som-fra-arter-27.html
120407_Danmarks_Natur_2020
28 / 116
26 kapitel 1.5 2006 og har si
den
spredt sig
til
hele lan
det
. orange vægmejer, først påvist i 1985, er nu udbredt i hele lan
det
og er skyld i to (af 19) lokale arters forsvin
den
. stribetæge, først påvist i 1992, har nu spredt sig
til
det
meste af lan
det
. hvepseedderkop, først påvist i 1992, har spredt sig
til
hele lan
det
. sidstnævnte er et eksempel på en art, som har en tidsmæssig forsinkelse i udbredelse, i
det
mange områder længere nordpå er blevet klimamæssigt
til
træk- kende, men arten er endnu ikke nået ’derop’. der dukker i gennemsnit ca. en ny fiskeart op i danmark om året (carl m.fl. 2004); de fleste med menneskets hjælp, men også naturligt. de fleste naturlige nye marine arter har en udbredelse vest for danmark. flere fiskearter er også blevet mere talrige de senere år.
det
mest markante eksempel er tyklæbet multe, som er gået fra at være sjæl
den
til
kommercielt udnyttet art på un- der 50 år.
det
samme gælder
til
dels for stribet mulle og havbars.
den
sortmundede kutling, som først blev fun
det
ved bornholm i 2008, og nu er
den
almindeligste fiskeart visse steder ved lol- land-falster og sydsjælland, er
det
seneste eksempel på arter fra
det
brakke sortehavsområde, som trives godt i østersøens
til
sva- rende brakke vand. der arbejdes i disse år intenst på at kunne forudsige ændrin- ger i dyre- og plantelivet med computermodellering baseret på klimamodeller (se kapitel 2.9). her forudsætter man, at hver art lever in
den
for et bestemt ’klimavindue’, dvs. at vi for hver art går ud fra, at udbredelsen bestemmes af de temperatur- og nedbørs- forhold, der gælder ved grænserne for artens udbredelse. i nogle
til
fælde kan
det
dog være urealistisk. modellen forudsætter for
det
første, at arterne frit kan flytte sig, hvilket kræver sammen- hængende levesteder eller god spredningsevne. endelig kan landskabsforhol
den
e for mange arter være af større betydning end klimaet. klimamodellerne fortæller fx, at sølvmågen skulle rykke nordpå og ind i nåleskovsbæltet og skarven op
til
mellem- sverige og østersøen, altså væk fra de danske kyster (huntley m.fl. 2007). men sølvmågens og skarvens talrighed i danmark skyldes næppe klimaet, men kystzonens natur, de store fladvandede om- råder, masser af affald (for sølvmågen) og fisk (for skarven). (se også kapitel 2.9.)
det
er afgørende, at man grundigt analyserer
den
enkelte arts miljøkrav. landhævningskysterne og
det
marine forland er formentlig af særlig betydning (ferdinand 1980). kystzonen fra danmark
til
holland, dvs. vadehavet, er
det
eneste område in
den
for
den
nordlige tempererede zone, hvor der findes så udstrakte miljøer af
den
ne slags. andre vigtige danske miljøer er kridtformationerne, rigkærene og skrænter og klitter langs kysterne. kystdynamikken har i tusinder af år kunnet fastholde levesteder for både sydlige og nordlige reliktforekomster af lys- krævende planter. danmarks ’arktiske’ fauna nordvesteuropa er
det
eneste område på jor
den
, hvor man fin- der arktiske fugle ynglende i
den
tempererede klimazone.
det
drejer sig fx om ederfugl, stor præstekrave, stenvender, alminde- lig ryle, ride, havterne, tejst og alk. rundt om polarområ
det
yng- ler de generelt i
den
træløse arktiske zone, men lige i vesteuropa yngler de også længere mod syd. man har forklaret
det
te ved, at
den
meget brede zone af istidstundra, lige fra isran
den
til
al- perne,
til
lod europas arktiske fugle at
til
passe sig et meget bredt klimavindue (salomonsen 1972). men der kan også være andre – supplerende – forklaringer: at
det
marine forland i danmark og vadehavet med marsk, loer og laguner samt de produktive hav- områder betyder mere end eventuelle fysiologiske
til
pasninger
til
arktisk klima.
det
er værd at overveje, hvad vi egentlig skal opfatte som en arktisk fauna. mange af de nordlige fuglegrupper (lommer, vade- fugle og andefugle) har udviklet sig over ca. 70 millioner år, i en tid hvor
det
globale klima overvejende var varmt (paratropisk). de var primært knyttede
til
varme tropestrande og kystlaguner, men in
den
for de seneste få millioner år har diverse arter – oppor- tunistisk – fun
det
ud af at profitere på
den
store fødeproduktion i
den
arktiske sommer. fødeboomet udnyttes
til
at yngle, in
den
fuglene hurtigt rykker
til
bage
til
danmark og de øvrige raste- og overvintringsområder. frem for at tale om arktiske fugle kunne man måske tale om typiske danske kystfugle, hvis ynglestrategi i større eller mindre grad omfatter en kortvarig sommerudflugt
til
den
polare grænsezone (fx meltofte 1993). også danske laks fore- tager vandringer
til
subpolare områder ved svalbard og grøn- land, men i
det
te
til
fælde er der tale om en fødevandirng. bramgåsen har været kendt som en højarktisk art, men i de se- neste år er der opstået stærke ynglebestande i østersøen (got- land), danmark (mere end 2000 ynglepar på saltholm; mortensen 2011) og holland. måske er
den
blot ved at genindvandre efter at være bukket under for århundreders ’brandbeskatning’ gennem kystbefolkningernes fangst og indsamling af fugleæg. gravand, ederfugl og de fleste måger og vadefugle holdt stand, men gæs- sene forsvandt fra store dele af europa og holdt kun stand i de mest øde egne i lapland og i arktis. i dag, hvor der er oprettet reservater med fred i yngleti
den
, kommer de
til
bage. måske får vi i fremti
den
også ynglebestande af andre nordlige arter, som sangsvane, bjergand og fløjlsand. hvis vi skulle udpege et område, hvor danmark indtager en unik position, kunne
det
være sikringen af de naturområder, der betinger de store forekomster af nordlige vandfugle, især som ikke-ynglende, men nogle af dem også ynglende. referencer allen, j.r.m., t. hickler, j.s. singarayer, m.t. sykes, p.j. valdes & b. huntley 2010. last glacial vegetation of northern eurasia. quaternary science review 29: 2604-2618. bønløkke, j., j.j. madsen, k. thorup, k.t. pedersen, m. bjerrum & c. rahbek 2006. dansk trækfugleatlas. rhodos – zoologisk museum, københavn. carl, h., j.g. nielsen & p.r. møller 2004. en kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. flora og fauna 110(2): 29-39. ferdinand, l. 1980. fuglene i landskabet. større danske fuglelokaliteter, bind ii. dansk ornithologisk forening, københavn. holmen, m. & n. scharff 2008. anthrenochernes stellae lohmander, 1939 - sta- tus in
den
mark for a new species on the ec habitats directive (arachnida, pseudoscorpiones). entomologiske meddelelser 76(1): 55-68. huntley, b.,r.e. green, u.c. collington & s.g. willis 2007. a climatic atlas of european breeding birds. durham university, rspb and lynx publ. isbell, f., v. calcagno, a. hector, m.fl. 2011. high plant diversity is needed to maintain ecosystem services. nature 477: 199-202. jansson, r. & m. dynesius 2002. the fate of clades in a world of recurrent cli- matic change: milankovitch oscillations and evolution. - annual review of ecology and systematics 33: 741-77. kottelat, m. & j. freyhof, 2007. handbook of european freshwater fishes. kot- telat, cornol, switzerland and freyhof, berlin. meltofte, h. 1993: vadefugletrækket gennem danmark. de involverede bestan- de, deres træktider og trækstrategier. – dansk orn. foren. tidsskr. 87: 1-180. miller, j. & f. coyle 1996. cladistic analysis of the atypoides plus antrodiaetus
danmarks-2010-2011-29.html