var-blev-ved-20.html
102699 DOF aarsrapport 2009
21 / 32
projekt ørn ‐ årsrapport 2009 13 plejer havørne at deles om yngelplejen
ved
at skiftes til at hente mad og passe ungerne. - når ungerne bliver store, vil vi forhåbentlig alle kunne nyde synet af dem, når de laver flyveøvelser og lærer at fange fisk i haraldsted og gyrstinge søer, siger eilif byrnak. derfor holder ringsted kommune om- rådet omkring ørnereden lukket i tre år.” 32 alsønderup af redekoordinator per ekberg pedersen
ved
et utroligt held
blev
der konstateret redebyggende ørne
ved
alsønderup. reden lå meget beskyttet i en højstammet grantykning, hvori der
var
opstået en stormfaldslysning. skov- og naturstyrelsen, som ejer skoven,
blev
hurtigt adviseret og der
blev
lavet adgangsbegrænsninger omkring reden. også planer om fældning og udkørsel af træ i området
blev
udsat af hensyn til ørnene. ynglesæsonen gik godt og parret fik en unge på vingerne. adgangsreguleringen og sko
var
bejdet i området omkrig reden vil blive planlagt så godt det er muligt til næste ynglesæson. 33 silkeborgsøerne ii af redekoordinator leif novrup en ny rede i det midtjyske
blev
opdaget af lodsejeren
ved
en bukkejagt i hans private skov i slutningen af juni måned. han så to unger på reden. ejeren ønsker redestedet holdt hemmeligt, da han ikke ønsker færdsel i skoven, men han er meget positiv overfor at have fået et par ynglende havørne i sin skov, og vil frede dem så meget som muligt. reden kan ikke ses fra offentlige veje, men skoven ligger ud til en større sø og ornitologer har siden 2005 rapporteret om havørne i området. et besøg den 11. juli viste, at reden
var
blæst ned, og én unge lå og sov på de bare grene i redetræet.
ved
den nedblæste rede fandtes flere knogler og skrog samt en vinge fra blishøne. lidt derfra lå der rester af pindsvin.
ved
et besøg den 26. juli sad én unge på en skydeplatform ca. 80 meter fra redetræet. den fløj stille mod syd. under redetræet lå en helt frisk gravand unge uden ho
ved
. ca. 300 meter mod nv,
ved
en lysning, sås lidt efter en unge lette og flyve mod nø, formodentlig unge nummer to. den 10. august
blev
der
ved
søen set to juvenile havørne og i september
blev
der
ved
flere lejligheder iagttaget en eller to gamle havørne flyvende sammen med én unge over søen. projekt ørn ‐ årsrapport 2009 14 ringmærkning af havørneunger i 2009 af lars u. rasmussen, claus m. l. pedersen & kim skelmose 2009
var
det tredje år i zoologisk museums pilotprojekt ’ringmærkning af danske havørne og kongeørne 2007-2010’ . projektet styres af jesper j. madsen og kasper thorup fra zoologisk museum i samarbejde med dansk ornitologisk forening. pilotprojektet har til formål at indsamle viden og erfaring i perioden 2007-2010 fra både havørne og kongeørne med henblik på en vurdering af, om et større ringmærkningsprogram på de to arter bør iværksættes. det er målet at indsamle viden om selve mærkningen og muligheden for aflæsning af ringene efterfølgende. formålet med et større ring- mærknings-program af de danske ørne er indsamling af data om de danske ynglefugles spredningsforhold, stedtrofast- hed, dødelighed, trækforhold, over- vintringsområder og udvekslingsgraden mellem regioner og bestande i nordeuropa. denne viden vil bl.a. kunne danne baggrund for effektive handlingsplaner for disse to store rovfuglearter. for at få nok brugbare data fra ringmærkning af havørneunger
var
vi i projekt ørn derfor hurtigt ude sidst på vinteren 2009 for at få kontakt til så mange redekoordinatorer og lodsejere som muligt, inden yngletiden
var
alt for fremskreden. da yngletiden
var
vel undervejs, kunne vi konstatere, at der
var
13 reder, hvor det ville være fors
var
ligt at ringmærke ungerne, hvis vi kunne få lodsejerens tilladelser og forholdende i øvrigt
var
optimale. v i fik tilladelse til ringmærkning i 9 reder og kørte rundt i maj/juni og ringmærkede ungerne, hvor det
var
muligt. rederne
ved
tystrup sø og nakskov fjord
var
placeret således at det ville tage for lang tid at udføre ringmærkningen og endelig
var
reden
ved
haderslev fjord for ustabil til at vi ville risikere en bestigning. den skred da også ned efter at ungerne
var
fløjet fra reden! resultatet
blev
, at vi ringmærkede 8 unger, 4 af hvert køn, i 5 reder, nemlig hostrup sø, østlolland, tærø, knuthenborg og solkær engsø. alle ungerne
blev
udstyret med to farveringe: en med danmarks-farvekoden, som er ”orange over hvid” på højre ben og en årsring, som er ”sort over blå” på venstre ben. ringene har også løbenumre, som det er yderst vigtigt at man prøver at aflæse, når man får en af ungerne i teleskopet i de kommende år tabel 2: antal ringmærkede havørneunger i danmark 2007-2009. lokalitet 2007 2008 2009 arreskov sø 3 1 østlolland 2 1 hostrup sø 1 tærø 1 knuthenborg 3 solkær engsø 2 total 3 3 8 aflæsninger af ringmærkede dan- ske havørneunger antallet af ringmærkede havørneunger er stadig kun beskedent, med 14 unger på tre år, og der har derfor endnu ikke været så projekt ørn ‐ årsrapport 2009 1 årsberetning fra projekt ørn 2009 af projektleder lennart pedersen 2009
blev
endnu et rekordår for den danske havørnebestand, med hele 28 ynglepar, der producerede 31 unger. havørnens fremgang
blev
yderligere understreget
ved
den landsdækkende ørnetælling i begyndelsen af året, hvor hele 191 havørne
blev
talt landet over - en ny rekord! ørnens dag
var
som altid en stor succes med rekord mange besøgende, og vidner om en stigende interesse i befolkningen for den danske ørnebestand. desværre
blev
året samtidig skæmmet af en tragisk begivenhed, da det i foråret 2009
blev
opdaget, at en havørn
var
blev
et skudt nær saltbæk v ig. det viste sig at være en adult hun, som i adskillige år havde ynglet
ved
skarresø. det er forbløffende at nogen stadig kan finde på at skyde rovfugle i danmark, men trods en klækkelig dusør på 31.000 kr., udlovet af flere organisationer, heriblandt dof og en række privatpersoner,
blev
gernings- manden aldrig fundet. havørn skudt gennem næbbet. foto: zoologisk museum, københavn. kongeørnen gik tilbage med ét par og de to tilbageværende ynglepar fik hver en unge på vingerne. v i må håbe, at betingelserne for at denne smukke ørn fortsat kan trives, sikres i det nordjyske landskab. danmarks eneste fiskeørnepar ynglede igen med succes i 2009 og fik 3 unger. t il trods for flere forsøg er det stadig ikke er lykkedes for andre fiskeørne at etablere sig rundt omkring i landet. i et samarbejde mellem zoologisk museum og projekt ørn
blev
der for tredje år i træk ringmærket unger af både havørn og kongeørn. der er således nu ringmærket fire kongeørneunger og 14 havørneunger. den stadig stigende bestandstæthed af især havørne betyder masser af arbejde til projekt ørn når ynglepar skal overvåges og der skal etableres beskyttelses- foranstaltninger. disse foranstaltninger skal først og fremmest tilgodese ørnene, med den individualitet de forskellige fugle besidder, men også tage hensyn til lodsejere og den lokale befolkning i området. målet er til stadighed at skabe mulighed for, at alle kan få nogle gode oplevelser med ørnene, så der bibeholdes en velvilje hos lokalbefolkningen. etablering af redeplatforme er sket flere steder, men ikke i regi af projekt ørn. dette har givet en del udfordringer i forbindelse med beskyttelse af de par, som vælger at bruge dem, da placeringen ikke har været hensigtsmæssig i forhold til offentlig trafik samt hensyn til sårbare arter i fuglebeskyttelsesområder. projekt ørn vil derfor gerne opfordre til, at vi 14 projekt ørn ‐ årsrapport 2009 13 plejer havørne at deles om yngelplejen
ved
at skiftes til at hente mad og passe ungerne. - når ungerne bliver store, vil vi forhåbentlig alle kunne nyde synet af dem, når de laver flyveøvelser og lærer at fange fisk i haraldsted og gyrstinge søer, siger eilif byrnak. derfor holder ringsted kommune om- rådet omkring ørnereden lukket i tre år.” 32 alsønderup af redekoordinator per ekberg pedersen
ved
et utroligt held
blev
der konstateret redebyggende ørne
ved
alsønderup. reden lå meget beskyttet i en højstammet grantykning, hvori der
var
opstået en stormfaldslysning. skov- og naturstyrelsen, som ejer skoven,
blev
hurtigt adviseret og der
blev
lavet adgangsbegrænsninger omkring reden. også planer om fældning og udkørsel af træ i området
blev
udsat af hensyn til ørnene. ynglesæsonen gik godt og parret fik en unge på vingerne. adgangsreguleringen og sko
var
bejdet i området omkrig reden vil blive planlagt så godt det er muligt til næste ynglesæson. 33 silkeborgsøerne ii af redekoordinator leif novrup en ny rede i det midtjyske
blev
opdaget af lodsejeren
ved
en bukkejagt i hans private skov i slutningen af juni måned. han så to unger på reden. ejeren ønsker redestedet holdt hemmeligt, da han ikke ønsker færdsel i skoven, men han er meget positiv overfor at have fået et par ynglende havørne i sin skov, og vil frede dem så meget som muligt. reden kan ikke ses fra offentlige veje, men skoven ligger ud til en større sø og ornitologer har siden 2005 rapporteret om havørne i området. et besøg den 11. juli viste, at reden
var
blæst ned, og én unge lå og sov på de bare grene i redetræet.
ved
den nedblæste rede fandtes flere knogler og skrog samt en vinge fra blishøne. lidt derfra lå der rester af pindsvin.
ved
et besøg den 26. juli sad én unge på en skydeplatform ca. 80 meter fra redetræet. den fløj stille mod syd. under redetræet lå en helt frisk gravand unge uden ho
ved
. ca. 300 meter mod nv,
ved
en lysning, sås lidt efter en unge lette og flyve mod nø, formodentlig unge nummer to. den 10. august
blev
der
ved
søen set to juvenile havørne og i september
blev
der
ved
flere lejligheder iagttaget en eller to gamle havørne flyvende sammen med én unge over søen. projekt ørn ‐ årsrapport 2009 14 ringmærkning af havørneunger i 2009 af lars u. rasmussen, claus m. l. pedersen & kim skelmose 2009
var
det tredje år i zoologisk museums pilotprojekt ’ringmærkning af danske havørne og kongeørne 2007-2010’ . projektet styres af jesper j. madsen og kasper thorup fra zoologisk museum i samarbejde med dansk ornitologisk forening. pilotprojektet har til formål at indsamle viden og erfaring i perioden 2007-2010 fra både havørne og kongeørne med henblik på en vurdering af, om et større ringmærkningsprogram på de to arter bør iværksættes. det er målet at indsamle viden om selve mærkningen og muligheden for aflæsning af ringene efterfølgende. formålet med et større ring- mærknings-program af de danske ørne er indsamling af data om de danske ynglefugles spredningsforhold, stedtrofast- hed, dødelighed, trækforhold, over- vintringsområder og udvekslingsgraden mellem regioner og bestande i nordeuropa. denne viden vil bl.a. kunne danne baggrund for effektive handlingsplaner for disse to store rovfuglearter. for at få nok brugbare data fra ringmærkning af havørneunger
var
vi i projekt ørn derfor hurtigt ude sidst på vinteren 2009 for at få kontakt til så mange redekoordinatorer og lodsejere som muligt, inden yngletiden
var
alt for fremskreden. da yngletiden
var
vel undervejs, kunne vi konstatere, at der
var
13 reder, hvor det ville være fors
var
ligt at ringmærke ungerne, hvis vi kunne få lodsejerens tilladelser og forholdende i øvrigt
var
optimale. v i fik tilladelse til ringmærkning i 9 reder og kørte rundt i maj/juni og ringmærkede ungerne, hvor det
var
muligt. rederne
ved
tystrup sø og nakskov fjord
var
placeret således at det ville tage for lang tid at udføre ringmærkningen og endelig
var
reden
ved
haderslev fjord for ustabil til at vi ville risikere en bestigning. den skred da også ned efter at ungerne
var
fløjet fra reden! resultatet
blev
, at vi ringmærkede 8 unger, 4 af hvert køn, i 5 reder, nemlig hostrup sø, østlolland, tærø, knuthenborg og solkær engsø. alle ungerne
blev
udstyret med to farveringe: en med danmarks-farvekoden, som er ”orange over hvid” på højre ben og en årsring, som er ”sort over blå” på venstre ben. ringene har også løbenumre, som det er yderst vigtigt at man prøver at aflæse, når man får en af ungerne i teleskopet i de kommende år tabel 2: antal ringmærkede havørneunger i danmark 2007-2009. lokalitet 2007 2008 2009 arreskov sø 3 1 østlolland 2 1 hostrup sø 1 tærø 1 knuthenborg 3 solkær engsø 2 total 3 3 8 aflæsninger af ringmærkede dan- ske havørneunger antallet af ringmærkede havørneunger er stadig kun beskedent, med 14 unger på tre år, og der har derfor endnu ikke været så
med-blev-2009-22.html
