skov-det-til-41.html
120407_Danmarks_Natur_2020
42 / 116
40 kapitel 2.3
til
stand, udvikling og trusler græsland (overdrev) og hede
er de naturlige økosystemer, som
udvikles på tør lysåben bund i danmark. de vigtigste naturlige kårfaktorer er topografi, jordbundstype og jordens surhedsgrad, ph, som samtidig i store træk bestemmer, om arealerne udvikles til græsland eller hede. græsland findes typisk fra ph 4 til 8, mens hede typisk forekommer fra ph 3 til 5. i denne rapport behandles kystklitternes biodiversitet under kysterne, selvom der er stort biologisk overlap med græsland og hede. i praksis adskilles græsland og hede ud fra den relative fore- komst af urter og dværgbuske, hvor heden domineres af dværg- buske og græslandet af urter, særligt græsser. overgangen mel- lem de to er flydende, og det giver derfor god mening at behandle dem under et. forudsætningen for både hede og græsland er en jordbund, som er naturligt fattig på makronæringsstofferne fos- for og kvælstof, samt tilbagevendende forstyrrelser, som holder vegetationen åben (ejrnæs m.fl. 2007). den vigtigste forstyrrelse er græsning, men også brand, sandflugt, kysterosion, sedimenta- tion og landhævning vil kunne medvirke til, at der til stadighed vil være varme lysåbne områder for de specialiserede planter, dyr og svampe. græsland og hede har været en naturlig del af de tempererede økosystemer (svenning 2002, nielsen 2009) – også før det mo- derne menneske tog fat på at rydde skovene. blot har landskabet set væsentlig anderledes ud end i dag, med langt mere skov og langt flere jævne overgange mellem naturtyperne. græsland og hede er i dag stærkt truede naturtyper, som har gennemgået en voldsom arealmæssig tilbagegang i danmark gennem de seneste 200 år (levin & normander 2008). græsland har været særlig udsat for konvertering til intensivt landbrug gennem tiden, fordi græsland typisk forekommer på bedre jord end hede, og derfor har været mere attraktivt at dyrke intensivt. både græsland og hede er i stort omfang blevet fortrængt fra kystzonen, hvor tidligere tiders ekstensive husdyrgræsning er blevet erstattet af en omfattende rekreativ udnyttelse, herunder udstykning til sommerhusområder (nygaard m.fl. 2011). som- merhusgrunde er mange steder etableret på arealer med hede og overdrev, og det har medført, at græsningen af kystskrænter- ne og det marine forland er ophørt. græsland og hede er i dag beskyttet af naturbeskyttelsesloven, men der sker stadigvæk arealtab som følge af opdyrkning og ur- banisering (nygaard m.fl. 2011). de væsentligste trusler i dag er dog ophørt græsning samt næringsbelastning og forsuring fra luften (kvælstof ) og via udvaskning til skrænter (kvælstof og fos- for) (duprè m.fl. 2010). dertil kommer truslen fra fragmentering: mange arealer med græsland og hede er så små, at bestande af sjældne dyr, planter og svampe har en høj risiko for at forsvinde uden mulighed for at kunne genindvandre (hanski & ovaskainen 2000). sjældne og karakteristiske arter, som er i stadig tilbage- gang i græsland og hede, tæller bl.a. jordboende laver, typiske karplantearter, dagsommerfugle, torbister, løbebiller og vokshat- te (ejrnæs & nygaard 2011). arterne er truet af ophørt græsning og næringsbelastning, som medfører, at der mangler levesteder for arter, som kræver en meget åben og lav vegetationsstruktur, frisk gødning fra de græssende dyr og en artsrig plantevækst med de rette værts- og nektarplanter. på mange arealer med græsland og hede skyldes den dårlige biologiske tilstand i dag ikke nutidige påvirkninger, men derimod drifthistorien i form af historisk opdyrkning og gødskning med tab af arter til følge. dertil kommer den historiske afsætning og hvordan sikrer vi græslandets og hedens biodiversitet? rasmus ejrnæs 1 og rita buttenschøn 2 1 institut for bioscience, aarhus universitet 2 life, københavns universitet
hede-som-levesteder-43.html