det-til-med-25.html
3D-fo42013
26 / 44
26 27 vi står højt oppe på toppen af den bygning i skejby,
der
huser
det
nye hospitalsbyggeris infocenter, og ser ud over en travl byggeplads,
der
er på størrelse
med
en mindre provinsby som ribe. store lastbiler kører
med
tunge læs, kæmpe kraner løfter tunge betonelementer
med
legende lethed, bygningsarbej-
der
e går til og fra, og en 25 m lang, smukt hvælvet gangbro i limtræ forbin
der
skurby og byggeplads. her bygges ”fremtidens hospital”,
det
nye universitetshospital i aarhus. sammenligningen
med
en provinsby er ikke helt ved siden af, i
det
byggeriet er tænkt som en levende, mangfoldig, grøn by
med
ga
der
, pladser og torve. princippet i byggeriet er ”evidensbaseret design” el- ler ”
det
helende hospital”. ”
det
er en helt ny kultur og en omlægning af, hvordan vi skal tænke. vi skal ændre kulturen, for
det
er kun os,
der
kan være
med
til at ændre den,” siger vibeke krøll, sygeplejefaglig direktør på aarhus universitetshospital, som har været
med
i planlægningen af byggeriet fra starten.
det
nye universi- tetshospital skal både afspejle den rivende udvikling,
der
sker inden for sygeplejefaget, og sikre mere effektive og sikre arbejdsgange. ”overordnet har
der
været sygeplejersker
med
hele vejen igennem,” siger hun,
der
også sid
der
i forretningsudvalget for byggeriet sammen
med
sygehusdirektøren, den lægefaglige direktør og projektdirektøren.
med
sig har vibeke krøll pia stie-svendsen, oversygeplejerske på fælles akutafdeling på
det
nu- værende århus universitetshospital,
der
har hjemme på
det
gamle kommunehospital. hun har også været
med
fra begyndelsen i arbej
det
med
at udmønte visionerne bag
det
helende hospital. de to sygeplejele
der
e har fingrene dybt nede i byggeriet, og man mærker
der
es store engage- ment og glæde ved opgaven.
med
der
es årelange le
der
erfaring præger de udviklingen af hospita- let ud fra en viden, som kun sygeplejersker har, og er
med
til at planlægge arbejdsgange,
der
i sidste ende vil føre til større patienttilfredshed og et bedre arbejdsmiljø. ”vi er
der
som brugere, og vi ved, hvad vi vil
med
det
. i begyndelsen var
det
lidt overvældende, men engagementet er stort.
med
arbej
der
ne vil så gerne!” siger pia stie-svendsen. enestuer
med
pårørendesenge
der
har været flere end 100 brugergrupper fra personalet
med
i projektet, fortæller vibeke krøll: basissygeplejerskerne,
der
skal bruge de fysiske rum, har været inddraget, og som eksempel på, hvad
der
sker, når
der
er kliniske sygeplejersker
med
, nævner hun badeværelserne: ”
der
er naturligvis en håndvask på toilettet, men
det
er ikke nok for vor håndhygiejne,
der
skal også være håndvaske på stuerne, badeværelserne skal være mindre, så patienterne ikke fal
der
, og
der
skal være ilt på badeværelset.” af birgit brunsted, journalist foto: lars aarø
kan-kulturen-ledere-27.html