det-den-som-7.html
REFLEKTIONER 2018
8 / 46
forholdt sig
til
gennem deres poetiske evne, fantasien, for derefter at arbejde på deres efterligning og virkeliggørelse gennem følelsens historieskabende aktivitet. siden
hen er disse virkeliggørelser selv blevet genstande for fantasiens levendegørelse og dermed inspiration til ny historisk dåd i den kamp for at virkeliggøre menneskets bestemmelse, som udviklingen ifølge grundtvig
udgør. i sit historiske hovedværk, haandbog i verdens-historien 1833-43, taler grundtvig om ?den historisk-poetiske tilbagegang til middelalderen, med virkelig begejstring for den? (grundtvig, haandbog i verdens-historien, us vii 548), den be- gejstring, der fører til efterligning af den. grundtvig ? der aldrig sætter sit lys under en skæppe ? siger i flere sammenhænge, at medens det blev givet hans samtidige, natur- videnskabsmanden h.c. ørsted (1777- 1851) at opdage elektromagnetismen, blev det ?givet [ham, altså grundtvig selv] at op- dage den store naturlov for aandens virkning og forplant- else? (grundtvig, skolen for livet, haandbog i grundtvigs skrifter i, 77). denne naturlov er den historisk-poetiske proces, hvorigennem billeder bliver til bedrift, til handling. og her ligner forløbet den cirkelbevægelse eller spiraliske udvik- ling, som i filosofien kaldes den ?hermeneutiske cirkel?, dér, hvor man bestandig vender kredsende tilbage til det, der skal forstås eller udlægges for at uddybe sin tolkning og så lader tolkningen række ind i fremtiden. på tilsvarende vis gælder det hos grundtvig, at fantasien, når den levendegør fortiden for nutiden, inspirerer denne til handlinger ind i fremtiden. grundtvig pointerer ligesom den filosofiske hermeneutik, læren om, hvordan forståelse og fortolkning bliver til, at vi altid lever af fortiden i vores meningsskabende, tolkende udkast. men grundtvig, der levede i romantikkens tidsalder, fremhæver stærkere end hermeneutikken inspirationen ved at pege på fantasiens billeddannende evne. og i 1830ernes sidste år betoner han, at ikke kun fortiden, men også ?nutiden? kan betragtes ?historisk-poetisk?, idet der da bliver tale om en overgang ?fra en fortvivlet fortid til en haabe- fuld, herlig, opblomstrende fremtid? (grundtvig, mands minde, 1838/1877 130). her bliver selve håbet ? og blikket for de muligheder, nu- tiden rummer ? til den inspiration, der gennem fantasien fører til handling. for grundtvig stod det ?historisk-poetiske? i skarp modsætning til det ?historisk-kritiske?. for nutidens mennesker er det næppe et enten-eller, men et både-og. vi kan ikke se bort fra historievidenskabens kildekritiske, opløs- ende tilgang til fortiden. men vi har også brug for historien som identitetsgivende inspirationskilde, og i tråd hermed er ?historisk-poetisk livsoplysning? i den grundtvig-koldske skoleverden en betegnelse for engageret medleven snarere end for en pædagogisk metode. ?men vi har også brug for historien som identitetsgi- vende inspirationskilde, og i tråd hermed er ?historisk- poetisk livsoplysning? i den grundtvig-koldske skolever- den en betegnelse for enga- geret medleven snarere end for en pædagogisk metode? 6 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 8 | h i s t o r i s k - p o e t i s k l i v s o p l y s n i n g
det-til-den-9.html