med blikke uden liv, eller kvin
der
som dør un
der
fødsel, fordi
der
ikke altid er mulighed for akut kejsersnit eller blodtransfusion.
man-ikke-med-85.html
