den-der-til-61.html
3D-sy022015
62 / 100
62 sygeplejersken 2.2015 lig information et
til
bud om en opfølgende samtale med tidli- gere indlagte intensive patienter og
der
es på- rørende er resultatet af et samarbejde mellem læger og sygeplejersker i followupgruppen. hensigten er at bidrage
til
bedre rehabilite- ring efter længere tids livstruende sygdom. followupgruppen
har
gennem to år arbej- det med et kvalitetsprojekt,
der
består i at invitere patienter og eventuelle pårørende
til
en opfølgende samtale efter et længere indlæggelsesforløb på intensivt afsnit. gruppen gik i gang med projektet, fordi vi havde indtryk af, at
der
var et stort be- hov hos patienter og pårørende for at tale indlæggelsesforløbet på intensivt afsnit igennem. det sås bl.a. ved, at en del af dem kom forbi afsnittet eller ringede
til
os og ønskede at tale med os om de forskellige psykiske og fysiske problems
til
linger, de kunne have i efterforløbet. at være patient på et intensivafsnit er ofte en voldsom oplevelse. de fleste patien- ter befin
der
sig i akut livsfare og kan være rædselsslagne for at dø. mange
har
kun glimtvis eller ingen erindring om, hvad
der
er sket. mange
har
også som følge af sygdomsforløbet været svært delirøse med manglende evne
til
at opfatte, hvad
der
er sket omkring dem. samtidig udsætter vi patienterne for mange un
der
søgelser, observationer, instrumenter samt pleje og behandling, som kan være ukendte og skræmmende.
der
for kan det være svært for patien- terne at forstå, hvad
der
er sket un
der
indlæggelsen, og
der
med få bearbejdet
der
es oplevelser, så de kan komme vi
der
e i
der
es liv. de kan have et tomrum fra
der
es sygdomsperiode, som de
har
svært ved at fylde ud. her kan samtalen hjælpe med at få sat ord på
der
es oplevelser. projektet startede i februar 2012. fokus var patienter, som havde været indlagt på intensivt afsnit i syv dage eller
der
over. pa- tient og pårørende bliver
til
budt en opføl- gende samtale to måne
der
efter udskrivelse fra stamafdelingen. målet med projektet er at give patienterne mulighed for at tale om, hvad de
har
oplevet, mens de
har
været indlagt, og at få større viden og erfaring om, hvad de tumler med af problems
til
linger i dagligdagen efter udskrivelsen. un
der
sø- gelser viser, at problems
til
linger som nedsat søvn, appetit og tendens
til
depression og stress kan forekomme. det er problems
til
- linger, som kan medvirke
til
nedsat livskva- litet og u
til
strækkelig rehabilitering. hjælp
til
at komme vi
der
e da vi også inviterer pårørende med
til
samtalen, kan patient og pårørende efter- følgende få bedre mulighed for at bear- bejde oplevelserne ved at skabe åbenhed og bidrage med redskaber
til
at komme vi
der
e og minimere de problems
til
linger,
der
måtte være. den tidligere patient og eventuelle pårø- rende bliver inviteret via et brev. den første halve time taler patient og pårørende med en læge og en sygeplejerske. indholdet i samtalen er udelukkende det, de selv
har
behov for at tale om. de fleste vil gerne have en grundig gennemgang af sygdoms- forløbet og behandlingen.
der
kan være specifikke episo
der
, som de
har
undret sig over og gerne vil have ud- dybet. i løbet af samtalen be
der
vi dem om at fortælle, hvordan de oplevede at være patient på intensivt afsnit, og om ting, vi kunne gøre an
der
ledes. den anden halve time viser sygeplejersken rundt på afsnit- tet. de bliver
til
budt at se en intensivstue og få forklaret og set nogle af de instrumen- ter, som de
har
været behandlet med, f.eks. respirator, dialysemaskine, tuber, slanger og overvågningsudstyr. de får måske også mulighed for at hilse på sygeplejersker el- ler læger, som de
har
været i kontakt med un
der
der
es indlæggelse.
til
sidst bliver de spurgt, om de
har
lyst
til
at besvare seks spørgsmål om samtalen. besvarelserne af evalueringsskemaerne viser, at tidspunkt for indkaldelse
til
samta- len er passende, og at samtalen er brugbar. alle oplever det som enten befriende at tale om indlæggelsen, eller at samtalen giver svar på mange spørgsmål. ingen patienter
har
endnu svaret, at det var ubehageligt at mødes
til
samtalen, og alle vil anbefale den
til
andre. halvdelen mener, det er vigtigt, at de ken
der
sygeplejersken eller lægen, den anden halvdel synes ikke, det bety
der
noget. alle føler, at
der
er sat tid nok af
til
samtalen. personalet får værdifuld feedback fra patient og pårørende. bl.a. at det er svært at blive overflyttet fra intensivt afsnit
til
et almindeligt sengeafsnit, at
der
er et stort behov for information, at
der
er mange ting, patienterne ikke husker, og at det er svært at være intuberet og
der
med frataget talens brug. de nævnte områ
der
har
resul- teret i et ønske om at
til
byde en samtale
til
flere, evt. ved indlæggelse fem dage eller
der
over. samtidig
har
vi udarbejdet en pje- ce,
der
beskriver de problems
til
linger, som det kan indebære at være akut, kritisk syg og intensiv patient, og
der
er udarbejdet et kvalitetsdokument,
der
sikrer en ensrettet metode
til
at udføre den opfølgende samta- le på. desuden er
der
investeret i en ipad
til
at fremme kommunikation for intuberede patienter, og
der
er etableret en gruppe,
der
arbej
der
med at lette overgangen fra intensivt afsnit
til
almindeligt sengeafsnit. andre er blevet optaget af vores fol- lowupprojekt, og i den forbindelse
har
sygehus vendsyssel i 2013
til
delt fol- lowupgruppen en kvalitetspris på 10.000 kr. pengene er brugt på at dygtiggøre os i den svære samtale. internationalt er
der
begyndende inte- resse for emnet, og nogle intensivafdelin- ger i danmark
til
by
der
ligeledes en opføl- gende samtale, men generelt er
der
endnu ikke stor viden om emnet.
der
foreligger ikke evidens for, at op- følgende samtaler fremmer længere tids overlevelse, men den kan øge den tidligere patients livskvalitet efter udskrivelse. eva- luering af projektet og den erfaring, som samtalerne
har
givet os, kan føre
til
et kvali- tetsløft og udvikling af den samlede lægeli- ge og sygeplejemæssige indsats på området. opfølgende samtale med tidligere indlagte patienter på intensivt afsnit mary kruse, overlæge birgitte jacobsen, maibritt rishøj, åse taber og rikke borregaard, intensivsygeplejersker alle i followupgruppen og ansat på intensivt afsnit, sygehus vendsyssel hjørring; bfj@rn.dk
med-har-forskning-63.html
