til-det-der-84.html
3D-sy022015
85 / 100
sygeplejersken 2.2015 85 udvekslingsophold at lære af elendighed handler om, at
man
får lov at forholde sig kritisk til et andet sundhedssystem, hvilket
med
fører en større interkulturel forståelse. vi kan n
ikke
genkendende til europæisk forskning, der viser, at national kultur bliver sat i perspektiv, og at
man
virkelig lærer at tænke over egne værdier (2). meget af det,
man
oplever, kan
man
ikke
forberede sig på, hver- ken som sygeplejerske eller studerende. små børn
med
maver så store som balloner, dødssyge af malaria og fejlernæring
med
bl
ikke
uden liv, eller kvinder som dør under fødsel, fordi der
ikke
altid er mulighed for akut kejsersnit eller blodtransfusion. som re- aktion på realiteterne ender
man
i stedet
med
at blive socialiseret ind i plejesituationer præget af magtesløshed. magtesløsheden er en del af elendigheden og der
med
en del af læringsprocessen. f.eks. fandt vi, at vi trak på skuldrene, når
man
igen skulle diskutere
med
en sygeplejerske, hvorfor den ene patient godt kan få anlagt kateter
med
afdelingens udstyr, når patienten i nabosengen
ikke
kan. måske skyldes det, at sygeple- jersken er uvenner
med
familien, eller at denne
ikke
har penge til best
ikke
lse. der er megen erkendelse i at blive vred og frustreret over beslut- ninger i sygeplejen, og
man
lærer at skelne skidt fra kanel, forstået sådan at vi lærte meget af
ikke
at have indflydelse, men at vælge vores kampe og blive bevidste om, hvad der virkelig har betydning for patienterne og egen faglighed. at blive en del af elendigheden betyder også større interkulturel forståelse.
ikke
én rigtig måde at yde sygepleje på fordi vi blev integreret i plejen, mener vi, at vi blev bedre til altid at se en sag fra flere sider. for patienterne oplevede nødvendigvis
ikke
den omtalte forskelsbehandling som uretfærdig på samme måde som os.
man
lærer, at der
ikke
nødvendigvis altid kun er én rigtig måde at udøve sygepleje på, og det er måske sundt for dansk sygepleje, hvor
man
groft sagt har en retningslinje for alt, hvad
man
gør.
ikke
, at vi angriber retningslinjernes berettigelse, men
man
kan sige, at de kompromitterer evnen til improvisation, der bl.a. handler om evnen til kreativt at bruge den teoretiske og tekniske viden i den virkelighed,
man
står i (6). der
med
ikke
sagt, at
man
ikke
lærer det i danmark, evnen bliver bare mere tydelig i afrika. i en afrikansk kontekst bliver læringen båret af hele tiden at komme til kort, hvilket benner et al. mener er centralt, når syge- plejersker skal uddannes (7). cathrine oplevede ofte situationer, hvor hun følte sig helt på bar bund. f.eks. lykkedes det, trods be- grænset viden, at rense og forbinde alvorlige brandsår hos en ung kvinde
med
selvgjort vaselinegaze og egen sterilisering af instru- menter, samtidig
med
at den unge pige
ikke
kunne smertedækkes. cathrine erkendte i situationen, at det havde lange udsigter, før kan
man
virkelig lære syge pleje i afrika? en lille dreng stetoskoperes på børneafdelingen på jinja regional referral hospital. sygeplejerskens opgaver er noget anderledes i uganda end i danmark. privatfoto.
var-med-ikke-86.html
