til-som-der-112.html
120407_Danmarks_Natur_2020
113 / 116
danmarks natur frem mod 2020 111 fremtiden statisk opfattelse af naturen, hvor
det
primære formål alene er at bibeholde den natur og biodiversitet, vi kender og sætter pris på i dag,
til
i højere grad også at tage hensyn
til
de dynamiske æn- dringer af naturens
vil
kår, som klima og andre faktorer forårsager. den danske naturforvaltning står under alle omstændigheder overfor en revision, hvis den skal klimasikres.
det
er oplagt, at de europæiske og internationale forpligtelser
til
sikring af den biolo- giske mangfoldighed bliver
det
centrale og gennemgående ele- ment i den fremtidige naturforvaltning, og at udarbejdelsen af en biodiversitetshandlingsplan også ses i lyset af klimaforandringer. effekterne af de fremtidige klimaændringer kan også meget vel blive så store, at mange arter
vil
komme under stort pres selv med den mest optimale lokale forvaltning. derfor er
det
stadig me- get vigtigt at arbejde på at mindske klimaændringernes omfang. når
det
er sagt,
vil
den lokale forvaltning kunne gøre en stor for- skel på, hvor sensitive mange arter
vil
være ift. klimaændringer. nøglen er at skabe en naturforvaltning, der
til
lader en dynamisk
til
pasning af den danske natur
til
klimaforandringer og minime- rer negative effekter på biodiversiteten i danmark og i europa. men meget
vil
afhænge af, hvor hurtigt og kraftigt klimaforan- dringerne sætter sig igennem.
det
er her afgørende at træffe de nødvendige foranstaltninger i tide, dvs. indarbejde hensynene i langsigtede planer, h
vil
ket også
vil
kunne reducere omkostnin- gerne betragteligt. virkemidlerne inkluderer følgende: 1. flertallet af de anbefalinger, der gives i denne rapport for at få mere og bedre natur,
vil
også bidrage
til
at gøre naturen mere robust overfor klimaændringer. mere plads
til
naturen og de frie, økologiske processer
vil
give bedre mulighed for, at arter kan overleve lokalt (større arealer giver større bestandsstørrel- ser og lokal klimavariation og dermed større bufferkapacitet) og give bedre plads
til
etablering af nyindvandrede arter, der kommer
til
i takt med klimaændringer. et netværk af spred- ningsveje
vil
lette arternes spredning gennem landskabet. 2. en reduktion af
det
generelle pres på naturen
vil
også bidrage
til
større robusthed overfor negative effekter af klimaændrin- ger. 3. en kystforvaltningspolitik, der i stadigt mindre omfang betje- ner sig af kystsikring fx høfde- og digebyggeri for i ste
det
med planlægning som værktøj at afværge eller i hvert fald at mind- ske byggeri i områder, hvor kystlinjen
vil
ændres. 4. udarbejde og sikre en samlet plan for kystens
til
bagetrækning, herunder udpegning af arealer, hvor
det
kan accepteres at klit- ter, strandenge og strandsumpe etablerer sig efterhånden som havspejlet stiger og de i dag eksisterende arealer med disse na- turtyper drukner. 5. integrering af naturhensyn i de
til
tag der må iværksættes i alle landskaber – ikke mindst i byerne – af hensyn
til
håndtering af øgede nedbørsmængder. invasive arter og dansk biodiversitet invasive arter er arter, der ikke hører naturligt hjemme i vores del af verden. de er af mennesket aktivt eller passivt bragt ind i nye økosystemer, og nogle kommer
til
at dominere disse på bekost- ning af lokale arter, og kaldes da ’invasive’ arter. invasive arter er 2. at sikre integration af naturhensyn i arealanvendelsen i land- brug, skovbrug og byer, også for at facilitere spredning, 3. at prioritere vedligeholdelse af spredningskorridorer (snarere end etablering af nye, men dyrere og ikke nødvendigvis mere effektive habitatkorridorer), 4. at betragte og forvalte alle naturarealer som både levesteder og mulige trædesten og habitatkorridorer imellem andre om- råder, og 5. at sikre generelle spredningsmuligheder ved store infrastruk- turanlæg samt overveje translokation (om- og genplacering) som mulighed frem for meget dyre artsspecifikke korridor
til
- tag. vanddynamik nøglen er at genskabe
det
naturlige hydrologiske kredsløb, hvor
det
te er muligt. en fuld genskabelse forudsætter sløjfning af dræn og grøfter, som både hindrer nedsivning af regnvand
til
grund- vandsmagasinerne og leder grundvand ud i vandløb og søer, i ste
det
for at
det
siver gennem jorden og/eller skaber levesteder som rigkær, kildevæld og kalkrige enge.
det
er en vigtig forud- sætning for biodiversiteten, at næringsrigt overfladevand ikke kan erstatte rent regnvand og grundvand. hvad ådale og vandløb angår, er
det
afgørende, at van
det
s naturlige dynamiske proces- ser får plads
til
at virke, uden at vandløbene kanaliseres, oprenses og opgraves for at lede van
det
hurtigst muligt væk. hvad angår rensningen af næringsrigt drænvand fra markerne, bør rensnin- gen af
det
te vand foregå i der
til
egnede anlæg på markerne frem for i de sårbare lavbundsjorde i ådalene. virkemidlerne er 1. at gennemføre den kortlægning af grundvandsforekomster og der
til
knyttede økosystemer, som forudsættes i medfør af vandrammedirektivet, men som ikke er gennemført i danmark, 2. at gennemføre en håndtering af næringsforurenet drænvand fra markerne i anlæg placeret i dyrkningslandskabet, som sikrer rent vand i de
til
stødende naturarealer, 3. at gennemføre en fuld hydrologisk genopretning ved sløjfning af dræn og grøfter i arealer disponeret
til
naturformål, og 4. at ophøre med grødeskæring, oprensning og kanalisering af vandløb på arealer (ådale) disponeret
til
naturformål. klimaforandringer og dansk biodiversitet klimaforandringerne
vil
sætte naturen under yderligere pres og øge effekten af ovennævnte problemer. med forandringer i kli- maet
vil
der ske store forandringer i arternes lokale leve
vil
kår og funktionaliteten i økosystemerne. disse kan være både negative og – især hvis klimaændringer kan begrænses – positive. hvis ar- terne ikke kan eller ikke kan nå at flytte sig – fx på grund af mang- lende plads og sammenhæng i naturen –
vil
klimaændringerne fremover kunne lede
til
betydelige tab af biodiversitet både i danmark og på europæisk og global skala. afledte effekter af kli- maændringerne på arealanvendelsen kan også udgøre en trussel for danmarks biodiversitet. forvaltningen af dansk natur og biodiversitet har hid
til
primært været at forsøge at fastholde eksisterende naturværdier, h
vil
ket har levnet meget lidt plads
til
dynamik. set i lyset af klimaforan- dringerne må naturforvaltningen om ikke før så nu ændres fra en
den-til-det-114.html