det-som-med-20.html
Friskolebladet
21 / 38
kom frem frit kom frem frit i 28
friskoler
er prøvefri der er 28
friskoler
med 9. klasse, der ikke afslutter med folkeskolens afgangsprøver. næsten halvdelen er rudolf steiner-skoler, mens re- sten definerer sig som grundtvig- koldske. eksamen og karakterer
har
altid været uforenelig med steiner- pædagogikken. eleverne skal lære for livet, og fordi
det
er menings- fuldt, ikke fordi de skal opnå gode karakterer. i ste
det
skriver lærerne udførlige vurdering af elevens per- sonlige udvikling og indlærings- fremskridt, de såkaldte vidnesbyrd, som også inddrager de discipli- nære, musiske og sociale kompe- tencer. de grundtvig-koldske
friskoler
har
også fra starten været skeptiske over for karakterer og eksamen. kold citeres ofte for at have sagt, at moderen ikke beder sit barn om at kaste maden op for at se, om
det
er fordøjet. i øvrigt er der stor overens- stemmelse i argumentationen for modstanden mod karakterer og ek- samen: de præger undervisningen i uheldig retning og inddrager kun
det
, der kan måles. alle prøvefri
friskoler
er under- lagt et særskilt tilsyn fra undervis- ningsministeriet. flere tidligere prøvefri
friskoler
har
indført afgangsprøver efter 9. klasse, og ikke mange nye
friskoler
bliver prøvefri. med den øgede fo- kusering på karakterer generelt op- lever mange forældre et stort pres. men skepsissen er stadig udbredt, hvorfor mange
friskoler
forsøger at modvirke de negative sider ved karaktergivning og prøver. cc lovgivningen
har
siden 2004 gjort
det
muligt for
friskoler
at drive bør- nehaver sammen med skolen, og ten- densen er, at flere og flere skoler væl- ger at benytte mulighederne. i dag
har
40 procent af
friskoler
ne enten egen børnehave eller et nært samar- bejde med en selvstændig børneha- ve. desuden
har
13 procent af fri- skolerne planer om at etablere en børnehave. for skolen kan børnehaven være en vigtig fødekæde, som sikrer, at der hvert år kommer elever i børne- haveklassen. desuden giver
det
god mening at gøre overgangen fra bør- nehave til skolegangen så udrama- tisk og flydende som muligt. for for- ældrene er
det
naturligvis praktisk at kunne aflevere alle børn ét sted og vide, at søskende
har
deres daglige gang i de samme omgivelser.
det
samler engagementet og skaber tryg- hed for børnene.
friskoler
ne
har
mulighed for at drive enten en »privatinstitution« eller »pri- vat dagpasning« efter dagtilbudslo- ven for børn fra 2 år og 6 måneder til skolealderen. hovedparten af fribør- nehaverne er oprettet som privatin- stitutioner, som sikrer børnehaven et tilskud, der svarer til gennemsnittet af de kommunale udgifter til dagtil- bud. børnehaverne oprettes efter to slags tilskudsmuligheder
friskoler
ne driver også børnehaver
friskoler
ne
har
en lang tradition for at samarbejde med børnehaver af pædagogiske og økonomiske årsager. mariehønen ved middelfart friskole. den frie lærerskole -
det
dynamiske og hold- ningsprægede læringsmiljø på den frie lærerskole i ollerup skal opleves,
det
kan ikke udtrykkes med ord ale- ne! værdier som: demokrati, folkestyre, fællesskab, praktisk og dialogbaseret, teoretisk faglighed, samarbejde og vi- dereuddannelse er helt afgørende værdier på den frie lærerskole, hvor de lærerstuderende uddannes til ”he- le” lærere for de ”hele” mennesker – små, store og voksne elever, de mø- der, når de kommer ud som lærere på
friskoler
, efterskoler eller højsko- ler, hvor samspillet imellem elever, lærere og forældre er grundlaget for skolernes virke. dfl blev oprettet i 1949 på initiativ af en række folk, der kom fra de frie skoler. lis eriksen toelberg medlem af hovedstyrelsen kommunens gældende godkendel- seskriterier, som blandt an
det
kan stil- le krav om både depositum og drifts- garanti ved børnehavens opstart. op- tager selv børn fra ventelisten og
har
ansvaret for økonomien, mens kom- munen fører
det
pædagogiske tilsyn. maren skotte,
friskoler
nes kontor 21
til-med-der-22.html
