der-den-til-92.html
120407_Danmarks_Natur_2020
93 / 116
danmarks natur frem mod 2020 91 kapitel 3.2 en omkostningseffektiv naturbeskyttelsesindsats
der
er begrænsede midler
til
rådighed for offentlig forvaltning på alle områ
der
– også for naturforvaltning. prioritering og ind- byrdes rangordning af forskellige
til
tag er en del af den politiske virkelighed, og
omkostningseffektivitet
er et prioriteringsred- skab,
der
afvejer opfyldelse af målsætninger for fx biodiversitet op mod de samfundsøkonomiske omkostninger ved en imple- mentering af
til
tagene.
omkostningseffektivitet
kræves i sti- gende grad i implementeringen af eu-direktiver, for eksempel i vandrammedirektivet og havstrategidirektivet og er også en del af eu's 2020-biodiversitetsmålsætning.
der
er også et behov for at belyse, hvordan målsætninger for beskyttelse af biodiversitet opfyldes bedst inden for et givet ressourceforbrug, og hvilke sty- ringsinstrumenter
der
er bedst egnede
til
at beskytte naturkvali- tet og biodiversiteten omkostningseffektivt i fremtiden. for at sikre
omkostningseffektivitet
i naturbeskyttelsen er det ikke
til
strækkeligt at fokusere på, hvilke virkemidler
der
giver størst effekt, men også at vur
der
e og beregne omkostningerne ved alternative virkemidler både budgetøkonomisk og sam- fundsøkonomisk (møller 1996).
omkostningseffektivitet
bestemmes både af, hvilke målsæt- ninger
der
vælges, hvilke
til
tag
der
vælges
til
at opfylde mål- sætningerne, og hvilke styringsinstrumenter
der
vælges
til
gen- nemførelsen.
omkostningseffektivitet
handler altså om at opnå balance mellem ønsket om at opfylde en målsætning så præcist som muligt, og ønsket om at minimere omkostningerne ved at gøre det. en meget præcis målsætning, fx etablering af en be- stemt
til
stand på en bestemt lokalitet, vil være dyrere at opnå end en målsætning med knap så præcise krav
til
lokalitet eller
til
stand (schou m.fl. 2005). præcision kan være nødvendigt for at undgå store samfundsmæssige velfærdstab pga. tab af unikke lokaliteter eller
til
stande, men i den samfundsøkonomiske priori- tering er det et væsentligt spørgsmål, om det er afgørende, at en bestemt
til
stand eller lokalitet beskyttes, eller om målsætningen kan opfyldes med en større grad af fleksibilitet i valget mellem lokaliteter og
til
stande. styringsinstrumenter, incitamenter og implementering er
der
- for vigtige redskaber i bestræbelsen på at opnå omkostningsef- fektivitet. en omkostningseffektiv implementering kræver: • målretning , dvs. at styringsinstrumenterne er så målrettede på de overordnede målsætninger som muligt. • fleksibilitet , dvs. at aktørernes mulighe
der
for valg af handlin- ger gøres så fleksible som muligt. • klarhed og gennemskuelighed , dvs. at effekter kan opgøres, evalueres og kontrolleres så klart og entydigt som muligt. • sikkerhed , dvs. at
der
er sikkerhed for, at miljømålene opnås. disse kriterier er beskrevet mere uddybende af schou m.fl. (2005). ved at koble økonomiske analyser med data vedrørende biodi- versitet og natur
til
stand, er det muligt at anvise hvor, hvornår og hvordan danmark ud fra både en økonomisk og naturmæssig be- hvordan sikrer man bedst
omkostningseffektivitet
i bevarelsen af biodiversitet? niels strange 1 , berit hasler 2 , mette termansen 2 , bo jellesmark thorsen 1 og carsten rahbek 3 1 center for makroøkologi, evolution og klima, skov & landskab, københavns universitet 2 institut for miljøvidenskab, aarhus universitet 3 center for makroøkologi, evolution og klima, biologisk institut, københavns universitet
der-vil-kan-94.html