det-den-dem-26.html
REFLEKSIONER_2017
27 / 46
vælger de! ikke nødvendigvis
som
vi voksne synes, de skal. de fra-vælger, om-vælger og til-vælger,
som
det
nu engang passer bedst til dem, når
det
passer dem. min oplevelse med de to unge studerende,
som
valgte at tage deres første praktikforløb i indien, kunne indikere noget i
den
retning. når vi vælger at betragte de unges valg og fravalg ud fra vore egne ? samfun
det
s, arbejdsmarke
det
s, uddannelsesinstitutio- nernes og politikernes ? interesser, så vil der naturligvis opstå diskrepans. skiftende regeringer søger at gribe ind i de unges virkelighed ved skiftevis at lokke dem med gulerødder og svinge pisken over dem. og lige lidt hjælper
det
tilsynela
den
de! argumenter af økonomisk samfundskarakter preller fuldstændig af på unge først i 20-erne. for dem er
det
oplevelsen af studiet i alle
det
s mange facetter, der afgør, om de bliver, eller om de går ? videre. tiltag
som
at lokke de unge med at forhøje et slattent eksamensgennemsnit, hvis blot
den
unge vil skynde sig, gør tingene endnu mere groteske. for
det
første viser
det
med al ønskelig tydelighed, at eksamen ikke har nogen betydning for
det
system, der a?older dem! for
det
an
det
får
det
ganske vist de unge til at skynde sig ind på de uddannelser, de nu pludselig har adgang til ? hvorefter de søger orlov, så de kan realisere
den
drøm, de gik med, eller holde
den
pause fra uddannelsessystemet,
som
de havde set frem til. ser vi på årsager til frafal
det
og om- og tilvalget ud fra
den
unges synsvinkel, er
det
af afgørende betydning, at
den
unge i opstarten af sit studie føler sig mødt, udfordret optimalt og oplever at blive set og accepteret
som
person. for dem indeholder et valg af uddannelse, både en social, en faglig og en psykologisk vinkel. institutionernes information om studiet og
det
s overskuelig- hed betyder også noget for
den
nye studerende. hvis ikke vi tilrettelægger studiet på en måde, der giver mening for dem, gør
det
tilegnelsesprocessen sværere for dem. underviserne, deres faglige attitude og optagethed er endnu en vigtig parameter. de andre nye medstuderende og
det
indbyrdes møde betyder meget ? og set i sammenhæng med de ældre studerendes sociale attituder og imødekommenhed, kan
det
te forhold blive
det
vigtigste for
den
nye studerende i de første uger og måneder af studiet. både de negative og de positive sociale oplevelser holder sig i lang tid, hvad enten de er baseret på reelle forhold eller ej. begge typer af oplevelser vil spille en væsentlig rolle for, hvor- dan
den
studerende bevæger sig fra legitim perifer deltager til fuldgyldig deltager (lave og wenger, 2003) i sit nye studie.
det
te forhold er blevet belyst på forskellig vis gennem ti
den
, og
det
er snart 20 år si
den
, at bo jakobsen belyste forhol
det
i sin artikel om: ?
den
psykologiske udvikling hos studerende? (in knudsen, 2000). u
den
direkte at belyse frafald pegede han
den
gang på
det
store arbejde,
den
enkelte studerende skal gennem for at bevæge sig fra tankemønstre i
det
tidligere liv og sociale netværk til at kunne finde sig tilrette i nye sprogkoder og sociale spilleregler og udvikle sig både kognitiv og personligt. 24 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 7 | s k o l e o g l æ r e r u d d a n n e l s e
den
fase, hvor
den
studerende vælger enten at forblive perifer eller blive fuldgyldig deltager, ligger i første del af et studie, og i nyere undersøgelser skelnes der da også mellem tidligt frafald,
som
sker in
den
for
det
første halve år, og så
det
frafald, der optræder senere (eva, 2013). hvorfor bliver de ikke? spørges der insisterende til de unge (ulriksen, 2011). forfatterne til
den
nævnte artikel refererer til vincent tintos model for frafald, hvor der bl.a. peges på, at frafal
det
dels er en proces, der foregår over tid, dels at der er mange forskellige faktorer,
som
indvirker på beslutningen (tinto, 1994). også eva (eva, 2013) peger på ? mindst ? 10 forhold,
som
i et uendeligt antal kombinationer spiller sammen og kan være udslagsgivende for, hvorvidt
den
unge bliver på eller forlader sit ?drømmestudie?. enhver uddannelsesinstitution har
som
en del af sit dna fokus på, om de studerende trives og deltager, om de udvikler sig, og om de tilegner sig en professionsi
den
titet. derfor er
det
hver gang lige ærgerligt, når en studerende ophører på vore uddannelser. vi gransker os selv og
den
studerende og søger at finde forklaringer,
som
vi kan bruge til at opbygge en praksis, hvor
det
ikke sker igen. s k o l e o g l æ r e r u d d a n n e l s e | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 7 | 25
det-den-til-28.html