2015-sygeplejersken-31.html
3D-sy022015
32 / 100
32 sygeplejersken 2.2015
tele
med
icin
tele
med
icin
er i årevis blevet præsen- teret som en del af løsningen, når dan- mark i de kommende år får f lere ældre, f lere kronikere og færre sygehussenge.
med
tele
med
icin
kan f lere borgere selv foretage målinger i eget hjem og aftale behandling i online-kontakt
med
sund- hedsprofessionelle. det kan betyde bedre behandling af den enkelte samt færre kontroller og indlæggelser på hospitalerne. derfor sparer samfundet sandsynligvis penge på
tele
med
icin
. sådan lyder i hvert fald forventningen i ?national handlingsplan for udbredelse af
tele
med
icin
? fra 2012. alligevel tøver beslutningstagerne lige nu
med
at sige ?go?
til
at udlevere flere tab- lets, måleudstyr og sim-kort
til
borgerne. reelt er der endnu ikke overblik over de økonomiske konsekvenser af at indføre te- le
med
icinen i stor skala, og den praktiske organisation er heller ikke på plads. britiske erfaringer fra et stort demon- strationsprojekt tyder ganske vist på, at bedre behandling
med
tele
med
icin
? på kort sigt ? kan være en fordel for både patienter og samfundsøkonomi. blandt de ca. 6.000 briter, der bl.a. monitorerede diabetes, kol og hjerte-kar-sygdomme
med
tele
med
icin
, var der 20 pct. færre akutte indlæggelser. deltagerne brugte 14 pct. færre sengedage på hospitaler, og de havde en markant lavere dødelighed (45 pct.) end andre, som ikke benyttede
tele
med
icin
. men problemet er, hvad der sker
med
navnlig økonomien på lang sigt, for det koster formentlig flere penge i det lange løb, at kronikere lever længere. det er en af de mere spidsfindige ?detaljer? i det etiske, praktiske og økonomiske regne- stykke, som beslutningstagerne i sund- hedsvæsenet sidder bøjet over i dagens danmark i denne tid. skal store forsøg i drift? i 2015 er tiden nemlig inde
til
at beslutte, om en række store
tele
med
icin
ske forsøgs- projekter
med
hundredvis af deltagere skal i drift og udbygges. derfor arbejder danske regioner, kommunernes landsforening og regeringen på at have et fælles beslut- ningsgrundlag om
tele
med
icin
klar inden økonomiforhandlingerne
til
sommer. da er udbredelsen af
tele
med
icin
nemlig på dagsordenen. teamleder i danske regioner, mette harbo, siger: ?i international sammenligning er vi meget langt
med
tele
med
icin
i dan- mark. vi er på niveau
med
de forreste, som er skotland og canada. vi har brugt de seneste år på storskala-afprøvninger, samtidig
med
at der har været mindre projekter i kommunerne. så
til
sommer er der lagt op
til
, at vi ved økonomifor- handlingerne
med
staten skal indgå en aftale om national udbredelse af tele-
med
icin
til
hjemmemonitorering,? siger mette harbo. aftalen om
tele
med
icin
skal bane vej for, at stadigt mere pleje og behandling kan foregå uden for sygehusene, sideløbende
med
at sundhedssystemet skærer ned på både antal sengedage pr. patient og fysi- ske senge på hospitalerne. det er, påpeger mette harbo, en kæmpe oms
til
ling, som borgere og sundhedspersonale skal igen- nem i de kommende år. vejen frem er lagt status er, at de tekniske it-løsninger
til
tele-
med
icinen i vidt omfang er udviklet, og de regionale sundhedsaftaler mellem prakti- serende læger, kommuner og regioner har i et vist omfang allerede indarbejdet brugen af
tele
med
icin
. ?så vejen frem for
tele
med
icin
er ved at være lagt, og vi har i nogen tid øvet os i at køre på vejen og samarbejde om tele-
med
icin på tværs af sektorer,? siger mette harbo. ?men der udestår noget af det sværeste arbejde, og det er at få organisationen på plads.? i et vadested teknikken er klar, så
tele
med
icin
nu i praksis kan rulles ud i hele landet og
til
byde bedre behandling af især patienter
med
kronisk sygdom. alligevel står udbredelsen af tel- e
med
icin i et vadested lige nu, navnlig fordi de økonomiske konsekvenser er uklare. who?s definition på
tele
med
icin
?levering af sundhedsydelser, hvor af- standen er en kritisk faktor, og hvor sund- hedsprofessionelle benytter informati- ons- og kommunikationsteknologi
til
at udveksle gyldige oplysninger
til
diagno- sticering, behandling og forebyggelse af sygdomme og skader ? samt
til
forskning, evaluering og fortsættende uddannelse af sundhedspersonale. alt sammen
med
intentionen om at fremme sundheden hos enkeltpersoner og i lokalsamfund.? world health organization, 1998 tekst marianne bom ? foto istock
det-med-til-33.html
