var-blev-ved-21.html
102699 DOF aarsrapport 2009
22 / 32
projekt ørn ‐ årsrapport
2009
13 plejer havørne at deles om yngelplejen ved at skiftes til at hente mad og passe ungerne. - når ungerne bliver store, vil vi forhåbentlig alle kunne nyde synet af dem, når de laver flyveøvelser og lærer at fange fisk i haraldsted og gyrstinge søer, siger eilif byrnak. derfor holder ringsted kommune om- rådet omkring ørnereden lukket i tre år.” 32 alsønderup af redekoordinator per ekberg pedersen ved et utroligt held
blev
der konstateret redebyggende ørne ved alsønderup. reden lå meget beskyttet i en højstammet grantykning, hvori der var opstået en stormfaldslysning. skov- og naturstyrelsen, som ejer skoven,
blev
hurtigt adviseret og der
blev
lavet adgangsbegrænsninger omkring reden. også planer om fældning og udkørsel af træ i området
blev
udsat af hensyn til ørnene. ynglesæsonen gik godt og parret fik en unge på vingerne. adgangsreguleringen og skovarbejdet i området omkrig reden vil blive planlagt så godt det er muligt til næste ynglesæson. 33 silkeborgsøerne ii af redekoordinator leif novrup en ny rede i det midtjyske
blev
opdaget af lodsejeren ved en bukkejagt i hans private skov i slutningen af juni måned. han så to unger på reden. ejeren ønsker redestedet holdt hemmeligt, da han ikke ønsker færdsel i skoven, men han er meget positiv overfor at have fået et par ynglende havørne i sin skov, og vil frede dem så meget som muligt. reden kan ikke ses fra offentlige veje, men skoven ligger ud til en større sø og ornitologer har siden 2005 rapporteret om havørne i området. et besøg den 11. juli viste, at reden var blæst ned, og én unge lå og sov på de bare grene i redetræet. ved den nedblæste rede fandtes flere knogler og skrog samt en vinge fra blishøne. lidt derfra lå der rester af pindsvin. ved et besøg den 26. juli sad én unge på en skydeplatform ca. 80 meter fra redetræet. den fløj stille mod syd. under redetræet lå en helt frisk gravand unge uden hoved. ca. 300 meter mod nv, ved en lysning, sås lidt efter en unge lette og flyve mod nø, formodentlig unge nummer to. den 10. august
blev
der ved søen set to juvenile havørne og i september
blev
der ved flere lejligheder iagttaget en eller to gamle havørne flyvende sammen
med
én unge over søen. projekt ørn ‐ årsrapport
2009
1 årsberetning fra projekt ørn
2009
af projektleder lennart pedersen
2009
blev
endnu et rekordår for den danske havørnebestand,
med
hele 28 ynglepar, der producerede 31 unger. havørnens fremgang
blev
yderligere understreget ved den landsdækkende ørnetælling i begyndelsen af året, hvor hele 191 havørne
blev
talt landet over - en ny rekord! ørnens dag var som altid en stor succes
med
rekord mange besøgende, og vidner om en stigende interesse i befolkningen for den danske ørnebestand. desværre
blev
året samtidig skæmmet af en tragisk begivenhed, da det i foråret
2009
blev
opdaget, at en havørn var
blev
et skudt nær saltbæk v ig. det viste sig at være en adult hun, som i adskillige år havde ynglet ved skarresø. det er forbløffende at nogen stadig kan finde på at skyde rovfugle i danmark, men trods en klækkelig dusør på 31.000 kr., udlovet af flere organisationer, heriblandt dof og en række privatpersoner,
blev
gernings- manden aldrig fundet. havørn skudt gennem næbbet. foto: zoologisk museum, københavn. kongeørnen gik tilbage
med
ét par og de to tilbageværende ynglepar fik hver en unge på vingerne. v i må håbe, at betingelserne for at denne smukke ørn fortsat kan trives, sikres i det nordjyske landskab. danmarks eneste fiskeørnepar ynglede igen
med
succes i
2009
og fik 3 unger. t il trods for flere forsøg er det stadig ikke er lykkedes for andre fiskeørne at etablere sig rundt omkring i landet. i et samarbejde mellem zoologisk museum og projekt ørn
blev
der for tredje år i træk ringmærket unger af både havørn og kongeørn. der er således nu ringmærket fire kongeørneunger og 14 havørneunger. den stadig stigende bestandstæthed af især havørne betyder masser af arbejde til projekt ørn når ynglepar skal overvåges og der skal etableres beskyttelses- foranstaltninger. disse foranstaltninger skal først og fremmest tilgodese ørnene,
med
den individualitet de forskellige fugle besidder, men også tage hensyn til lodsejere og den lokale befolkning i området. målet er til stadighed at skabe mulighed for, at alle kan få nogle gode oplevelser
med
ørnene, så der bibeholdes en velvilje hos lokalbefolkningen. etablering af redeplatforme er sket flere steder, men ikke i regi af projekt ørn. dette har givet en del udfordringer i forbindelse
med
beskyttelse af de par, som vælger at bruge dem, da placeringen ikke har været hensigtsmæssig i forhold til offentlig trafik samt hensyn til sårbare arter i fuglebeskyttelsesområder. projekt ørn vil derfor gerne opfordre til, at vi projekt ørn ‐ årsrapport
2009
14 ringmærkning af havørneunger i
2009
af lars u. rasmussen, claus m. l. pedersen & kim skelmose
2009
var det tredje år i zoologisk museums pilotprojekt ’ringmærkning af danske havørne og kongeørne 2007-2010’ . projektet styres af jesper j. madsen og kasper thorup fra zoologisk museum i samarbejde
med
dansk ornitologisk forening. pilotprojektet har til formål at indsamle viden og erfaring i perioden 2007-2010 fra både havørne og kongeørne
med
henblik på en vurdering af, om et større ringmærkningsprogram på de to arter bør iværksættes. det er målet at indsamle viden om selve mærkningen og muligheden for aflæsning af ringene efterfølgende. formålet
med
et større ring- mærknings-program af de danske ørne er indsamling af data om de danske ynglefugles spredningsforhold, stedtrofast- hed, dødelighed, trækforhold, over- vintringsområder og udvekslingsgraden mellem regioner og bestande i nordeuropa. denne viden vil bl.a. kunne danne baggrund for effektive handlingsplaner for disse to store rovfuglearter. for at få nok brugbare data fra ringmærkning af havørneunger var vi i projekt ørn derfor hurtigt ude sidst på vinteren
2009
for at få kontakt til så mange redekoordinatorer og lodsejere som muligt, inden yngletiden var alt for fremskreden. da yngletiden var vel undervejs, kunne vi konstatere, at der var 13 reder, hvor det ville være forsvarligt at ringmærke ungerne, hvis vi kunne få lodsejerens tilladelser og forholdende i øvrigt var optimale. v i fik tilladelse til ringmærkning i 9 reder og kørte rundt i maj/juni og ringmærkede ungerne, hvor det var muligt. rederne ved tystrup sø og nakskov fjord var placeret således at det ville tage for lang tid at udføre ringmærkningen og endelig var reden ved haderslev fjord for ustabil til at vi ville risikere en bestigning. den skred da også ned efter at ungerne var fløjet fra reden! resultatet
blev
, at vi ringmærkede 8 unger, 4 af hvert køn, i 5 reder, nemlig hostrup sø, østlolland, tærø, knuthenborg og solkær engsø. alle ungerne
blev
udstyret
med
to farveringe: en
med
danmarks-farvekoden, som er ”orange over hvid” på højre ben og en årsring, som er ”sort over blå” på venstre ben. ringene har også løbenumre, som det er yderst vigtigt at man prøver at aflæse, når man får en af ungerne i teleskopet i de kommende år tabel 2: antal ringmærkede havørneunger i danmark 2007-
2009
. lokalitet 2007 2008
2009
arreskov sø 3 1 østlolland 2 1 hostrup sø 1 tærø 1 knuthenborg 3 solkær engsø 2 total 3 3 8 aflæsninger af ringmærkede dan- ske havørneunger antallet af ringmærkede havørneunger er stadig kun beskedent,
med
14 unger på tre år, og der har derfor endnu ikke været så 15 projekt ørn ‐ årsrapport
2009
15 mange aflæsninger. en unge fra solkær engsø ved kolding
blev
dog i efteråret
2009
aflæst, mens den slog sine folder ved brændegårdssøen på sydfyn. der ligger et vigtigt stykke arbejde i de kommende år
med
at inspirere fuglekiggere til at tage billeder af ringmærkede havørne og virkelig lægge energi i at bruge tid på havørne- observationer
med
teleskopet, når de er ude i felten. havørnens fødevalg i forbindelse
med
ringmærkning af havørneunger er der
blev
et gjort enkelte fund af føderester i og omkring rederne. tabellen nedenfor viser de fund, som er
blev
et gjort i årene 2007-
2009
. tallene tyder det på, at blishønen står øverst på havørnenes menukort her i danmark, hvilket også er tilfældet i flere af vores nabolande (struwe-juhl 2003). ta bel 3: føderester fra havørnereder 2007-
2009
. år 2007 2008
2009
total antal reder 1 2 5 8 brasen 3 1 4 gedde 1 1 fisk sp. 1 1 rålam 1 1 hare 1 1 blishøne 3 1 10 14 gråand 1 3 4 fasan 1 4 5 byttedyr fugl sp. 1 1 projekt ørn ‐ årsrapport
2009
16 kongeørnen i danmark
2009
af artscaretaker tscherning clausen sammenfatning de seneste års fremgang for kongeørnene kunne desværre ikke fortsættes og i
2009
var der således kun to danske ynglepar, som hver producerede én unge. det samlede antal danske kongeørnunger kom der
med
op på 17. en unge fra hals nørreskov
blev
ringmærket, og
blev
der
med
den fjerde ringmærkede kongeørn i danmark. i februar
2009
blev
den ene af de to unger, som var
blev
et ringmærket i 2008, fundet død efter kollision
med
en højspændings- ledning. tabel 4: kongeørnepar
med
rede i perioden 1996-
2009
samt antallet af flyvefærdige unger pro- duceret. 0 indikerer reder
med
rugning, men uden flyvefærdige unger. redepar, hvor der ikke registreret æglægning er angivet
med
-. lokalitet 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
2009
total tofte skov 2 1 1 1 - - ** ** * ** 5 høstemark skov ** ** 1 1 1 1 1 1 1 7 borris hede/nørlund plantage * * * hals nørreskov * ** - 0 1 2 1 4 hanstholm vildtreservat ** ** * * * overgård, mariager fjord ** ** 1 1 unger i alt 2 1 1 1 1 1 1 1 2 4 2 17 redepar i alt 1 1 1 1 2 2 2 2 2 3 2 unger pr. redepar 2 1 1 1 0,5 0,5 0,5 0,5 1 1,3 1 * enlig stationær ynglefugl i yngletiden ** to stationære fugle i yngletiden
med-blev-2009-23.html
