det-scotsman-med-11.html
03 - Fisk
12 / 24
størstedelen af de danske fisk fanges bæredygtigt to glade hesterejefiskere fra vadehavet,
der
blev msc-certificeret i december 2017. foto: christer holte. visse fiskebestande er i fremgang, men forurening og klimaforan - dringer er stadig en udfordring. størstedelen af alle danske vildt - fangede fisk er i dag msc-certificerede, den internationalt svære - ste standard at opnå. - fiskene bliver fanget på en måde,
der
ikke ødelægger den fantastiske natur,
der
er un
der
havoverfladen, så
der
ikke overfiskes, og så andre fiskearter eller fugle og havpat - tedyr heller ikke skades af fiskeriet, forklarer ole schmidt lande - chef i msc (marine stewardship council). samtidig bliver fangsten sporet, så
man
kan garantere, at den fisk,
man
spiser, rent faktisk er fanget af en msc-certificeret fisker? fortæller ole schmidt. et årelangt samarbejde med danmarks fiskeriforening viser nu po - sitive resultater. - når
man
fanger f.eks. sild og brisling bæredyg - tigt, fortæller biolog henrik lund fra danmarks fiskeriforening, - så gøres
det
ved enten at bruge et midtvandstrawl eller et not.
det
er begge net, hvor midtvandstrawlet bruger et kegleformet net, som bliver trukket efter et fartøj efter lokalisering af fiskene med sonar. for at undgå bifangst har nettet specifikke maske - størrelser, tilpasset den art
der
fiskes efter. notet er et net som fiskerne kaster ud omkring stimer af fisk, lokaliseret med sonar. inspiration til verdensmål msc er en global organisation,
der
certificerer fiskerier over hele verden efter en særlig standard, så forbrugerne kan vide, om de fisk, de køber, er fanget bæredygtigt. faktisk er mscs standard en inspirationskilde til fns bæredygtighedsmål for fiskeri. i danmark er langt størstedelen af de organiserede fiskere msc-certificere - de. - de færreste tænker på, hvor rig en natur vi har un
der
havet, med stenrev, tangskove og meget, meget mere.
det
er grundla - get for, at vi overhove
det
har en fiskebestand, og at vi kan spise de fisk,
der
lever i de danske farvande, un
der
streger ole schmidt. de indre danske farvande er pressede af klimaforandringer og forurening ? for nylig fik vi msc-certificeret fiskeriet af sild og brisling i østersøen, fortæller biolog henrik lund fra danmarks fiskeri - forening. - i
det
vestligste af østersøen og de indre danske far - vande, er
der
stadig alvorlige problemer for havmiljøet, fortæller henrik lund: - klimaforandringerne får temperaturerne til at sti - ge i havene, iltsvind opstår når nedbør skyller kvælstof og fosfor ud i havet fra landjorden, og så er alle fiskene f.eks. forsvun
det
fra fre
der
icia efter branden hos dangødning i 2016.
det
er nogle af de medvirkende faktorer, som bety
der
, at
der
ikke er msc-certi - ficeret fiskeri i de indre danske farvande. masser af jomfruhummere i skagerrak og kattegat i 2019 blev
der
i hirtshals alene lan
det
1.488 ton jomfruhummer fra skagerrak til en værdi af 68 millioner kr. fiskeriet efter jomfru - hummer er
der
for et af de økonomisk vigtigste herhjemme, for - tæller henrik lund: - jomfruhummerfiskeriet er et vigtigt erhverv for
man
ge små kystsamfund helt fra gilleleje i de indre danske farvande til havnene langs nordjyllands kyst. trawl med gummiskiver ?
det
også vigtigt at sørge for, at bestanden klarer sig godt, for - klarer henrik lund. - når
man
fisker msc-certificeret efter jom - fruhummer, bety
der
det
, at
man
fanger dem med bundtrawl. mo - difikationer som gummiskiver sørger for at nedbringe kontakten mellem nettet og havbunden. samtidig fisker msc-certificere - de fiskere selvfølgelig ikke i beskyttede områ
der
. og
det
funge - rer, for bestanden af jomfruhummere i kattegat har
det
godt og har haft
det
godt i
man
ge år. -
der
har været en masse debat om bundtrawl, og vi oplever ofte at blive kritiseret for at tillade
det
i msc. men msc laver ikke regler for, hvilke meto
der
eller redskaber fiskerne bruger.
det
afgørende for os er, at
man
ikke gør uopret - telig skade på naturen.
der
for; hvis
man
kan dokumentere, at
man
bruger bundtrawl på en måde, hvor
det
hverken laver uoprettelig 12 fisk & skaldyrsmagasinet nr. 3 / oktober 2020
den-der-fisk-13.html