arter-det-danmark-26.html
120407_Danmarks_Natur_2020
27 / 116
danmarks natur frem mod 2020 25 internationalt perspektiv vens
arter
er endnu ikke nået så langt nordpå,
som
klimaet burde tillade (svenning & skov 2004). nogle ferskvandsfisk
som
helt, laks, stalling, finnestribet ferskvandsulk og strømskalle menes at være indvandrede vest
fra
via elbens tidligere løb langs jyllands vestkyst. skovens flora har været præget af stor dynamik påvirket af min- dre klimasvingninger og plantesygdomme (fx elmesyge, der på kort tid medfører, at en træsort forsvinder og en anden overta- ger), og måske får vi aldrig en egentlig ligevægt. skovens planter og dyr skulle igennem en alvorlig flaskehals
fra
middelalderen og op til 1800-tallet, hvor der knapt var skov tilbage i danmark og det nordlige mellemeuropa. de
arter
, der holdt stand i de meget små rester af ’oprindelig’ skov, presses i dag af koloniserende
arter
fra
de monotone plantager af bøg og eksotiske nåletræer,
som
i overvejende grad er meget udbredte og tilpasningsdygtige ar- ter. det hjælper ikke meget at bevare bittesmå pletter af gammel skov, da den massive indvandring af vidt udbredte
arter
uvæger- lig vil føre til, at de mere specialiserede
arter
gradvist fortrænges. klimaet
som
artsfordelende faktor mange
arter
indvandrer i disse år til danmark med forbløffende hastighed, og der er ikke megen tvivl om, at det skyldes det var- mere klima. harlekinmariehøne blev først fundet i danmark i og nordsølaks, lige
som
snæbelen,
som
hidtil har haft status
som
sjælden art i danmark, blot repræsenterer en særlig salttolerant stamme af helt (kottlat & freyhof 2007). stella’s mosskorpion blev beskrevet i 1939 på basis af eksemplarer
fra
dyrehaven nord for københavn og
fra
göteborg, og var indtil for nylig kun kendt
fra
de to steder. arten er tilknyttet gammel løvskov og kunne tæn- kes at repræsentere reliktbestande
fra
en tid, hvor danmark var skovdækket. nyere undersøgelser har imidlertid vist, at arten har en langt større udbredelse i nordeuropa, men at den er særdeles vanskelig at finde (holmen & scharff 2008). formentlig gælder det også for andre
arter
,
som
kun kendes for danmark, at deres artsstatus er tvivl
som
, eller at de også kan forventes at findes i nabolandene. sidste istids store iskapper dækkede i perioder hele det nord- lige og østlige danmark. store områder mod syd, ned til alperne og ud til atlanterhavet, var et åbent tundralandskab med lav ve- getation, idet der kun lokalt var mere frodig vækst af dværgbirk, pilebuske, dunet birk og fyr. artsrig løvskov var stort set begræn- set til middelhav
som
rådet og mellemøsten (se allen m.fl. 2010 for fine kort over ændringer i vegetationen). stort set alle danske
arter
er indvandrere
fra
syd eller øst. i perioder var der tale om hurtig ekspansion
fra
græsstepperne i øst, men den artsrige skov nåede først lang
som
t frem (aaris-sørensen 2009). mange af sko- de lavvandede danske kyster er af stor international betydning
som
raste- og overvintring
som
råde for vandfugle. her islandske ryler, almindelige ryler, strandhjej- ler og små kobbersnepper i vadehavet. foto: jan van de kam.
det-til-den-28.html