det-til-har-27.html
FVM Februar 2020
28 / 32
ser ved eksempelvis kun at kræve få ører i beta- ling. forbud
det
vil også gælde alle typer tynde plastikbæreposer med og uden hank.
det
er poser, som man eksempelvis får ved pizzaman- den, fiskemanden eller grønthandleren. dog vil de tynde plastikposer, som man ken
der
fra su- permarke
der
nes grøntafdelinger, blive ved med at være gratis.
det
er af hensyn
til
hygiejne og for at undgå madspild, fordi fødevarer hol
der
sig friske længere i en pose. de nye regler om bæreposer træ
der
i kraft 1. januar 2021. kilde: fødevarewatch milliardkontrakt sendt i udbud staten og kommunernes indkøbsservice (ski) har sendt en kontrakt på levering af i alt 4500 konventionelle og økologiske varer i udbud. samlet har kontrakten en værdi på over 1 mia. kr. kilde: fødevarewatch fynsk supernæse
til
kamp mod madspild - den kan lugte, om din bøf er for gammel er fisken en tand for gammel, og kan kotelet- terne mon holde en dag eller to mere....
det
er daglige dilemmaer i både restauranter, fødeva- revirksomhe
der
og de hjemlige køkkener, og hvert år ryger tonsvis af madvarer i affaldsspan- den, fordi en menneskelig næse afgør, at fisken og bøffen lugter mistænkeligt og
der
for ikke skal i nærheden af en tallerken.
det
scena rium kan en fynsk opfindelse i form af en supernæse for fremtiden komme
til
at gøre op med. supernæsen er en håndholdt, nanoteknolo- gisk sensor,
der
er 1000 gange bedre end en menneskelig næse. sensoren måler niveauet af gassen cadaverin,
der
bliver dannet, når kød og fisk begyn
der
at rådne og gå i fordærv. ud fra niveauet af gassen kan supernæsen bedømme, hvor gammel bøffen eller fisken er, og sammen- ligningsgrundlaget henter maskinen i en data- base,
der
fortæller den, at et bestemt indhold af caverdin i en bøf, bety
der
, at bøffen er fx tre eller fem dage gammel. potentialet i supernæsen rækker også ud over danmarks grænser, men i første omgang skal opfindelsen testes i danmark. sensoren er møntet på små og mellemstore virksomhe-
der
, dem,
der
er mellem forbrugerne og de pri- mære produktioner og har kø
det
og fisken i hæn
der
ne. et afgørende punkt for supernæ- sen bliver, at myndighe
der
ne siger god for tek- nologien og fremgangsmåden, som en række store vidensinstitutioner vali
der
er. sensoren fra virksomheden aminic er i første omgang
til
- tænkt små og mellemstore fødevarevirksom- he
der
som slagtere, fiskehandlere, kantiner, catering.... den type virksomhe
der
er
der
ca. 20.000 af i danmark, ca. 1,7 mio af i eu og ca. 7,4 mio af globalt. supernæsen skal testes af en række virksomhe
der
i løbet af foråret 2020. kilde: fyens.dk norsk kødkoncern investerer i vegetarproduktion herhjemme har danish crown i
det
små dyp- pet tåen ned i
det
voksende segment for vegeta- riske produkter, men i norge mel
der
kødvirk- somheden fatland sig nu klar
til
at investere, hvad
der
i danske kr. svarer
til
75 mio. kr. i en vegetarorienteret produktion.
det
skriver stavanger aftenblad. hver uge sen
der
slagte- riet for øjeblikket 5-6 tons vegetarprodukter af sted, men efter at volumen er øget 50 pct. i
det
seneste år, har folkene bag fået mod på at fore- tage den store investering.
til
avisen siger di- rektør terje wester: - jeg ser ingen grund
til
, at kødindustrien ikke skal investere i vegetariske
til
tag. jeg har aldrig hørt om, at bøn
der
ne, vo- res 5000 råvareleverandører, har reageret nega- tivt på
det
. fatland omsætter for 1,5 mia. nor- ske kr. om året, og slagter omkring 14.400 tons kreaturer, lam og svin. koncernen beskæftiger 550 medarbej
der
e,
der
arbej
der
i ølen, oslo, sande?ord og på jæren. kilde: fødevarewatch tidligere løgismose meyers-direktør vil rykke risteri
til
fyn steen aalund olsen,
der
tidligere har været operationel direktør i løgismose meyers, vil efter et år som direktør i den claus meyer-stif- tede kaffeforretning estate coffee copenhagen flytte et risteri
til
fyn. med afsæt i nogle forladte fabriksbygninger i fynske haarby har steen aalund olsen,
der
i 29 år var
til
knyttet først løgismose og si- den operationel direktør i fusionen løgismose meyers frem
til
starten af 2019, planer om at etablere et kafferisteri, en chokoladeprodukti- on og en karamelfabrik og samle virksomhe-
der
ne chokolade compagniet og estate cof- fee copenhagen.
det
skriver tv2 fyn. -
det
er inspirerende, også for medarbej
der
e, at lig- ge sådan et sted her. når vi skal lave fødeva- rer, og
det
skal give en god oplevelse, tror jeg også, at
det
er godt at have nogle motiverede medarbej
der
e,
der
bliver inspirerede. jeg tror,
det
er mere inspirerende at være i
det
her mil- jø end at være inde i en by, hvor vi har en pro- duktion i dag, siger steen aalund olsen,
der
i
det
seneste år har været direktør i estate coffee copenhagen med produktion i rød- ovre. både chokolade compag- niet og estate coffee copen- hagen blev i 2004 og i 1994 stiftet af claus meyer og mi- kael grønlykke. kilde: fødevarewatch øget konkurrence mellem de danske restauranter konkurrencen blandt de danske restauranter er skærpet. trods stig- ning både i branchens samlede omsætning og bruttofortjeneste ses et fald i gennemsnitlig bruttofortjeneste. samtidig er top-25 procent af virksomhe
der
ne væsentlig bedre
til
at skabe overskud end den samlede branche.
det
viser en un
der
søgelse af restaurationsbranchen fra pwc. brancheanalysen af restaurationsbran- chen viser, at
der
har været en stigning i den samlede bruttofortjeneste for restauranter i danmark i 2018 sammenholdt med 2017 på cirka 193 millioner kroner. ser man på den gennemsnitlige bruttofortjeneste for hver en- kelt restaurant, er
der
dog sket et fald på 11 procent fra 2017
til
2018.
det
te indikerer en skærpet konkurrence i branchen,
der
blandt an
det
er resultatet af de mange nye åbninger af restauranter,
der
fortsat ses i branchen. iføl- ge pwc?s analyse svarer 70 procent af restau- ratørerne, at de forventer at åbne en eller fle- re restauranter i løbet af de næste et
til
tre år. som følge heraf forventer de samme restauratø- rer også en stigning i omsætning de kommende år. ? forventningerne
til
omsætningsvæksten udfordres af, at
der
i øjeblikket bliver optaget færre elever på erhvervsskolerne end tidligere. i de kommende år vil branchen
der
for opleve, at
det
kan være en udfordring at finde den ret- te kvalificerede arbejdskraft, og
det
kan bli- ve en barriere for væksten, siger ?omas bau- nkjær an
der
sen vi
der
e og henviser
til
, at
der
i 2018 blev optaget 2.552 tjenere, kokke og er- næringsassistenter, hvorimod
der
i 2015 blev optaget 3.250 elever.
det
svarer
til
et fald på 20 procent. kilde: fødevarefokus 28 fødevaremagasinet februar 2020 kort nyt
2020-det-www-29.html