som-den-det-19.html
REFLEKSIONER 2015
20 / 60
om at
til
egne de færdigheder, den viden, de holdninger, den humor og andet
, der gør os til accepterede medlemmer af en praksis. i denne form for praksislæring handler det ikke kun om tilegnelse af viden og praktisering af færdigheder, men også om at a?ode et praksisfelts normer og værdier. selvom lave & wenger taler om praksisfællesskaber og ikke samvær, kan deres optik på læring hjælpe os med at forstå, hvordan en pædagogisk hverdag udspiller sig som
en navigation mellem forskel- lige samværssfærer. frikvarterets fodboldkamp kræver anden adfærd end tavleundervisningen i klassen og matematiktimen andre a?odninger end dem som gør sig gældende på en lejrtur. elever og studerendes samværserfaringer er interessante for undervisere og lærere ganske enkelt, fordi de udgør et erfaringsmæssigt vilkår for undervisningssituationen. selvom fodbolddrengene sætter sig klar til undervisningen efter fodboldkampen, er de netop også fodbolddrenge med friske samværserfaringer i ba- gagen. erfaringer som har indflydelse på dynamikken i den un- dervisende samværssituation. det kan medvirke til at forstå, hvordan et undervisende og veltilrettelagt samvær spontant tager en stemningsdrejning, der udfordrer relevansen af de forberedte aktiviteter. det kunne fx være en lærer, der i kristendomsundervisningen må inddrage en spontant opstået konflikt i frikvarteret til at belyse værdien og rækkevidden af næstekærlighed. samværet kan i sfærisk optik anskueliggøre de fordele og ulemper, som følger af at inddrage elevers, studerendes og kursisters øvrige samværserfaringer i de plan- lagte undervisningsaktiviteter. samtidig kan det være med til at udvide underviserens rolle til ikke blot at omfatte undervis- ning i klasserummet men til i større grad at handle om at faci- litere og rammesætte elevers, studerendes og kursisters muligheder for at fortsætte læringen uden for undervisningen. på et universitet kunne det fx handle om at overveje, hvordan man kunne understøtte et miljø, hvor fagligt og socialt samvær understøttede hinanden. det kan ske ved at lade den fysiske indretning opmuntre til møder i studiegrupper, at lektorer og studerende kan spise frokost sammen og fortsætte deres fælles faglige drøftelser, at de studerende i dagligdagen færdes på de samme gange som det videnskabelige personale osv. hvis samværet anskues som en kategori, der går på tværs af undervisning og uddannelse som praksissfærer, der netop ikke hører bestemte tider og rum til, bliver det også tydeligere, at lærerens strategi som facilitator af en læring må variere med situationen. samværet understreger pædagogikkens uforudsigelighed selvom pædagogik handler om at ville noget med andre, lider den under det forhold, at fremtiden er uforudsigelig. vi kender den netop ikke. vi kan planlægge en undervisning ved at udfordringen er, at vi for det første aldrig ved om denne læring vil være dem til gavn i en ?ern fremtid og for det andet at vores planlagte undervisning ofte kommer til kort i mødet med den sociale virkelighed, som undervisnin- gen udspiller sig i. undervisning i fysik eksperiment med telefon 18 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 5 | m e r e e n d u n d e r v i s n i n g o g l æ r e p l a n e r
det-sig-til-21.html