frie-den-det-2.html
REFLEKTIONER 2018
3 / 46
forord temaet for de første artikler i refleksioner 2018 er
det
historisk-poetiske.
det
er to selvstændige ord, men i denne sammenhæng her, er de knyttet uløseligt sammen og forbindes ofte med grundtvigs menneske-og skolesyn, som han bl.a. udfoldede i sine visionære skoleskrifter.
det
historiske-poetiske handler dybest set om at have mo
det
til
at leve. så lad os straks få noget mere af
det
ind i
det
diagnosticerede samfund. man kan nok endnu
ikke
få
det
på recept hos egen læge og a?ente
det
på apoteket.
det
er
ikke
et lægemiddel eller et naturprodukt. skolen og lærerne kan måske være leve- ringsdygtige.
det
var i hvert fald
det
grundtvig så for sig med ?skolen for livet?, som han drømte om at realisere. lærere som først og fremmest livsforstandige menne- sker uden selvklogskab og moraliserende tale. hvad er
det
poesien kan? den kan sætte tankerne og sin
det
i bevægelse. en slags poesiens skaberkraft som forbindes med ånd og livsoplysning. vi kender
det
fra maleriet, mus
ikke
n, digtningen, sangene, film, teater og de livskraftige litterære fortællinger, der åbner øjnene for historien, sproget, landskaberne, fællesskabet og eksistensspørgsmål om kærlighed, had, sandhed, løgn, liv og død. men poesi er meget mere end blot
det
te ? og
ikke
mindst, når vi begynder at sætte den i spil med den levende historiefortælling. historien ? både den store verdenshistorie og vores nationale, personlige og familiære historie ? har vi
ikke
kun
til
bage at tage
til
efterretning. sådan var
det
, og sådan er
det
, og sådan bliver
det
. basta! du er dømt for livstid
til
at gentage dig selv og historien. nej, sådan er
det
ikke
, hvis man vil hente inspiration fra
det
historisk -poetiske. der er snarere tale om, at livet og historien er et uafsluttet poetisk drama. hvis der
ikke
er et poetisk element i indhold og metode, bliver historien
til
en livløs grå masse, der
ikke
siger et kvæk. denne tankegang kan godt
til
skræk og rædsel over- føres
til
skole og undervisning, ja
til
mange facetter af vores liv. der ligger i denne forståelse af
det
historisk-poetiske, at
det
ikke
er en bestemt historisk, pædagogisk, metodisk
til
gang, der skal doceres.
det
historisk-poetiske er
ikke
et sammenhængende teoretisk tankesæt, der giver sig ud for at have gennemskuet
det
hele på forhånd ? inkl.
det
gådefulde og uforudsigelige liv, som vi
ikke
ved noget om.
det
er snarere et bærende livssyn ? en måde at anskue
til
værelsen på. der findes ingen manualer her. en historisk-poetisk
til
gang
til
skole og undervisning vil udfordre den altomfattende bureaukratiske, målratio- nelle kundskabsmeddelelses nytteværdi, der præger uddannelsestænkningen. den historisk-poetiske dimen- sion er simpelthen forsvun
det
ud af sproget i de uddan- nelsespolitiske rationelle tankesæt. den er fortrængt og slimet
til
med strømlinede plastikord. men poesien presser sig på; den vil blande sig for, at forundringen, friheden og vekselvirkningen som fremtrædende aspekter kan komme
til
. der er tegn i sol og måne på, at
det
vil ske. de langtidsparkerede holdninger og stivnakkede synspunk- ter får kamp,
til
de går i opløsning. livet vil sættes fri i frihed. uden frihed, ingen levende vekselvirkning og omvendt. de ér hinandens betingelser. undervisning må være fri modtagelse, hvor den frie samtale kan få gode vækstbetingelser. her vil vi også møde den eksamens- frie skole og en fri læreruddannelse, fordi eksamen altid vil være et ulige forhold. friheden er naturligvis for både elever og lærere. lærerens frihed gælder både indhold- og metodefriheden, og der skal derfor være vide rammer for mø
det
i undervisningen. i grundtvigs skolevision var
det
te forudsætningen for, at lærere kunne virke med lyst og som reflekterende personligheder med livsindsigt.
det
historisk-poetiske er et stærkt ordpar.
det
løser naturligvis
ikke
de politiske problems
til
linger, vi skal tage s
til
ling
til
. et digt, et maleri, et musikstykke, en solsort på tagryggen mætter ingen sultende mund. nej, men
det
kan bevæge sin
det
og give vitaminer
til
livsmo
det
, retfærdig- hed og håbet, lyst
til
at kæmpe og tro på fremtiden. god historisk-poetisk læselyst. genopdagelse af
det
historisk-poetiske livssyn af laust riis-søndergaard g e n o p d a g e l s e a f d e t h i s t o r i s k - p o e t i s k e l i v s s y n | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 8 | 3
frie-den-kan-4.html
