page-11.html
3D-fo42013
12 / 44
12 13 ï âmedarbej
der
ne synes ofte, de er hÄrdest ramt, nÄr
der
er varslet fyringer. men
det
viser sig tit, at fyrin- ger er mindst lige sÄ hÄrde for le
der
en,â siger lisa mulvad. hun er erhvervspsykolog og rĂ„dgiver virksomhe-
der
og institutioner,
der
stÄr over for massefyringer. og hun kan konstatere, at sÄdan en runde
ikke
kun gÞr ondt pÄ gulvet, men ogsÄ pÄ den le
der
,
der
er nĂždt til at pĂ„tage sig opgaven: âsom le
der
har du en form for omsorgsfunk tion for dine medarbej
der
e. ud over at sĂŠtte nogle rammer for
der
es arbejde er du ogsÄ ansvarlig for
der
es trivsel. og i en fyringssituation skal du gĂžre folk kede af
det
.
det
er en meget voldsom oplevelse for mange le
der
e, at de pludselig skal vĂŠre den,
der
pÄfÞrer medarbej
der
ne en trist nyhed,,â siger psy- kologen. massefyringer er svĂŠrest den fornemmelse ken
der
carin engel, ledende over- sygeplejerske ved gentofte hospital. hun har vÊret ledende sygeplejerske siden 1989 og har prÞvet mange former for afskedigelser, bÄde pÄ grund af Þkonomi og pÄ grund af pligtforsÞmmelse. men uan- set hvor garvet man er som le
der
, er en afskedigelse aldrig rar, fortĂŠller hun. âpsykisk er
det
meget belastende, og ogsÄ en ting man tager med hjem. man ved jo godt, hvor vÊsent- ligt et indgreb
det
er i et an
det
menneskes liv,â siger hun og peger pĂ„ situationer med masseafskedigel- ser som de absolut vĂŠrste: ânĂ„r du skal neddrosle en organisation, er
det
svĂŠrt. vi har haft fem afskedigelsesrun
der
siden 2008, og
det
er absolut
det
svĂŠreste. for
det
bety-
der
jo, du skal skille dig af med nogle medarbej
der
e, du er glad for,â fortĂŠller carin engel. og at massefyringer er svĂŠre, kan erhvervspsy- kolog lisa mulvad godt forstĂ„: âi sĂ„dan en situation er
det
en rolle, man bliver pÄ- lagt.
det
er
ikke
et frivilligt valg,
det
er
ikke
det
, du som le
der
har Ăžnsket for dine medarbej
der
e. nÄr du bliver le
der
, er
det
jo netop for at fÄ folk til at lykkes og for at skabe succes og overskud. men her er
det
den stik modsatte opgave, du skal pĂ„tage dig.â fokusĂ©r pĂ„ beslutningen fordi
der
er mange fĂžlelser i spil i en fyringsrunde, er
det
vigtigt, at le
der
en fĂžrst og fremmest fokuserer pĂ„ opgaven. den erfaring har ledende oversygeple- jerske carin engel ogsĂ„ gjort sig: âvi gĂžr tingene ud fra bedste evne, og
det
er
der
efterhÄnden kommet mere forstÄelse for. som le
der
kan
det
ikke
nytte noget, man bliver alt for ked af
det
. man er nĂždt til at eksekvere de beslutninger,
der
er blevet taget,â siger hun. og den pointe er dorte solholt prins enig i. hun er fagchef i hr-jura hos cfl, center for ledelse,
der
rÄdgiver danske le
der
e. âmassefyringer er en af de svĂŠreste former for fyringer,â siger hun: â
det
bedste at gĂžre er
der
for at holde fast i, at op- sigelsesgrunden er nedskÊringer, ogsÄ nÄr
der
sid-
der
en medarbej
der
og siger âmen hvorfor er
det
lige mig?â. man skal virkelig passe pĂ„,
det
ikke
kommer til at handle om den enkelte medarbej
der
. i ste
det
handler
det
om, at man som le
der
fasthol
der
loyali- teten over for den Ăžverste ledelse og
ikke
signalerer uenighed i de beslutninger,
der
er taget.â til gengĂŠld er
det
vigtigt, at man
ikke
kun spiller hĂ„rdkogt, men ogsĂ„ husker at finde et sted, hvor man kan lĂŠsse sine egne bekymringer af, pĂ„peger erhvervspsykolog lisa mulvad: âman mĂ„ aldrig slĂ„
det
hen med â
det
er bare en fy- ringsrundeâ. sĂ„ meget john wayne-stil skal man
ikke
kĂžre. le
der
en skal tale med nogle andre om tingene â ogsĂ„ mere end en gang,â siger hun. tag fat om problemerne en anden afskedigelsessituation stĂ„r man i, nĂ„r
det
handler om enkeltsager, hvor en medarbej
der
af den ene eller anden grund
ikke
har opf yldt sin pligt.
det
er heller
ikke
rar t, men her ligger proble- met et an
det
sted, mener oversygeplejerske carin engel: âhvis en medarbej
der
ikke
lever op til forventnin- gerne, ligger
der
en stor ledelsesopgave. f.eks. hvis en person tit kommer for sent, hol
der
for lange fro- kostpauser eller mÄske kommunikerer dÄrligt med patienter og pÄrÞrende.
der
har man mÄske en ten- dens til at skubbe tingene lidt fra sig, fordi
det
i
det
enkeltstÄende tilfÊlde
ikke
er sÄ slemt. men samlet set er
det
jo
ikke
godt,â siger hun. og den tendens n
ikke
r fagchef hos cfl, dorte sol- holt prins, genkendende til. med 25 Ă„rs erfaring i hr- jura har hun gjort sig sin egen observation: âvi fĂ„r oftest fĂžrst henvendelser, nĂ„r tingene er gĂ„et galt. men en ting gĂ„r igen i de henvendelser, og
det
i en grad
der
til stadighed forblĂžffer mig: nemlig at le
der
en
ikke
har taget fat i problemerne pÄ
det
rigtige tidspunkt. sÄ kan medarbej
der
ne
ikke
rette
skal-det-hvordan-13.html