fejl-ikke-det-18.html
3D-sy022015
19 / 100
sygeplejersken 2.2015 19 utilsigtede hændelser de
ikke
behovet for at blive ordentligt klædt på til at håndtere dem. og det er beklageligt, mener lene funck, for at være involveret i en fejl kan være svært traumatiserende. ?
der
er sygeplejersker, som
har
været indblandet i alvorlige utilsigtede hændel- ser,
der
går syge hjem og aldrig kommer tilbage på arbejde igen, fordi de
ikke
har
fået hjælp.? andre er sygemeldte i længere perio-
der
, og
der
for er det ifølge lene funck altafgørende at kunne tilbyde akut håndtering for at fastholde et dygtigt personale. ?vi er som fagpersoner forpligtet til at tage vare på både patienter, pårørende og hinanden, når hændelserne forekommer,? siger inger margrete d. siemsen. når
der
sker fejl, ønsker patient og pårø- rende allermest en undskyldning fra orga- nisationen og gerne fra dem,
der
har
været involveret i hændelsen. ?de
har
ikke
brug for, at personen el- ler organisationen kryber udenom eller bry
der
sammen. de
har
brug for én,
der
entydigt kan give dem fornemmelsen af, at hele systemet lærer af fejlen og sikrer, at den
ikke
sker igen,? siger hun. ?det er en ekstremt svær situation for sygeplejersken at skulle håndtere følel- ser af skyld og skam på vegne af orga- nisationen og sig selv og samtidig blive mødt af patienten og de pårørendes vrede. det kan
der
for være vigtigt, at sygeplejersken er blevet krisehåndteret af kollegerne inden mødet med patient og pårørende, så hun er klædt på og fø- ler sig rustet til samtalen.? fejl håndteres forskelligt
der
er næsten lige så mange forskellige forståelser af utilsigtede hændelser, som
der
er afdelinger, fortæller lene funck. og en stor del af dem er misforståelser. ?på nogle afdelinger opfatter man fejl som en uundgåelig del af jobbet, på andre afdelinger eksisterer de stort set
ikke
. i hvert fald
ikke
erkendelsen af dem,? un-
der
streger hun.
der
er afdelinger, hvor travlhed
ikke
er et argument for at begå fejl, og andre afde- linger, hvor indberetning af hændelserne skal foregå uden for arbejdstiden.
der
udover er
der
stor forskel på, hvor- dan ledelsen vælger at bruge indberetnin- gerne. ?nogle bliver slået oven i hovedet med
der
es utilsigtede hændelser, mens andre oplever, at selv om de indberetter, får de aldrig nogen tilbagemelding på f.eks., hvilke utilsigtede hændelser
der
overve- jende ses på afdelingen, og hvad man væl- ger at gøre ved dem.? lige nu trænger området til et løft, me- ner lene funck. vi skal have skabt en mere moden sik- kerhedskultur, hvor vi får belyst, hvad det er for utilsigtede hændelser,
der
sker, og hvad vi forstår ved utilsigtede hændelser. for hvis det er svært for sygeplejerskerne at vide, hvornår noget er en utilsigtet hæn- delse, så ved de
ikke
, hvornår de skal ind- berette den.? de
har
ikke
brug for, at personen eller organisatio- nen kryber udenom eller bry
der
sammen. de
har
brug for én,
der
entydigt kan give dem fornemmel- sen af, at hele systemet lærer af fejlen og sikrer, at den
ikke
sker igen. sygeplejerske, ph.d. inger margrete d. siemsen sådan støtter du din kollega, pa- tient og pårørende spørg ind til ? hvad
der
faktuelt skete ? hvordan kollegaen, patienten eller pårørende føler sig ? hvilke behov kollegaen, patienten eller pårørende
har
? hvilken plan
der
skal lægges for den nære fremtid kommunikationsmodellen er fra cen- ter for konfliktløsning og bearbejdet af dims.
der-som-fejl-20.html