det-krav-med-47.html
3D-sy022015
48 / 100
48 sygeplejersken 2.2015 hvad er jeres forventninger til overens- komstfornyelsen? an
der
s kühnau: ?jeg forventer, at vi får en overenskomst,
der
er mere tidssvaren- de i forhold til de behov, som vi kan se, at
der
er nu og i de kommende år i sundheds- væsenet.
det
handler i høj grad om beho- vet for at arbejde på tværs mellem fag- grupperne omkring patienterne. og
det
handler om, at de rigtige personalemæssi- ge ressourcer
skal
være til stede på hospi- talet til at møde patienterne.
det
er
der
for, at vi gør meget ud af at sige, at vi
skal
sætte patienten i centrum.
det
mener vi meget alvorligt. og
det
mener vi, at over- enskomsterne
skal
afspejle.? grete christensen: ?i fællesskab
skal
vi forstå at bruge den danske model.
det
skaber gode aftaler, stabilitet på arbejds- marke
det
og tryghed på arbejdspladserne. og
det
kommer alle til gavn, både perso- nale, patienter, borgere og arbejdsgivere. når
det
er sagt, så forventer jeg svære og udfordrende forhandlinger, men også en konstruktiv dialog, som en
der
ud i et resul- tat, begge parter kan se sig selv i. forhand- lingerne har indtil vi
der
e vist, at vi på nogle områ
der
er på bølgelængde, mens
der
er andre områ
der
, hvor
der
er lidt mere kant.? hvilke områ
der
vil i hver især pege på som vigtige i en kommende aftale? an
der
s kühnau: ?arbejdstidsreglerne er helt centrale for os. vi
skal
have nogle ar- bejdstidsregler,
der
un
der
støtter behovet i sundhedsvæsenet nu og i fremtiden.
det
handler bl.a. om at få arbejdstidsregler,
der
tager udgangspunkt i den opgave,
der
skal
løses, og som un
der
støtter den tværgåen- de indsats. grete christensen: ?løn, pension, ar- bejdstidsregler og arbejdsmiljø er vigtige for os. jeg er meget enig i, at patienten
skal
i centrum. og netop
der
for
skal
rammerne for arbej
det
være un
der
støttende for den fagligt forsvarlige pleje og behandling. så- dan er
det
ikke alle ste
der
i dag, fordi
der
ikke er overensstemmelse mellem ressour- cer og opgaver.
det
er klart, at et sundt ar- bejdsmiljø og høj faglighed spiller en afgø- rende rolle for kvaliteten.? arbejdstid er et af de centrale emner ved forhandlingerne. på den ene side ønsker regionerne størst mulig fleksibilitet af medarbej
der
ne, mens medarbej
der
ne på den anden side ønsker værn om
der
es pri- vatliv. hvilke løsninger ser i? an
der
s kühnau: ?jeg forstår godt, at
der
skal
være værn.
der
for handler
det
også meget om at finde balancen mellem at kun- ne løse opgaven, når den er
der
, hensynet til medarbej
der
nes familie- og fritidsliv og regler,
der
ikke bliver for tunge at admini- strere. vi vil gerne
der
hen, hvor
der
ikke er mange forskellige værn og forskellige regler om værn, vi
skal
tage højde for, når vi
skal
tilrettelægge arbej
det
. og så tænker vi grundlæggende, at
det
ikke drejer sig om, at medarbej
der
ne
skal
arbejde mere eller løbe hurtigere.
det
drejer sig om, at vi eksempel- vis
skal
have mulighed for at holde en ope- rationsstue åben en time længere, så pa- tienten ikke
skal
faste i endnu et døgn, fordi vi ikke lige nåede operationen. til gengæld for den fleksibilitet får medarbej
der
ne mu- lighed for at gå lidt tidligere hjem en anden dag.
det
overordnede er, at medarbej
der
ne ikke kommer til at arbejde mere og hurtige- re. selvfølgelig
skal
arbejdslivet hænge sammen med et fritidsliv.? grete christensen: ?
det
er helt essen- tielt, at arbejdstidsreglerne både un
der
- støtter arbejdspladsens og medarbej
der
- nes behov. de senere år har effektiviserin- ger, reformer og store forandringer på
det
regionale arbejdsmarked haft negative konsekvenser for tilrettelæggelsen af ar- bej
det
.
der
for ser jeg lidt an
der
ledes på spørgsmålet om arbejdstid og tilrettelæg- gelse, end an
der
s gør. for os handler
det
om, at sygeplejerskerne
skal
have større forudsigelighed, medbestemmelse og ind- flydelse på tilrettelæggelsen af
der
es ar- bejde.
det
er værd at huske på, at sygeple- jersker altid har været en af de allermest fleksible faggrupper i sundhedsvæsenet. men
det
er et stort problem, hvis
det
er den enkelte sygeplejerske,
der
alene
skal
vær- ne om sin fritid og familieliv.? et an
det
stort spørgsmål handler om løn.
der
har igennem de senere år været en stor stigning i effektiviteten på lan
det
s sygehuse og hospitaler. bl.a. på den bag- grund forventer medarbej
der
ne højere løn, men regionerne lægger stor vægt på ikke at være lønførende. hvordan ser i
det
løst? an
der
s kühnau: ?jeg går ud fra, at vi stadig kan have
det
udgangspunkt, at vi ikke
skal
være lønførende.
der
for har vi også haft en reguleringsordning. jeg tror, vi kommer til at nå de forventninger, som er hos medarbej-
der
ne. vi har hørt medarbej
der
nes krav om sikring af reallønnen. nu må forhandlinger- ne vise, hvor vi lan
der
i forhold til
det
te.
det
er også
det
, jeg hører, at
der
er forventnin- gen hos medarbej
der
ne.? grete christensen: ?lige så vigtigt, som
det
er for regionerne, at de ikke er lønfø- rende, lige så vigtigt er
det
for os, at lønnen i regionerne ikke sakker bagud.
det
offent- lige må ikke blive til et andenrangs arbejds- marked. omkring løn så forventer vi ved ok15 bedre resultater end ved ok11 og ?
det
offentlige må ikke blive et andenrangs arbejdsmarked? en del af de igangværende overenskomstforhandlinger foregår via forhandlingsfællesskabet, hvor dansk sygeplejeråds og sundhedskartellets formand, grete christensen, er forhandlingsle
der
på
det
regionale område. i
det
te interview svarer hun og regionernes forhandlingsle
der
, an
der
s kühnau (s), på spørgsmål om knaster og løsninger i forhandlingerne. tekst mads krøll christensen ? foto simon klein-knudsen
det-der-har-49.html
