den-som-har-91.html
120407_Danmarks_Natur_2020
92 / 116
90 kapitel 3.1 fra at udpege de områ
der
, hvor
der
skal være investeringssikker- hed for heltidserhvervet og mulighed for placering af fremtidige nye produktionsanlæg,
til
at udpege områ
der
hvor forskellige gra
der
af ekstensivering af
den
landbrugsmæssige arealanven- delse skal gennemføres. det bliver interessant at følge. det danske landskab er med dets indhold af kultur og natur et resultat af planlægningsindsatsen gennem et par hundrede år. om
den
politik,
der
er i støbeskeen, vil blive an
der
ledes og skabe reelle forandringer og forbedringer for miljø og biodiversitet, er det endnu for tidligt at sige noget meningsfuldt om. men det er givet, at
der
skal væsentlige æn- dringer
til
, før det vil være værdigt
til
at blive kaldt
den
erde landbrugsreform . en planlægningsmodel for landbrug – • hvordan og hvor skal man fortsat udbygge landbrugets pro - duktionskapacitet? • hvor skal man miljø
til
passe
den
landbrugsmæssige aktivitet? • hvor skal
den
landbrugsmæssige arealanvendelse ekstensive - res og skabe mere natur? • hvor skal
der
nedlægges landbrug i sårbare landskaber og eventuelt rejses skov? • hvordan og hvor indpasses de politisk begrundede ønsker
til
øget bosætning og y
der
lige erhvervsmæssig lokalisering i landzonen? • hvor ligger de bygninger (bolig-erhverv),
der
skal nedrives for at undgå visuelt forfald, eller som er forkerte i forhold
til
omgi- velserne? –
der
modsvares af zoner i landzonen: • udbygning af landbrugets produktionskapacitet med høj in- vesteringssikkerhed, men ingen y
der
ligere bosætning (bygge- områ
der
til
landbrugets industribygninger og biogasanlæg). • miljø
til
pasning af
den
landbrugsmæssige aktivitet (vandpla- ner og natura 2000). • ekstensivering af
den
landbrugsmæssige arealanvendelse i sårbare landskaber (vandplaner og natura 2000). • nedlæggelse og udflytning af intensivt landbrug (skabelse af naturområ
der
, -parker eller skovrejsning). • udviklingszoner for øget bosætning eller y
der
ligere er- hvervsmæssig lokalisering i landzoneområ
der
(udstykning mhp. lokalisering af boliger og erhverv). • afviklingszoner for beboelse . forbud mod nybyggeri, afvik- ling af helårsbeboelse, lukning af landsbyer. referencer balslev, s., h.e. jensen & k. sørensen 1975: landmåling og landmålere: dan- marks økonomiske opmåling. –
den
danske landinspektørforening. hansen, k. 2008: det tabte land. – gads forlag. sørensen, e.m. 1987: landbrugets indplacering i
den
sammenfattende fysiske planlægning. – phd-afhandling, aalborg universitet. sørensen, e.m. 2000: ejendomsændringer i det agrare landskab. side 309-335 i: e.m. sørensen (red.): ejendomsændringer i de 20. århundrede. –
den
dan- ske landinspektørforening. sørensen, e.m., a.k.m. mouritsen & j.k. staunstrup 2005: ejendomsrelaterede scenarier. side 46-74 i: a. höll & k. nilsson (red.): fremtidsscenarier for kul- turlandskabets udvikling. – skov og landskab, københavns universitet. det er en central pointe i regeringsgrundlaget, at klimaindsatsen, naturplanen og miljøpolitikken skal samordnes med landbrugs- politikken – såvel
den
nationale som
den
eu-baserede. i skrivende stund vides kun, at regeringen vil nedsætte en hur- tigtarbej
den
de natur- og landbrugskommission,
der
skal udar- bejde forslag
til
løsning af landbrugets strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer og i
den
forbindelse finde frem
til
, hvordan landbrugserhvervet kan bidrage
til
klimaindsatsen og
til
miljø- og naturindsatsen. det endelig kommissorium for natur- og landbrugskommissio- nen er ikke fastlagt, så det er for tidligt at vur
der
e, hvorvidt
der
kan være udsigt
til
, at
der
vil kunne udvikles administrations- og implementeringsmodeller, som kan nå målene om en væsentlig forbedring af miljø- og biodiversitetsforhol
den
e i landskabet.
til
svarende rummer regeringens netop fremlagte lovkatalog for indeværende folketingssamling heller ikke nogen omtale af kommende lovforslag
til
ændring af plan-, natur- eller landbrugs- lovgivningen, som kan give et fingerpeg om det endelige og kon- krete ambitionsniveau for regeringen. intet alternativ
til
ejendomsudformning og varig rettighedssikring når
der
skal skabes varig natur- og miljøforbedring i landbrugs- landskabet, er
der
intet alternativ
til
ejendomsudformnings- meto
den
og
der
med en varig sikring af naturforbedringen på ejendomsniveau. tidsbegrænsede støtteordninger u
den
varig retlig sikring af
den
aftalte
til
stand ved tinglysning og regulering på ejendomsniveau er u
den
værdi, når
der
er tale om biotoper,
der
skal etableres med
den
nødvendige lange tidshorisont som mål. støtteudbetaling baseret på krydsoverensstemmelse ( cross compliance ) alene, sikrer ikke
den
ønskede
til
stand ved ejerskifte eller jordomlægninger. her er kun regulering og retlig sikring på ejendomsniveau af
den
indgåede aftale holdbar. det bliver
der
for interessant at se, hvordan de kommende ini- tiativer med naturplan, natur-, miljø- og klimaindsats designes implementeringsmæssigt. bliver
der
udviklet reguleringsinstru- menter som naturpligt,
der
modsvarer det,
der
har været kendt med landbrugspligt og fredskovspligt? hvad skal naturindholdet eller ”andelen af natur på det samlede landbrugsareal” for de intensivt dyrkede arealer i områ
der
forbeholdt jordbrugserhver- vene være? her vil
den
eneste varige sikring af naturindholdet – altså biodiversiteten – være at definere en naturpligt sikret på ejendomsniveau for jor
der
ne i landbrugsområ
der
ne. dette kun- ne være i form af en pligt
til
at vedligeholde natur på en fast pro- centdel af ejendommens areal. vil
der
blive skabt grundlag for, at kommunerne i kommune- planlægningen kan udpege naturzoner, hvor
der
– som
til
fældet er i natura 2000-områ
der
ne – er en an
den
rets
til
stand med hen- syn
til
ændring af arealanvendelsen og naturindhold sammenlig- net med de øvrige landzoneområ
der
? næste kommuneplanrun
der
for det åbne land planteoretisk kan
der
peges på, at kommunerne i det åbne land kan løse planopgaverne i landzonen ved at tematisere indsatsen i seks forskellige opgaver og afgrænse disse geografisk
til
de for- skellige dele af landzonen. de seks forskellige opgaver spæn
der
der-omkostningseffektivitet-til-93.html