biodiversitet-universitet-danmarks-103.html
120407_Danmarks_Natur_2020
104 / 116
102 kapitel 3.4 repræsentativ for
den
biologiske mangfoldig af alle arter på tværs af alle organismegrupper og repræsentativ for alle na- turtyperne i
det
danske landskab), 6. ikke har investeret
til
strækkeligt i forskningsbaseret vi
den
og data, 7. mangler afstemning mellem dansk lovgivning og tvær-insti- tutionelle
til
tag, 8. mangler en sammentænkning af produktionslovene (skov- loven, landbrugsloven, fiskeriloven) og beskyttelseslovene (naturbeskyttelsesloven, planloven) og 9. fortsat har en u
til
strækkelig koordinering af biodiversitets- hensyn imellem forskellige offentlige institutioner og sam- fundsmæssige sektorer, og 10. mangler vi
den
om effektive instrumenter og incitamenter
til
omkostningseffektiv implementering af biodiversitets mål, lokalt og nationalt. der mangler ganske enkelt en fokuseret indsats som opfølgning på de internationale aftaler.
den
kan kun opnås ved en priori- tering af de nødvendige ressourcer og en målrettet og specifik indsats i forhold
til
biodiversitetsområ
det
. hid
til
har man krydset fingre og håbet på, at biodiversiteten ville sikres som en sidege- vinst, når vi gjorde noget ved andre problems
til
linger in
den
for forurening, klima og miljø. men sådan fungerer naturen ikke. at lave bynær skovrejsning på
den
måde,
det
gøres nu, giver os pri- mært noget grønt at se på, øger vores velbefin
den
de og værdien af vores huse, men hjælper kun i begrænset omfang
den
truede biodiversitet.
det
tager lang tid at genskabe de truede arters le- vesteder: en mo
den
skovbund, et gammelt hult egetræ, en natur- lig skovlysning og store døde træstammer. derfor vil
det
generelt tage mange årtier, før de nyplantede skove vil kunne bidrage
til
overlevelsen af de truede og sjældne arter.
til
svarende vil de nye vådområder i ådalene, som anlægges for at omsætte kvælstof fra markernes drænvand og dermed bidrage
til
at løse et nærings- stofproblem i søer og orde, ikke nødvendigvis gøre noget godt for
den
truede biodiversitet. tværtimod er der risiko for, at de pla- ceres på en måde, hvor de gør skade på eksisterende natur i åda- lene ved at optage plads og ved at medføre intern eutrofiering ved frigivelse af fosfor. udlæggelse af ny natur kan ikke erstatte beskyttelse af eksisterende natur med lang kontinuitet og skal
til
rettelægges med biodiversitet som fokus, hvis
det
virkelig skal hjælpe på biodiversitetens
til
stand i danmark. der
til
kommer, at de biologiske og socioøkonomiske trade-offs imellem forskellige
til
tag på klima-, miljø- og biodiversitetsområ-
det
er stærkt varierende. i forhold
til
sikring af biodiversiteten er der en ver
den
til
forskel på, om man placerer en homogen, sprøj- tebehandlet produktion af energipil på en brakmark, eller om
den
lægges på en afgræsset våd eng, et tørt overdrev eller måske en næringsfattig hede.
det
blev allerede vist ved analyserne i
det
økonomiske råds vismandsrapport fra foråret 2001.
den
danske indsats for biodiversitet er yderst mangelfuld og meget lidt om- kostningseffektiv – fordi
den
primært har haft andre formål end at beskytte biodiversitet. i ste
det
kan der være ekstra økonomi- ske fordele ved at sammentænke biodiversitetsbeskyttelsen med miljøgevinster. beskyttelse af eksisterende naturarealer vil kunne få de rekreative værdier
til
at vokse ganske betydeligt, både i
det
åbne land og hvor naturarealer findes tæt ved byerne. samtidig
den
udbredte selvforståelse, at vi er et af ver
den
s bedste lande, hvad angår biodiversitet, ganske vist er politisk bekvem, men i realiteten er usand og hviler på grove fejltolkninger (se tabel 1). vi håber, at
det
te kapitel kan bidrage positivt
til
selvransagelse og en større politisk velvilje og samarbejde mellem de forskellige nationale og kommunale politiske aktører. danmarks biodiversi- tet er et anliggende for alle lan
det
s borgere. her lever og udfolder vi os
til
daglig og skal forhåbentlig ikke rejse ud og lægge vores penge i udlan
det
for at få gode oplevelser og kunne leve et aktivt liv i landskabet og i en rig natur. i
til
læg
til
snævre egocentriske betragtninger om naturens værdi for os mennesker, har biodi- versiteten også en iboende egenværdi og eksistensberettigelse, som også er anerkendt i biodiversitetskonventionen. danmarks biodiversitet kan derfor ikke varetages ud fra snævre erhvervs- økonomiske interesser, men må overordnet sikres af alle lan
det
s politikere med en bredt forankret og langsigtet politisk aftale. danmark et rigt og fattigt land danmark er et rigt land – også med hensyn
til
biologisk mang- foldighed (biodiversitet). i forhold
til
sin li
den
hed huser danmark bemærkelsesværdigt mange arter, flere end 30.000. vores flora og fauna består af arter fra tre såkaldt biogeografiske regioner:
den
boreale (
den
skandinaviske halvø og østover),
den
atlantiske (dvs. arter fra
det
kystnære vesteuropa) og
den
centraleuropæi- ske zone (dvs. arter fra
det
centrale og kontinentale europa).
til
gengæld er danmark et fattigt land, hvis man ser på vores indsats de sidste årtier med at tage vare på lan
det
s biodiversitet. danmark var et af de første lande, der underskrev konventionen om biologisk mangfoldighed fra 1992. lige si
den
har skiftende regeringer haft bevaring af dansk biodiversitet som en af de er- klærede primære naturpolitiske målsætninger. vi har i danmark holdt høj offentligt profil i forbindelse med eu’s aftale i 2002 i gø- teborg om at stoppe tabet af biodiversitet in
den
2010 – og har
det
nu igen omkring de nye eu 2020-målsætninger – men indsat- sen ude i naturen har været helt u
til
strækkelig.
det
står skidt
til
med indsatsen i danmark
den
hidtidige konkrete indsats og prioritering står i grel modsæt- ning
til
de udtalte og høje politiske målsætninger på områ
det
. danmark har 20 år efter underskrivelsen af konventionen i rio ingen plan, ingen generel kortlægning af biodiversiteten, ingen taksonomisk og landskabsmæssigt repræsentativ monitering og ingen fokuseret strategisk vi
den
s- og forskningsindsats på biodi- versitetsområ
det
. hvis vi derfor et øjeblik kigger indad, kan man kort konkludere, at
det
er svært at sikre biodiversiteten i dan- mark, når vi 1. mangler basal vi
den
om, hvor arterne of deres levesteder findes, 2. mangler at definere konkrete danske mål, 3. ikke har en konkret plan og strategi for at nå egne, eu’s og fn’s mål, 4. mangler at ops
til
le biodiversitetsindikatorer i forhold
til
at nå målene, 5. mangler en national biodiversitetsmonitering, der som ud- gangspunkt har sin fokus på monitering af biologisk mang- foldighed og ikke kun arter eller naturtyper, hvor man har særlige forpligtelser (der er behov for en monitering, der er
nej-biodiversitet-det-105.html