jeg-med-togetherness-15.html
REFLEKSIONER_2017
16 / 46
om så
det
er fællesskab, der er tale om her. og jeg tror, det hand- ler om dette lille ?om?. præpositioner er de mest filosofiske ord. de kaldes også forholdsord, og dermed kunne man antyde, at det hele handler om forhold. det må du, kære læser, afgøre. fællesskab er et særligt dansk begreb, som ligger dybt i dan- skernes syn på sig selv og i deres omgang med hinanden. det ligger så dybt, at det kan
være svært at tage det frem i lyset og undersøge hvori, det består, hvordan det er kommet til, eller hvilken betydning det har for det liv, man lever. så dybt, at man kan komme til at glemme, hvor betydningsfuldt det er. det kan blive taget som givet og kan nemt blive offer for de senmoderne tendenser, som skyller ind over disse skrøbelige, sandrige kyster. når man bevæger sig rundt i danmark, kan man ikke
undgå at bemærke, at der er lommer, hvor fælles- skab fylder rigtig meget, hvor folk tager hånd om hinanden, deler med hinanden, værdsætter hinanden. hvor folk flager ved hinandens fødselsdage, sætter kurve med efterårsæbler ud til offentlig benyttelse, passer hinandens børn. og andre lommer hvor fællesskab slet ikke er så synligt. fællesskab dyrkes hos danske børn og unge på en måde, som er helt unik, og som er central i deres tanker om dannelse og uddannelse. for danskerne er livet et fælles anliggende ? i hjemmet, i skoler, i foreninger, andelsboliger eller bofællesskaber. fra vuggestue til dagpleje til børnehave og hele vejen igennem skolesystemet ? især i de frie skoler ? er fællesskab centralt i hverdagens pædagogik, indtil de unge mennesker hulkende omklamrer hinanden på vej hjem fra efterskolen. men når jeg skal fortælle fremmede om danske skoler, så er det ordet ?fællesskab?, som skaber de første og største problemer. der er nemlig ikke et ord, som dækker ?fællesskab? på andre sprog, ej heller på engelsk. og hvis folk udenfor danmark ikke har et ord for fællesskab, hvordan skulle de kunne forstå, hvad det er? og hvis ikke de kan begribe, hvad fællesskab er for en størrelse, hvordan skulle man kunne oplyse dem om det særlige ved det danske syn på pædagogik og skolen? det var udgangspunktet for vores internationale konference ?togetherness as motivation?, som på den ene side skulle vise andre, hvad fællesskab er, og hvad det gør ? og give dem et ord de kunne bruge dertil. på den anden side skulle den give danskerne anledning til at revurdere begrebet og dets betydning. togetherness. ?ordet skaber, hvad det nævner?. kvinden har sluttet sin samtale. hun har taget ørepropper i for at lytte til musik. hun kigger sig selv i spejlet af sin mobil, ser på mig ? igennem mig? ? og stirrer ud af vinduet. måske på det grønne bakkede landskab som ruller forbi. måske ikke? fællesskab i danmark? lidt om fællesskab set udefra. for det første skal der mere end én for at være fælles. jeg kan ikke være fælles med mig selv. det er kun, når jeg bliver til vi, at fællesskab kan opstå. jeg tror såmænd også, at det kræver mere end to at blive til et fællesskab. man er nemlig fælles ?om? noget. dette lille ?om? fortæller, at forholdet mellem medlemmerne af dette fællesskab er en kreds, en cirkel, en ring. etymologisk kommer ?om? fra latinsk ?amb-? (omkring). men ordet udvikler sig i forskellige retninger, hvor alle kredser omkring en cirkel, en ?ommer?. det gælder både det fysiske (om huset, om halsen), begrebsmæssigt (at tænke sig om, at handle om), følelsesmæssigt (omsorg, omtanke, at værne om), og ontologisk (at omkomme, at omgås andre). forholdet mel- lem to kan ikke blive til mere end en streg. den omfavner ikke noget, men tegner linjen mellem to stationer. to mennesker kan have omsorg for hinanden ? dvs. kan omfavne hinanden, slå en kreds af sorgen omkring hinanden, men de kan ikke selv danne en kreds i fællesskab. men hvis ikke fællesskab kan bestå af én, og (måske) heller ikke to, hvor stort skal et fælles- skab så være? og hvilke betydning har dens størrelse? kvinden har sluttet sin sam- tale. hun har taget ørepropper i for at lytte til musik. hun kigger sig selv i spejlet af sin mobil, ser på mig ? igennem mig? ? og stirrer ud af vinduet. måske på det grønne bakkede landskab som ruller forbi. måske ikke? 14 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 7 | o m t o g e t h e r n e s s
det-ikke-til-17.html