arter-det-nationalparker-95.html
120407_Danmarks_Natur_2020
96 / 116
94 kapitel 3.2 hele året, og
der
kan
etableres afsætning for denne type kød, er
der
mulighed for afgræsning
til
lavere omkostninger. omkostningseffektiviteten af plejen
kan
også forbedres be- tragteligt, hvis
der
opnås større og mere sammenhængende arealer, fx ved jordfordeling, opkøb af jord mv. af beregningerne i hasler m.fl. fremgår det, at omkostningerne
til
slæt på hhv. store engarealer (>10 ha) og små engarealer (<3 ha) er hhv. 1950 og 1200 kr./ha/år, og at afgræsning med stude koster 8900 kr./ha/år på store arealer (>10 ha) og 10.300 kr./ha/år på små arealer (<3 ha). selv om disse forskelle er af betydning, viser resultaterne, at typen af areal og plejeform har større betydning for omkost- ningsforskellene end størrelsen på arealet. brandmandens lov og usikkerhed det er centralt i mange prioriteringer, at den største indsats skal fokuseres på de mest truede arter, dvs. anvende brandmandens lov. i litteraturen er
der
en debat om, hvorvidt denne strategi eller andre mere langsigtede strategier vil være mere effektive
til
at beskytte biodiversiteten. wilson m.fl. (2011) viser fx, at en ensidig naturbeskyttelsesindsats overfor de mest truede arter typisk ikke vil mindske antallet af uddøde arter i det lange løb. det skyldes, at en redning af meget truede arter ikke nødvendigvis medfører en redning af de mindre truede arter. strategien
kan
dog være den bedste, hvis man har en kort budgetmæssig tidshorizont for sin naturbeskyttelsesindsats, eller hvis
der
er en begrundet sandsyn- lighed for, at de mindre truede arter alligevel vil klare sig i fremti- den trods en manglende beskyttelse. koordineret naturbeskyttelse? i forbindelse med kommunalreformen blev en stor del af natur- beskyttelsesindsatsen overført fra amtslige
til
kommunale myn- dighe
der
. her er det afgørende, at naturforvaltningsindsatsen ko- ordineres mellem alle myndighedsniveauer. forskningsresultater viser, at mangel på koordination
kan
medføre betydelig ineffek- tivitet (strange m.fl. 2006, se også bladt m.fl. 2009 for en
til
sva- rende diskussion på eu-niveau), og at
der
kan
opnås store fordele ved en national koordineret indsats på området. omvendt er det givet, at en koordineret indsamling af data vedrørende biodiver- sitetens
til
stand ikke bør stå alene. en systematisk databaseret analyse af, hvilke naturområ
der
,
der
skal prioriteres først, vil kun- ne bidrage
til
en mere effektiv opnåelse af regeringens hovedfor- mål på naturområdet.
der
er
der
for et stort behov for, at data fra overvågningspro- grammer samles og analyseres systematisk.
der
bør således udarbejdes en samlet plan for, hvordan initiativer i forbindelse med natura 2000-netværket, nationalparkerne m.m. skal standse nedgangen af biodiversitet i danmark. initiativerne bør som mi- nimum omkostningsfastsættes jævnfør ovenstående diskussion, så grundlaget er
til
stede for effektivitetsanalyser. og endelig bør
til
tagene koordineres nationalt og implementeres effektivt fra nationalt plan ud
til
den enkelte jordejer. omkostningseffektivetet og implementeringssucces internationalt har forskere de seneste 20 år udviklet avancerede beslutningsstøttesystemer
til
at udpege de naturbeskyttelsesom- rå
der
, hvor man så at sige får mest biologisk værdi for pengene. de har primært spillet en betydelig rolle i australien (pressey & en strategi
til
naturforvaltning, som tager udgangspunkt i udpeg- ning af nationalparker,
kan
der
for ikke stå alene. en supplerende strategi er absolut nødvendig fx i form af beskyttelse af mindre biotoper, som den eksisterende beskyttelse af små naturområ
der
(§ 3-områ
der
). små naturområ
der
som leveste
der
synes således overraskende vigtige for en lang række af de truede arter. naturpleje i naturpleje opereres
der
med den såkaldte ’brandmandens lov’ (jf. kapitel 2.3). brandmandens lov ops
til
ler tommelfingerregler for en effektiv beskyttelse af naturtyper ved først at redde fun- gerende leveste
der
,
der
næst forbedre og sidst genoprette. disse retningslinjer
kan
være omkostningseffektive, men er det ikke per definition, da det afhænger både af omkostningerne ved de tre meto
der
sammenholdt med effekterne. i et projekt for naturstyrelsen har hasler m.fl. (2011) beregnet omkostninger og omkostningseffektivitet ved pleje af naturbe- skytteleseslovens § 3-områ
der
og natura 2000-områ
der
. for at sikre en gunstig bevaringsstatus skal disse arealer enten plejes med afgræsning, slæt og/eller slåning, og ved slæt og slåning skal græsset ernes fra arealerne for at sikre, at de ikke bliver for næringsrige. de beskrevne plejemeto
der
medfører forskellige
til
- stande på arealerne, men også store forskelle i omkostningerne. ved afgræsning kræves
der
indhegning af arealet og en hus- dyrbestand
til
at afgræsse dette un
der
dagligt
til
syn, vanding etc. omkostningerne ved afgræsning er i hasler m.fl. (2011) be- regnet
til
mellem 1600 og 10.000 kr./ha/år i velfærdsøkonomiske omkostninger. det store spænd i omkostningerne skyldes, at omkostningerne varierer med type af græsningsdyr (får, stude, ammekvæg af vækst- og hårdføre racer), med naturtype (eng, overdrev, mose, hede), af størrelsen af arealet, om det er vådt eller tørt samt af hældningsgraden på arealet. afgræsning giver generelt et negativt økonomisk resultat, selv når dyrepræmier og mvj-
til
skud regnes med – og afgræsning som plejeform er
der
for en nettoomkostning. ved slæt slås græsset med maskiner eller manuelt, hvorefter det ernes fra arealet. materialet ernes med henblik på at an- vende det
til
fo
der
eller bioenergi, og fra et naturplejesynspunkt er det vigtigt at erne materialet for at erne næringsstoffer fra arealerne. ved afpudsning og slåning efterlades det afslåede ma- terialet på arealet, og denne plejeform er ikke relevant i forbin- delse med kontinuerlig naturpleje, men bruges for at begrænse
til
groning. slæt som naturpleje er af hasler m.fl. (2011) beregnet
til
en velfærdsøkonomisk omkostning på mellem 1200 og 8500 kr./ha/år, afhængigt af naturtype og hældning, da
der
ved stor hældning antages, at arealerne må slås manuelt. ved indregning af mvj-
til
skud
kan
der
opnås positivt økonomisk resultat af slæt. i hasler m.fl. (2011) er det beregnet, at den mest omkostnings- effektive pleje af § 3- og natura 2000-områ
der
ne er en kombina- tion af slæt og græsning med får og stude, hvor både enge og overdrev med lille hældning plejes mest omkostningseffektivt med slæt.
der
er i disse forholdsvis grove beregninger, hvor pleje af alle plejekrævende arealer er målsætningen, ikke taget hensyn
til
, at
der
opnås en mere varieret artssammensætning og
der
med en højere biodiversitet på arealerne, hvis de afgræsses. endvi
der
e er det antaget, at græsningsdyrene skal opstaldes om vinteren, hvilket er dyrt. hvis dyrene, fx hårdføre ’naturkvæg’,
kan
gå ude
til-der-2003-97.html