uddannelsespolitik-studieidentitet-tema-6.html
REFLEKSIONER_2016
7 / 56
et bud på hvad faglighed er på
den
frie lærerskole af rune holm, seminarielærer,
den
frie lærerskole for nylig havde vi, foranlediget af besøg af københavnske pædagogikstu
der
ende, en kortvarig debat om man på
den
frie lærerskole er stu
der
ende eller elev. debatten blev
ikke
a?laret, så jeg vil give et bud på sagen. man kan
ikke
stemme sig til a?laring, problemet st
ikke
r dybere, det hænger nemlig sammen med, hvordan vi opfatter læring og faglighed på lærerskolen. faglighe
den
på
den
frie lærerskole er snævert forbundet med
den
måde, vi betragter hinan
den
på, lærere og elever/ stu
der
ende/lærerstu
der
ende. læring på en fri skole opfat- ter i princippet deltagerne i processen som lige personer, men selvfølgelig med forskellig mål, erfaring, vi
den
og kompetencer.
der
er
ikke
tale om et autoritært forhold, men om at sætte alle elementer i spil, så alle får udbytte af læringssituationen, hver på sin måde og med sit mål. på dfl er man
der
for hverken stu
der
ende eller elev, men noget helt tredje. i mange år holdt ?eleverne? stædigt og fuldt bevidst fast på at være elever, nok for at markere en forskel til statsseminariernes ten
den
s til at akademisere læreruddannelsen. forstan
der
ole pe
der
sen gjorde i første del af 90?erne en ihærdig indsats for at ændre betegnelsen til ?stu
der
ende? ? han kom fra silkeborg og århus seminarier. si
den
har
der
hersket blandede begreber, for det lykkedes
ikke
helt for ham. og med god grund, for stu
der
ende i akademisk forstand er man
ikke
på lærersko- len.
der
stu
der
es
ikke
meget på kollegieværelset,
der
læses i almindelighed
ikke
mange og svære bøger, og
der
skrives
ikke
mange opgaver og rapporter. vi har som bekendt 3 regulære skriftlige opgaver i løbet af uddannelsen, alle 3 holdt nede på et beske
den
t sidetal, resten af skriftlighe
den
er funktionel i forbindelse med projekter og løbende un-
der
visning. og skriveopgaverne skal primært dokumentere og træne, så at man behersker genrer og arbejdsmå
der
,
der
senere skal un
der
vises i ude i skolerne. elever, skoleelever, er man heller
ikke
.
der
foreligger
ikke
et fast pensum styret ovenfra, som læreren formidler, arran- gerer og efterfølgende tester. men selvfølgelig læses
der
lektier,
den
baggrundslitteratur,
der
er i spil til næste time, og selvfølgelig læser mange også bredt og frit, optaget af lærerfagets mange udfordringer, fagligt som pædagogisk. men man går ?i skole? i rigtig mange timer, ligesom elever; for de fleste er dagen besat med timer de fleste semestre. lighe
der
ne med både skole og akademiske uddannelser er således klart til stede, men forskellene er til gengæld indlysende. nuværende forstan
der
, ole pe
der
sen, har for- søgt sig med at bruge betegnelsen ?lærlinge?, ?mesterlære? og ?tavs vi
den
?,
ikke
mindst på baggrund af
den
stærke binding til praktik og praktisk skolearbejde. men
den
går al- ligevel
ikke
, vores lærerstu
der
ende går
ikke
i hælene på en lærer og aflurer lærergerningens hemmelighe
der
, som lær- lingen på et værksted, uddannelsen er for sig og prakt
ikke
n for sig. ganske vist har vi mere praktik, når årsprakt
ikke
n medregnes, end i
den
statslige læreruddannelse, men
der
er langt til mesterlære, og i årsprakt
ikke
n er man på egen hånd som ny lærer. det centrale i dfl- faglighe
den
er dialogen,
den
levende vekselvirkning, samtalen om man vil, i klasserummet omkring stoffet, lærer og stu
der
ende imellem. det kan være tekster, dramaaktiviteter, kor og sammenspil, it-aktiviteter, et billede osv. stoffet, indhol- det, aktiviteten kan formidles på mange må
der
af læreren, af medstu
der
ende, i en mundtlig redegørelse, en fortæl- ling, via medier, gennem oplevelse, skolebesøg, praktik og praktiske øvelser. det afgørende er, at
der
skal sættes ord på, så dialogen kan sættes i gang. gennem dialogen tygges alt igennem, vur
der
es kritisk og un
der
søgende, hvad kan det bruges til, på hvilket niveau, hvordan kan det serveres? hvad mener læreren, hvad siger de medstu
der
ende, hvad sker
der
, når vi prøver at formidle på
den
ne måde osv.? det skaber et levende, pulserende læringsmiljø med mange inputs, ideer, refleksioner, per- spektiveringer, sammenligninger, nye tanker, ny info, som i dag lynhurtigt hentes fra nettet således, at stoffet
ikke
kun er vi
den
, placeret i hovedet på
den
enkelte, men fælles vi
den
og praktisk kunnen transformeret til lærerfaglighed faglighe
den
på
den
frie lærerskole er snævert forbundet med
den
måde, vi betragter hinan
den
på, lærere og elever/ stu
der
ende /lærerstu
der
ende e t b u d p å h v a d f a g l i g h e d e r p å d e n f r i e l æ r e r s k o l e | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 6 | 5
ikke-den-som-8.html