til-vil-det-113.html
120407_Danmarks_Natur_2020
114 / 116
112 kapitel 3.4 et biprodukt af
den
til
tagende globalisering og har i adskillige
til
fælde påvirket oprindelige arter dramatisk og forandret hele naturtyper.
det
er også vigtig at skelne årsager fra symptomer – dvs. adskille, hvor fremmede arters fremgang er årsag
til
hjemme- hørende arters
til
bagegang, fra hvor deres indbyrdes dynamik er drevet af en ekstern miljøændring, fx eutrofiering, græsningsop- hør eller klimaforandring. nøglen er at fokusere
den
specifikke indsats mod arter med ne- gativ effekt på biodiversiteten lokalt, og som opfører sig markant anderledes end hjemmehørende arter.
det
er helt afgørende ikke at forveksle naturlig indvandring – ikke mindst i takt med klima- forandringerne – med invasion af eksotiske arter. virkemidlerne er helt afhængige af
den
invasive art. invasive ar- ter er et problem,
det
er svært at gøre noget ved, når de først er ankommet. indsatsen må derfor primært rette sig mod at undgå, at sådanne arter kommer ind i lan
det
, såsom foranstaltninger om- kring ballastvand i skibe og transport af jord (planter) fra andre ver
den
sdele. dernæst kan man forsøge at afbøde effekterne, når de pågæl
den
de arter er ankommet. da mange fremmede arter vil kunne indpasse sig i
den
danske natur u
den
negative effekter på de nu hjemmehørende arter, er
det
vigtigt at fokusere indsatsen på arter med dokumenterede negative effekter, eller hvor der i de mindste er god grund
til
at frygte sådanne. problemet er her, at når først en art har vist sig at optræde invasivt, så er
det
ofte for sent at gøre noget. afsluttende bemærkninger mennesket er en del af naturen. vi er blevet
til
i løbet af
den
biologiske udviklingsproces, og vi er dybt – nogle vil sige totalt – afhængige af naturen og
den
s ressourcer, herunder
den
biolo- giske mangfoldighed. hvad enten natursynet er begrænset
til
en snæver nytteorientering eller er en mere omfattende erkendelse, kræves der derfor en anerkendelse og dermed prioritering af værdien af naturens mangfoldighed. naturen får imidlertid først eksistensberettigelse, når
den
har fået eksistens. derfor er
det
et problem, at stadig færre danskere kender mange af de arter, som tidligere var kendt af hvert barn i danmark, såsom viben, stæren og blåklokken.
det
er også et stort problem, at der ikke alene mangler vi
den
om
den
danske natur og biodiversitet, men at der også mangler biologisk ekspertise i kommuner og ministerier, som har ansvaret for at forvalte en meget stor del af danmarks natur.
det
er derfor afgørende at
den
basale naturhistorie priori- teres højere i skole og gymnasium, og at vi
den
om naturen læg- ges
til
grund for beslutningsprocesser i forvaltningen. i
det
te lys er
det
vigtigt, at
den
brede befolkning også har adgang
til
og vi-
den
om naturen, så man kan lære
den
at kende, forstå
den
, holde af
den
og finde
den
værd at arbejde for i
den
politiske proces. i
det
lys kan adgang
til
naturen betragtes som et virkemiddel
til
en langsigtet naturbeskyttelse. der bør dog også være plads i natu- ren
til
, at der kan tages hensyn
til
arter, der er følsomme overfor forstyrrelser (fx adgangsrestriktion
til
småøer i fuglene yngletid). som altid bør der også her ske en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse, så
den
friere adgang
til
naturen, for at motivere for
den
s bevarelse, ikke i sig selv bliver en negativ faktor for naturen. referencer anon. 2007: danmarks bidrag
til
eu i henhold
til
artikel 17 i ef habitatdirekti- vet. – http://biodiversity.eionet.europa.eu/article17 anon. 2009: fourth country report to cbd,
den
mark, december 2009. – mi- nistry of environment.
det
kongelige danske vi
den
skabernes selskab 2010: naturens
til
stand i dan- mark. –
det
kongelige danske vi
den
skabernes selskab. ejrnæs, r., p. wiberg-larsen, t.e. holm, a. josefson, b. strandberg, b. nygaard, l.w. andersen, a. winding, m. termansen, m.d.d. hansen, m. søndergaard, a.s. hansen, s. lundsteen, a. baatrup-pedersen, e. kristensen, p.h. krogh, v. simonsen, b. hasler & g. levin 2011: danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. – faglig rapport fra dmu nr. 815. environmental performance index 2010: yale center for environmental law & policy, and center for international earth science information network at columbia university. – http://epi.yale.edu/ geldmann, j., c.b. harder, c. rahbek, p. harder & k.s. jensen 2010: naturens
til
stand i danmark: vi
den
sbaseret debatdag
den
13. april 2010. indle
den
de oplæg og diskussion. –
det
kongelige danske vi
den
skabernes selskab. kærgård, n., j.b. mortensen & s.b. nielsen 2000: dansk økonomi efteråret 2000. –
det
økonomiske råd. meltofte, h. (red.) 2010: danmarks natur 2010 – om tabet af biologisk mang- foldighed. –
det
grønne kontaktudvalg. normander, b., t.s. jensen, t. henrich, h. sanderson & a.b. pedersen 2009: na- tur og miljø 2009, del a: danmarks miljø under globale udfordringer. – fag- lig rapport fra dmu nr. 750. normander, b., t.s. jensen, t. henrich, h. sanderson & a.b. pedersen 2009: na- tur og miljø 2009, del b: fakta. – faglig rapport fra dmu nr. 751. oecd 1999: environmental performance index:
den
mark. organisation for economic co-operation and development. – oecd. oecd 2007: environmental performance index:
den
mark. organisation for economic co-operation and development. – oecd. petersen, a.h., f.w. larsen, c. rahbek, n. strange & m.p. lund 2005: naturvær- dier i danske nationalparker. en kvantitativ analyse af
den
biologiske mang- foldighed i potentielle danske nationalparker. – center for makroøkologi, københavns universitet. teknologirå
det
2007: biodiversitet 2010 – hvordan når vi målene? – tekno- logirå
det
. teknologirå
det
2008: biodiversitet 2010 – hvordan når vi målene? katalog over forslag
til
initiativer. – teknologirå
det
. wilhjelmudvalget 2001: en rig natur i et rigt samfund. – miljø- og energimi- nisteriet.
page-115.html