det-til-som-20.html
REFLEKSIONER 2015
21 / 60
spørge
til
, hvad eleverne skal lære, hvordan de skal lære det
og hvorfor de skal lære det. udfordringen er, at vi for det første aldrig ved om denne læring vil være dem til gavn i en ?ern fremtid og for det andet at vores planlagte undervisning ofte kommer til kort i mødet med den sociale virkelighed, som un- dervisningen udspiller sig
i. fra min egen undervisningserfa- ring ved jeg, at det samme undervisningsprogram kan fungere fantastisk i den ene klasse og elendigt i den anden. ganske enkelt fordi samværsformerne i og uden for undervisningen adskiller sig fra elevgruppe til elevgruppe. hvis undervisnin- gen betragtes som en samværsbaseret aktivitet, åbner det imidlertid op for de værdier, som de uforudsete hændelser i undervisningen fører med sig. det giver rum for at gribe stemningen her og nu, at reagere på det, der rører sig i sam- været. det giver rum for at forlade det planlagte og i stedet udfolde pædagogikken spontant i overensstemmelse med, hvad eleverne har behov for. teknikken og metoden træder i baggrunden for evnen til at lure stemningen, kode adfærden og sætte ind med den rette handling. samværet skal selvføl- gelig stadig være indholdsbaseret. man er altid sammen om noget, men hvis de professionelle undervisere husker sig selv på, at det er samværet, som konstituerer undervisningssitu- ationen, bliver det mere meningsfuldt at slippe metoden og lytte til den personlige dømmekraft i situationen. det betyder ikke, at alle samværsformer er lige gode, det betyder, at det undervisende samvær netop må genfortolkes, når det mister pædagogisk værdi. hvis en pige erfarer, at hun intet forstår i samfundsfag og derfor mister lysten til at beskæftige sig med samfundsrelaterede spørgsmål, er der tale om en lukkende erfaring med ringe pædagogisk værdi. et godt samvær må kunne give anledning til flere samværserfaringer. det betyder, at det indadtil må basere sig på et sæt af fælles interesser og udfordringer, som vækker deltagernes nysgerrighed, og at det udadtil må forholde sig åbent for erfaringspotentialet i andre samværsformer. det fordrer i en pædagogisk sammenhæng både mod til at åbne sig for det nye og ansvar for at dømme samværsformer for pædagogisk ringe i tilfælde af, at disse lukker sig om sig selv og bryder potentialet for erfaringsmæs- sig vækst i samme eller andre sammenhænge. det stiller også krav til de pædagogiske miljøer om ikke at lukke sig om sig selv men lade sig inspirere af den måde, hvorpå undervisning og samvær andre steder kombineres. det tvinger til overvejelser over de pædagogiske konsekvenser, sådanne overlap har for elever, studerende og kursister i landets forskellige skole- og uddannelsestilbud, og det påkræver et skærpet blik på den gen- sidige betydningsdannelse forskellige samværsformer imellem. referencer bruner, jerome (2004): uddannelseskulturen : københavn. gyldendal benner, dietrich: tekster til dannelsesfilosofi: aarhus: klim dewey, john (2005): demokrati og uddannelse: aarhus: klim fibæk, per (2006): hvad virker i undervisning : københavn: folkeskolen helmke, andreas m.fl. (2005): hvad vi ved om god undervis- ning? : aarhus: dafolo hentig, hartmut von (1998): dannelse : københavn: hans reitzels forlag hutters, camilla & susanne murning (2013): klasserumsklima som betingelse for elevernes læring i gymnasiet : køben- havn: dansk pædagogisk tidsskrift kagan, spencer (2007): cooperative learning: københavn: alinea kjær, rasmus (2010): pragmatisk pædagogik : aarhus: klim løgstrup, k.e. (1981): ?skolens formål?: forelæsning på dan- marks lærerhøjskole: københavn : i: peder lauridsen og ole varming (red.) (1985): skolens formål ? debat om skolens opgave: københavn: danmarks lærerhøjskole skolensnordenbo, svend-erik m. fl. (2008): lærerkompeten- cer og elevers læring i førskole og skole ? et systematisk review udført for kunnskapsdepartementet, oslo: køben- havn: dansk clearinghouse for uddannelsesforskning, dan- marks pædagogiske universitetsskole, aarhus universitet nørretranders, tor & søren hermansen: fælledskab: samsø energiakademi ulriksen, lars (2010): hvad er svært for nye universitets- studerende ? og hvad kan vi gøre ved det?: københavn: vejlederforum eksperiment med telefon m e r e e n d u n d e r v i s n i n g o g l æ r e p l a n e r | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 5 | 19
2015-drama-nadver-22.html