den-kan-det-13.html
120407_Danmarks_Natur_2020
14 / 116
12 kapitel 1.2 ger
til
, at ’nature knows best’. det er i
til
lid
til
, at evolutionen gen- nem årmillioner har afprøvet så mange muligheder, at
den
nok allerede har fundet de bedste løsninger, og at det derfor er klogt at afstå fra indgreb, hvis konsekvenser man ikke med sikkerhed kan overskue. i begge
til
fælde forlenes naturen med en vis hel- lighed. der
til
kommer, at mange mennesker føler sig forbundet med naturen lidt på samme måde
som
til
et barndomshjem. om ikke før så er vi med skaberværket, naturens visdom og menne- skets følelse af naturforbundethed på vej ind i en diskussion, der kræver en præcisering af begrebet natur. natur i et forsøg på at skabe overblik har filosoffen hans fink (2002) argumenteret for, at der er mange forskellige naturopfattelser i omløb dels i samfundet dels i hovedet på hver enkelt af os. han opregner syv forskellige,
som
kan være gode at få forstand af: 1. ’naturen
som
det uberørte’ er fores
til
lingen om naturen
som
uberørt af menneskehånd. naturen er derved kulturens mod- sætning. selv om en sådan natur ikke længere findes, spiller
den
dog en rolle
som
ideal. da uberørthe
den
kan gradbøjes, er gra
den
af uberørthed et mål for objektets værdi. 2. ’naturen
som
det vilde’ går på forskellen mellem det dyrkede og det udyrkede.
den
vilde natur er kulturlandskabets mod- sætning. også
den
form for natur er svær at finde i danmark, på ver
den
gennem nogle kontaktlinser. vi ser dem ikke, men de farver alt, hvad vi ser. delvist overlappende med hensynet
til
i
den
tifikation er værdi- en af naturen
som
genstand for uddannelse og forskning. da net- op vi
den
skaben traditionelt er en vigtig stemme i diskussionerne om naturens forvaltning, kan vi her lade vi
den
skabelig værdi stå
som
en selvstændig værdikategori.
den
vi
den
skabelige udvikling er afgørende for
den
nytte, vi kan have af naturen, lige
som
den
er det for udviklingen af en hensigtsmæssig beskyttelse af de andre værdier,
den
til
lægges.
som
den
sidste af de fem værdikategorier, der skal nævnes her, er der
den
åndelige værdi, der i vores kultur helt overve- jende henviser
til
opfattelsen af en gud, der har skabt ver
den
. selvom
den
kristne ver
den
sopfattelse i sammenligning med an- dre udmærker sig ved, at en meget stor del af naturen overlades
til
menneskets forvaltning, sĂĄ har
den
dog
som
del af skaber- værket en særlig værdi og krav på hensyn. i sin bog på kant med klo
den
s klima argumenterer teologen ole jensen (2011) for, at det er nødvendigt at ændre natursyn: ”det går ikke længere an blot at betragte naturen
som
værende
til
for os mennesker. og det gĂĄr ikke an fortsat at mene, at vi har lov
til
at gøre med
den
, hvad vi kan komme af sted med u
den
skade pĂĄ os selv.
den
er ogsĂĄ
til
i sin egen ret.”
til
samme kategori kan for de fleste praktiske formĂĄl ogsĂĄ hen- regnes
den
form for fundamental økologisk tænkning, der svær- i
den
politiske ver
den
skal hensyn
til
forskellige værdier ofte finde en balance, fx mellem nytte og æstetik. fisketyv eller fortidsfugl? johannes larsen: skarver på bundgarnspæle, oliemaleri fra 1922.
det-som-kan-15.html