kunstneriske-ryslinge-fra-11.html
Ryslinge Aarskrift
12 / 32
12 hvorfor sagde du ja til at være med i opstarten af ryslinge højskoles teaterlinje? -
det
gjorde
jeg
, fordi
jeg
synes en højskole er et vigtigt sted. men navnligt også fordi ryslinge højskole havde ambitionen om at lave et sted, hvor
man
kan mere end bare at snuse til teater. hvor
man
kommer dybt i
det
og får mulighed for at opdage, om
det
her virkelig er noget for én, eller
det
bestemt ikke er. den afklaring er vigtig, for
det
at være skuespil- ler er, som nicolaj kopernikus formulerer
det
, ?et røvhårdt arbejde?. -
det
er meget hårdere end
jeg
tror,
man
nogle gange betragter
det
udefra. og der kan
jeg
da huske selv, at der var nogle gamle skuespille- re, der advarede mig på
det
kraftigste, da
jeg
var i den al- der, hvor
jeg
skulle søge ind. de sagde bl.a., at hvis
jeg
virkelig ikke kan finde noget an
det
at være, så måtte
jeg
blive skuespiller, men ellers hvis
jeg
bare havde en lille idé om at blive noget an
det
, så skulle
jeg
blive
det
i ste
det
for. og dét, syntes
jeg
, var me- get barsk sagt, men
jeg
forstår
det
faktisk godt i dag, for
det
er bare rigtig hårdt. - og der synes
jeg
, at når
man
laver sådan et sted som ryslinge, så må
man
godt få færten af
det
? så
man
kan få skræmt nogen væk! og
det
kræver jo så, at
det
er lidt mere dybdeborende arbejde,
man
laver. så hvad får de med sig, de elever, der kommer til ryslinge højskole med en skuespillerdrøm? - de får nogle værktøjer, og de får en meget stor forståelse for, hvad
det
vil sige at lave teater og film. og så er der hele den sociale del, som jo er noget, du får på en hvilken som helst højskole, og som du heller ikke må underkende, er en stor del af
det
at være skuespiller. - noget af
det
klogeste
jeg
har fået at vide en- gang var, at som skuespiller er du nødt til at hol- de øjne og ører åbne overfor, hvad der foregår i din samtid, for
det
er ofte
det
, du skal gestal- te. så
det
kræver en vis form for åbenhed, og at
man
bevarer sin nysgerrighed. på højskolen kan vi være kreative og få lov at lave en masse fejl og en masse åndssvage ting og prøve
det
af for at se, hvad
det
munder ud i ? og hvad
det
ikke munder ud i, for
det
er ligeså vigtigt. så
det
handler også om at lære sig selv at kende som menneske - på godt og ondt? - ja, og
det
gør du på en højskole, for du er tvunget til at være i grupper sammen med nogle mennesker, du ikke er vant til at arbejde sammen med. du oplever at få åbenbaringer af lige plud- selig at kunne arbejde sam- men med nogle mennesker, som du aldrig havde drømt om, du kunne arbejde med. at respektere nogle sider af mennesker, som måske har nogle holdninger, som ligger så fjernt fra dig, så du ikke drømmer om
det
, og så tænke alligevel; ?hvorfor kan
jeg
godt lide at være sammen med dig og feste med dig, når du er så anderledes i dine holdninger end mig? nå, men
det
er jo fordi, at
det
kan
man
godt.? men
det
tænker
man
ikke, at
man
kan ude i
det
virkelige liv. der har
man
tendens til at fravælge enormt
man
ge ting, fordi
det
ikke koster en noget.
det
hænger vel også sammen med, at
man
er her 24 timer i døgnet, så
man
er simpelthen nødt til at få
det
til at fungere, hvis
man
skal kunne se hinanden i øjnene? - lige præcis. og
man
kan jo se på de hold, der har været her på ryslinge højskole, at no- get af
det
, de er allermest sønderknuste over,
det
er, når de skal væk herfra. altså de er næs- ten ulykkelige, fordi de føler, at de har fået en livsoplevelse, som de tænker aldrig må stoppe. og nøjagtig samme følelse havde
jeg
, da
jeg
gik på højskole, og for den sags skyld også da
jeg
gik ud af gymnasiet. ? på en højskole er
det
nærmest en del af dna?et, at
man
kan rumme hinanden
det-ikke-har-13.html