3D-sy022015

telemedicin-med-til-32.html3D-sy022015 33 / 100
sygeplejersken 2.2015 33 der er if�lge mette harbo bl.a. brug for klare aftaler om, hvorn�r den ene part i sundhedssektoren overdrager ansvar tildetmedmeddettilmedtilmedmedmedmedmed patienter med kol, diabetes, psykia- trisk sygdom, tarmsygdomme, behov for s�rbehandling samt gravide. l�sningerne inden for s�rvurdering og psykiatri er allerede nu under udbredelse. i de �vrige projekter er erfaringerne s� gode, at man de fleste steder st�r og trip- per for at f� de praktiske rammer p� plads, s� man kan forts�tte efter fors�genes ud- l�b i 2015. ?de telemedicinske l�sninger til hjem- memonitorering er nu s� langt, at der skal tages stilling til, om de skal rulles ud i hele landet. p� den tekniske bane er tingene s�- dan set klar. det er ikke d�r, udfordringen er. udfordringen er, at det er en stor opga- ve, der koster mange ressourcer. alene den praktiske side med at udlevere udstyret og yde support er en stor opgave, s� vi skal virkelig tro p� det hele vejen, n�r f�rst vi s�tter det i gang,? siger lars hulb�k. han tror ikke, at man kommer til at ind- f�re telemedicin for at spare penge. man g�r det for at tilbyde bedre behandling. ?jeg tror ikke, at den h�rde businesscase vil vise sig at v�re himmelr�bende positiv. det koster en stor investering nu, og det er sv�rt at forudsige besparelsen p� langt sigt. jeg har aldrig troet p�, at it eller te- lemedicin frelser sundhedssektoren, men det bidrager til, at vi lykkes med det, po- litikerne gerne vil med sundhedsv�senet: tilbyde god behandling i det n�re milj� og sikre ?patient empowerment? i en fremtid med f�rre sygehussenge,? siger han. fejl sker i overgangene professor christian n�hr fra dansk center for sundhedsinformation p� aalborg uni- versitet er enig i, at hjemmemonitorering af kronikere er et godt sted at begynde med telemedicin i stor skala. det er det, bl.a. fordi kronisk sygdom fylder meget i sundhedsregnskabet. der er ca. 1,8 mio. danskere, der har en eller flere kroniske sygdomme, og der ventes endnu flere i fremtiden. if�lge ?national handlingsplan for udbredelse af telemedicin? g�r 70-80 pct. af udgifterne i sundhedsv�senet til kronisk sygdom. christian n�hr h�ber, at telemedicin til borgere med kronisk sygdom vil bane vej for bedre samarbejde mellem sektorerne: hospitaler, praktiserende l�ger og den kommunale sygepleje. de mange ukoor- dinerede akt�rer tr�kker i dag kvaliteten i det danske sundhedsv�sen ned, siger christian n�hr. ?hvis du kigger p� statistikken over utilsigtede h�ndelser fra patientombud- det, vil du se, at hovedparten af de rap- porterede fejl ligger p� administrative procedurer og kommunikation, og det er lige pr�cis det, der sker i sektorovergange. hvis du l�gger de to kategorier sammen, s� overstiger de langt antallet af medici- neringsfejl, som ellers er de hyppigst ind- berettede. der er ingen tvivl om, at det er i overgangene, fejlene sker. derfor er det oplagt at bruge it til bedre kommunikation i overgangene,? siger christian n�hr. til geng�ld ser han ikke meget per- spektiv i at benytte ny teknologi som ren ?forl�ngerledning? mellem hospital og pa- tient i hjemmet, som det f.eks. sker inden for s�rbehandling. her tager en sygeple- jerske et foto af et s�r med en mobiltelefon og sender det ind til hospitalet. ?her sparer du ganske vist transport for patienten. men ikke for sygeplejersken, og behandlingen er den samme. s� p� den m�de �ndrer du reelt ikke ret meget i relationen mellem behandlersystemet og patienten med den nye teknologi.? telemedicin skulle gerne kunne aflaste sygehusene f.eks. med f�rre kontroller og indl�ggelser. men vi mangler dokumentation for, at vi bruger hospitalerne mindre, n�r vi f�r mere telemedicin i hjemmene. professor kjeld m�ller pedersen til p1 morgen den 26. november 2014

har-det-med-34.html