sig-eleven-der-13.html
REFLEKTIONER 2019
14 / 52
beskriver og forstår sig selv,
som
en der er aktiv og siger sin mening, og
som
en der bidrager
til
egen og fælles læring. pointen er, at det ikke er nok at få at vide gang på gang, og være bevidst om, at man må sige mere ? muligheden skal skabes i interaktionen. rettigheder og pligter fungerer
som
en del af de sociale mønstre
som
hvert medlem af gruppen forstår og forholder sig
til
, og de er derfor situations- og kontekstspe- cifikke og henviser
til
bestemte
mønstre man socialt er enige om (harré & mog- haddam 2003). de
bestemte
rettigheder og pligter er normativt
bestemte
og fungerer
som
en bestemt gruppes betragtninger eller syn på
bestemte
ting, og kommer
til
syne i interaktioner mellem mennesker i form af rettigheder og pligter
til
at handle på
bestemte
måder. begreberne rettigheder og pligter er en del af positioneringsteorien og har inden for psykologiens dynamiske paradigme, været brugt
til
en analyse af faktiske episoder af social interaktion (harré & moghaddam 2003). positioneringsteorien fremlægger, at normative opfattelser inden for sociale grupper fungerer
som
begrænsninger, der kan have betydning for de invol- verede personers handlemuligheder (brownyn og harre 2014), fordi det enkelte individ forstår sig selv i forhold
til
andre. den enkelte forstår sig selv ?
som
en person, der hører
til
i verden på
bestemte
måder, og derfor ser verden fra en således positioneret per- sons perspektiv? (brownyn & harré 2014 (2018): 29). i klasserummet har læreren
som
rammesætter af undervisningen en vigtig rolle for, hvordan de sociale mønstre udfolder sig. læreren har
bestemte
rettigheder,
som
man er socialt enige om, hvilket autoriserer læreren
til
at handle. vi er socialt enige om, at læreren har ret
til
at styre undervisningen efter
bestemte
formål, og at læreren kan styre den enkeltes ret
til
at tale på
bestemte
tidspunkter. dette er alt sammen med
til
, at læreren opfylder sin pligt
til
at imødekomme elevernes udvikling og læring. læreren har med sin rolle
bestemte
pligter, og det forventes af lære- ren, at han/hun gør sit arbejde på en professionel måde. i forhold
til
inklusion og eksklusionsbegre- berne, kan man sige, at læreren har en pligt
til
at
til
godese den enkelte elevs udvikling, læring og trivsel, og gerne på en måde, hvor hele klassen samtidig imødekommes. når undervisningen udspiller sig, bliver
bestemte
rettigheder og pligter en del af den fælles norm, der fungerer inden for klassen og
som
alle knytter mening an
til
. det ses i studier, at positioneringer ofte er mindre designede, men alligevel opnår en opretholdelse gen- nem den eksplicitte fælles enighed, der sker, fordi positioneringer altid er relatio- nelle og henviser
til
et socialt fællesskab (harré & moghaddam 2003). i en undersøgelse af interaktioner i undervisningen (olsen 2018), viser det sig, at lærere der normativt opfatter undervisning og læring,
som
det, at eleverne er aktive, også skaber mulighed for handlemønstre i klassen, hvor eleverne får mulighed for at være aktive. lærerne holder fast i de bidrag eleverne kommer med, og samler elevernes bud op på det formål, der er for dagens undervisning. dermed får eleverne mulig- hed for at forstå sig selv,
som
nogle der er værd at lytte
til
og
som
nogle, der kan bidrage
til
egen og fælles læring. dette kan forstås
som
en inklusion af de aktive elever. samtidig viser det sig, at elever der kan have van- skeligt med at bidrage aktivt på klassen, både po- sitivt og negativt bliver positioneret og
til
delt andre rettigheder og pligter, end de aktive elever, hvilket i de negative
til
fælde kan virke ekskluderende for disse elever. dette får samtidig betydning for, hvor- dan disse elever ser på sig selv og bliver set på af de andre elever, hvilket igen får betydning, for de fælles sociale mønstre,
som
både den enkelte, læreren og klassen refererer
til
og handler ud fra. meget undervisning i dag foregår i grupper, hvor ele- verne skal være aktive. elever kan, på samme måde
som
læreren, positionere andre med rettigheder og pligter. for eksempel kan man positionere sig selv med
bestemte
rettigheder,
som
bliver styrende for hvad, og hvem der bliver
til
delt ret
til
at udtale sig og handle i gruppens arbejde. det kan være vanskeligt for en gruppe at ændre disse mønstre. læreren kan bidrage
til
gruppens dynamik, ved at
til
dele alle i gruppen rettigheder
til
at tale eller handle, når læreren er der. men mønstre kan være vanskelige at ?vi er socialt enige om, at læreren har ret
til
at styre undervisningen efter
bestemte
formål, og at læreren kan styre den enkeltes ret
til
at tale på
bestemte
tidspunkter. ? 12 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 9 | r e t t i g h e d e r o g p l i g t e r i k l a s s e r u m m e t
til-bestemte-det-15.html